Skrevet af
Anne Steen Himmelstrup
Den gode historie lader sig ikke begrænse af den trykte bogs rammer, og de mange digitale muligheder i dag har betydet et væld af nye digitale fortælleformer. SMS-noveller, interaktive apps, digitale installationer og historier, der udspiller sig på de sociale medier, er en del af den nye litterære virkelighed, og danske biblioteker har i flere projekter eksperimenteret med at udvikle måder at arbejde med og formidle digital litteratur.
Litteratur og dannelse
Den digitale litteratur er ikke alene interessant fra et litterært perspektiv, den kan også fungere som digital dannelsesdiskussion på bibliotekerne, for digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden, og her kan den digitale litteratur noget andet end maker spaces og programmering. Det mener Søren Pold, der er lektor på Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og som forsker har han været involveret i flere biblioteksprojekter om digital litteratur. Han har blandt andet lavet følgeforskning på projektet DIGIrum, hvor bibliotekerne i Aarhus, Silkeborg og Herning har lavet udstillinger, arrangementer og undervisningsforløb om digital litteratur.
“Digital litteratur kan udvikle særlig viden og bidrage med perspektiver til diskussioner om digitalisering, for den digitale litteratur stiller nogle vigtige spørgsmål til, hvordan tekst fungerer i dag, og hvordan læsning aktuelt forandres,” mener Søren Pold.
Poesimaskinen
Han har i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og CAVI på Aarhus Universitet også været med til at udvikle Poesimaskinen, som er en interaktiv installation, hvor man som bruger selv kan være med til at skabe et digt ud fra godt tusind sætninger, som forfatter Peter-Clement Woetmann har skrevet til maskinen.
“I digital og interaktiv litteratur er processen en stor del af den litterære oplevelse, og med Poesimaskinen bliver man selv inddraget i skrivningen. Som bruger skaber man et digt i samarbejde med en forfatter, og idéen er netop at arbejde med den nye rolle, som brugeren indtager. Man kan sige, at Poesimaskinen tematiserer spørgsmål som hvem er forfatteren, hvilken rolle har læseren, og hvad er det, maskinen gør?” siger lektoren.
Tekster i et digitalt samfund
De spørgsmål hænger ifølge Søren Pold grundlæggende sammen med, hvordan de digitale tekster virker, og på den måde kan den digitale litteratur spille ind i diskussioner om, hvordan tekster fungerer i et digitalt samfund. Den digitale litteratur reflekterer på den måde de tekster, vi møder fx på Facebook eller Google, hvor teksterne er sammensat af tusinder af skribenter, og som bliver genereret af noget software.
“Vi ved jo, at teksterne på vores Facebook-væg delvist er skrevet af os selv, fordi de er genereret ud fra vores profil, og samtidig er det en kollektiv tekst skrevet af alle mulige forskellige. Derfor er spørgsmål som, hvad er rollen af min læsning, og hvordan er jeg medskribent på det, jeg læser, meget aktuelle, og det er noget af det, den digitale litteratur kan gøre os bevidste om”.
Biblioteket og den digitale litteratur
Endelig mener Søren Pold, at bibliotekerne kan spille en rolle i forhold til at udvikle den digitale litteratur: “Digital litteratur har haft det problem, at de klassiske litteraturinstitutioner har overset den. Men den digitale litteratur må være en del af den litterære verden, hvis den skal udvikle sig, og hvis den skal kunne medvirke til den litterære dannelse og forholde sig til fænomener som fanfiction og sociale medier, der ligger i den brede litterære kultur i dag. Vi skriver og læser enormt meget bag computere, så det skal litteraturens institutioner også medreflektere for at forstå, hvad er sker, og for at kunne formidle det, der sker.”
ANNE STEEN HIMMELSTRUP, Journalist og cand.mag. i litteraturhistorie.
- Advisory Board for digital litteraturBibliotekerne i Aarhus, Helsingør, Roskilde, Herning og Albertslund har sammen med Litteratursiden.dk nedsat et Advisory Board for digital litteratur. Her vil man bl.a. udvikle lektørlignende udtalelser på digital litteratur, som bibliotekerne kan bruge i deres arbejde samt nedsætte et ambassadørkorps, som skal udbrede kendskabet til den digitale litteratur på bibliotekerne.
