Litteraturens magiske hovedstad

Biblioteket som et dampskib, lyder titlen på billedet oven for (udsnit) af den tjekkiske kunstner Vaclav Stajeh. Hentet fra det pragtværk – Prague city of literature – der med forfatteren Pavel Mandys som pennefører i 2012 blev udgivet af det store, centrale folkebibliotek i Prag i anledning af bibliotekets 120 års jubilæum. Veloplagt, uhyre informativt og stringent opridses hele det litterære kredsløb og den tjekkiske litteraturs udvikling fra de første middelalderskrifter og frem til dagens situation, hvor den trykte bog som bærer af litteratur har fået følgeskab af de elektroniske medier, og hvor også Tjekkiet i takt med globaliseringen i stadigt større omfang oversvømmes af engelsksproget litteratur. Noget der slår negativt ind på salget af tjekkisk litteratur.

Også flere af de biblioteker og andre institutioner, tidsskrifter og forlag, som gør sig gældende på området, omtales. Ligesom et helt afsnit vies de caféer og værtshuse, hvor litteraturens håndgangne kvinder og mænd – udøvende som formidlende eller bare medlemmer af den læsende offentlighed – gennem tiderne har slået et slag for poesien, fiktionen og det frie ord.

Og frem for alt præsenteres en vrimmel af forfattere, hvoraf flere allerede optrådte på den litterære og kulturpolitiske scene dengang mellem 1918 og 1938, hvor Tjekkoslovakiet udgjorde en demokratisk ø i et Central- og Østeuropa plaget og domineret af brutale diktaturer. Eller – som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright skriver i sine memoirer Vinter i Prag – et fyrtårn for human regeringsførelse indtil det blev slukket af Hitler. Forfattere med  tilknytning til det Prag, den surrealistiske bannerfører André Breton efter et besøg kaldte det gamle Europas magiske hovedstad. Fra prosaisterne Karel Capek og Jaroslav Hasek til lyrikerne Vitezslav Nezval og Jaroslav Seifert (Nobelprisen i litteratur i 1984).