Litteraturens magiske hovedstad

Skrevet af

23. april, 2014

Biblioteket som et dampskib, lyder titlen på billedet oven for (udsnit) af den tjekkiske kunstner Vaclav Stajeh. Hentet fra det pragtværk – Prague city of literature – der med forfatteren Pavel Mandys som pennefører i 2012 blev udgivet af det store, centrale folkebibliotek i Prag i anledning af bibliotekets 120 års jubilæum. Veloplagt, uhyre informativt og stringent opridses hele det litterære kredsløb og den tjekkiske litteraturs udvikling fra de første middelalderskrifter og frem til dagens situation, hvor den trykte bog som bærer af litteratur har fået følgeskab af de elektroniske medier, og hvor også Tjekkiet i takt med globaliseringen i stadigt større omfang oversvømmes af engelsksproget litteratur. Noget der slår negativt ind på salget af tjekkisk litteratur.

Også flere af de biblioteker og andre institutioner, tidsskrifter og forlag, som gør sig gældende på området, omtales. Ligesom et helt afsnit vies de caféer og værtshuse, hvor litteraturens håndgangne kvinder og mænd – udøvende som formidlende eller bare medlemmer af den læsende offentlighed – gennem tiderne har slået et slag for poesien, fiktionen og det frie ord.

Og frem for alt præsenteres en vrimmel af forfattere, hvoraf flere allerede optrådte på den litterære og kulturpolitiske scene dengang mellem 1918 og 1938, hvor Tjekkoslovakiet udgjorde en demokratisk ø i et Central- og Østeuropa plaget og domineret af brutale diktaturer. Eller – som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright skriver i sine memoirer Vinter i Prag – et fyrtårn for human regeringsførelse indtil det blev slukket af Hitler. Forfattere med  tilknytning til det Prag, den surrealistiske bannerfører André Breton efter et besøg kaldte det gamle Europas magiske hovedstad. Fra prosaisterne Karel Capek og Jaroslav Hasek til lyrikerne Vitezslav Nezval og Jaroslav Seifert (Nobelprisen i litteratur i 1984).

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget