Litterære besøgsvenner

I Gentofte er man de første i landet til at koble dét at være besøgsven i Dansk Røde Kors med kærlighed til litteratur. I et helt nyt projekt med titlen Litterære besøgsvenner, der er startet på Gentofte Hovedbibliotek, har man set et godt match mellem en læseglad besøgsven, der besøger en anden læseglad borger. Et møde begge parter får rigtig meget ud af.

Både biblioteket og Dansk Røde Kors i Gentofte er glade for den nye ordning. Gentoftes mangeårige konservative borgmester, næstformand i Dansk Røde Kors Gentofte og frivillig, Birthe Philip, er begejstret for ordningen. Hun siger:

“Det er ret fantastisk, at biblioteket har fået øje på denne mulighed for at blive litterær besøgsven. I virkeligheden er det jo bare to interesser, der skal kobles. At få idéen og at se behovet er vigtigt for, at helt nye partnerskaber og værdier for andre kan skabes. Det er jo ikke det samme som, at man selv skal gøre alt arbejdet.”

Oplever stor interesse
Gentofteafdelingen af Røde Kors har oplevet stor interesse for at blive litterær besøgsven og mærker, at ordningen har fået flere, der måske før har tøvet lidt, til at springe til som besøgsven.

“At være litterær besøgsven er lettere at gå til. Der er pludselig noget helt konkret at være sammen om. Man har måske en fælles interesse for en bestemt litterær genre, der gør at man taler godt sammen. Så den nye ordning har været manges springbræt til at komme i gang,” mener Birthe Philip. Helt konkret er koblingen meget let, for Gentofte Hovedbibliotek har allerede en læseklub med over 200 medlemmer, som er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at blive litterær besøgsven.

Biblioteket har også en såkaldt “Biblioteket Kommer”-ordning, hvor man kan låne og få bragt bøger ud privat, hvis man af den ene eller anden årsag ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket. Herfra matches nogle med en besøgsven, som de kommunikerer godt med, og som de har lyst til at tale om litteratur med. På den måde kan dagligdagens rutiner måske brydes lidt op. Man aftaler selv, hvor meget og hvor lidt, men de fleste mødes en gang om måneden en halvanden times tid.

Når både gruppen af besøgsvenner og besøgsmodtagere er på plads, er det vigtigt at Røde Kors kan tilbyde ordnede forhold og f.eks. en forsikringsordning, som gør, at mange er mere trygge ved at kaste sig ud i det og også forpligte sig til ordningen.

“Vi er de første i landet, der gør det, men det er en meget naturlig vej at gå for andre biblioteker i landet,” siger Birthe Philip, der også peger på, at frivillighed og omsorg for andre jo slet ikke er et nyt fænomen.

Vi har altid haft frivillige
“I virkeligheden har vi altid været frivillige. Tænk på det gamle landsbysamfund, hvor det var naturligt at sige: “Skal jeg købe noget med?” – for naboen, der ikke selv havde bil. Nu skal vi opfinde den nærhed igen. Familie- og samfundsmønstrene er ikke de samme, men jeg tror, det ligger dybt i mennesket at hjælpe andre,” siger Birthe Philip.

Frivilligheden kan eksistere på mange planer. Nu er der også mange unge frivillige, som f.eks. hjælper til med lektiehjælp eller giver en ekstra hånd ude på plejehjemmene. Samtidig flytter grænserne sig for, hvad der kan lade sig gøre. Erfaringen siger, at frivilligarbejdet kan blive udfordret af faggrænser, og hvem der egentlig er uddannet til at gøre hvad.

“Frivilligheden er kommet meget igen, og de unge kan jo bruge det i deres cv. Hvis jeg sad med en ung til jobsamtale, ville jeg da klart kigge på, om han eller hun har lavet frivillig arbejde,” siger Birthe Philip og fortsætter:

“Det rykker sig hele tiden. Men det er helt essentielt, at der er helt klare aftaler med arbejdspladsen. Den frivillige skal være sikker på sin opgave. Så bliver det en win-win-situation, hvor en arbejdsplads ligefrem kan bede om mere hjælp og sige: Send flere frivillige,” slutter Birthe Philip.

Vil du vide mere om den nye litterære besøgsordning i Gentofte er du velkommen til at kontakte Gentofte Hovedbibliotek eller Røde Kors Gentofte.