Husets succes fik hurtigt andre norske byer til at gå i gang med at skaffe midler til huse der. Folkebibliotekerne erkendte, at de havde sovet i timen, og at det her var et wakeup-call om, hvad borgerne ønskede sig fra læse- og litteraturscenen. Selv om bibliotekerne læste skriften på væggen og kom i gang med at tilbyde flere litterære aktiviteter, fortsatte Litteraturhuset med at konsolidere sig i en solid position, og der kom litteraturhuse i de fleste større norske byer. Huset har nu fejret 10-årsjubilæum for få måneder siden med sikker hånd og et flot program.
Hemmeligheden bag succesen?
Inspirationen til Litteraturhuset er Freie Literaturhaus, der er en veletableret institution i mange tyske byer. Den norske model adskiller sig imidlertid ved dels at beskæftige sig med al slags litteratur, også faglitteratur og populærlitteratur, og dels ved at stå for debatprogrammer med stor bredde. Den første leder i huset, Aslak Sira Myhre, der nu er nationalbibliotekar, anerkendte ikke begrebet ‘kvalitetslitteratur’. Stifterne af huset understregede, at det skulle nå et alment publikum og være en ny type fysisk mødested for debat og litteraturformidling.
Det forhold, at huset er en privat ideel stiftelse, skal sikre frihed i programvirksomheden. For mig er der ingen tvivl om, at de norske litteraturhuse med deres Habermas-inspirerede indsats for at styrke den norske kritiske, borgerlige offentlighed, har været en afgørende inspiration for den ændring af den norske bibliotekslov, der nu siger, at folkebiblioteket skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig debat. Så bag successen er der en vilje til nå bredt ud og inddrage nye brugergrupper.
Huset i Oslo er fortsat en succes
Huset består af en populær café og meget velassorteret litterær boghandel, der drives af boghandlerkæden Tanum, seks sale/rum af forskellig størrelse, der fungerer som forskellige ‘scener’, en lejlighed, der lånes ud til udenlandske forfattere og gæ-ster. Der desuden et ‘skriveloft’, hvor der er arbejdsro for skribenter, et tilbud, der sidste år blev benyttet af 500. Besøgstallet ligger stabilt på 250.000 om året, hvoraf halvdelen er deltagere i arrangementer. I 2017 blev der gennnemført 1.532 arrangementer i huset, dels husets egne programmer, dels åbne arrangementer gennemført af andre organisationer.
Programmet er meget alsidigt. Der er mange debatter, de fleste gratis. I andet kvartal 2018 er der f.eks. Klarer EU 2030 klimamålene?, Totalforsvarskonferensen 2018, Mot rase og rasisme, Opdragelse, Kjønsforskelle i skolen, Poesien i et hjørn-spark. Der er arrangementer om ny norsk litteratur, international litteratur, klassikere, populær serielitteratur. Huset læg-ger vægt på at præsentere på forskellige måder, der er dybdeinterviews af forfattere, tematiske samtaler, der er nærlæsninger og foredrag om og med aktuelle forfattere i alle (også faglitterære) genrer, oversættere, dramatikere, kritikere, illustratorer.
Programmet er bygget op om nogle linjer og faste programmer, Onsdagsaftener, hvor forfattere inviterer til oplæsning og samtaler, laver temaaftener og debatter, Lørdagsforedraget, der i foråret f.eks. satte fokus på fascismens arv i fire foredrag, Saglig søndag, hvor der søndag eftermiddag er foredrag om forskellige samfundsaktuelle, historiske og videnskabelige emner. Der er en serie med Litterære ledestjerner, hvor udenlandske forfattere taler om udvalgte forfatterskaber. Der er Smugkik, hvor forfattere præsenterer og læser op fra bøger, de er i gang med at skrive. Der er Åben mikrofon, hvor enhver kommende forfatter kan optræde eller læse op i tre minutter. Mange af arrangementerne bliver lagt op som podkast på litteraturhuset.no/podcast. Der er Slovensk litteraturaften, stemmer fra forskellige egne af Norge. Fra Danmark er der i år f.eks. besøg af Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Naja Marie Aidt og Sara Omar. Der er nobelpristagere og andre internationale navne i et imponerende antal, f.eks. Paul Auster, Ngugi wa Thiongo, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevits. Hertil kommer musik- og andre forestillingsarrangementer.
Børneprogram i særklasse
Huset har også et børnerum. Her er der Lesestund fast tre gange om ugen med højtlæsning og bogpræsentationer for forskellige aldersgrupper. Om torsdagen er der fast Fortellerstund, hvor der fortælles eventyr fra hele verden for børn fra 4 år. Der er Minilørdag med optræden og fortælling. Men det største vækstområde er det systematiske samarbejde med børnehaver og skoler, hvor der laves litteraturintroduktioner til forskellige aldersniveauer. Herunder også koncerter og teater. Efter øget tilskud fra kommunen er tilbuddet til børnehaver nu udvidet til fire dage om ugen. For skolebørn blev der afholdt næsten 100 forfatterintroduktioner. 90% af Oslos børnehaver bruger husets tilbud, typisk i forløb på 2,5 time. Mere end 15.000 skoleelever besøgte huset i 2017.
Fritt ord
Huset er oprettet af den private stiftelse Fritt ord, der har sin formue fra Narvesen, distributør af aviser og blade i Norge. Stiftelsen har til formål at værne om og styrke ytringsfriheden ved at stimulere den levende debat. Huset drives som en selv-ejende institution med en bestyrelse og en ansat stab. Staten og Oslo kommune støtter med ca. 5 mio. danske kroner om året, men i 2017 udgjorde egenindtjening fra billetter og udlejning og privat støtte 63% af budgettet. I 2017 var der 150 forskellige aktører, der lejede sig ind med arrangementer, der passer i husets profil. Besøgstallet ligger på 250.000 om året, men antallet af især børn, der bruger huset, er i stabil vækst.
Litteraturhuset og bibliotekerne
Hvordan ser Litteraturhuset på fremtiden? Borgerne i Oslo kan dag for dag følge det nye pragtbyggeri af Deichmanske bibliotek vis á vis Operaen. Er i konkurrenter? spørger jeg den daglige leder, Andreas Wiese. “Vi er kolleger og samarbejdspartnere med bibliotekerne og sær-ligt med Deichmanske”, svarer han. “Vi har samme opgave, at øge interessen for litteratur, at bidrage til den offentlige samtale, at give litteraturen et større fodaftryk både i samfundet og i den enkelte besøgers bevidsthed.”
”Litteraturhuset gav folkebibliotekerne inspiration til at øge mødevirksomheden og skabe ny aktivitet, og vi vil selv gerne lade os inspirere af Deichmanske bibliotek. Vi er lykkedes med at stimulere til øget læs-ning på en måde, som få andre kan. Vi vil opretholde hyppigheden af egne og andres arrangementer på huset som en permanent kulturinstitution i Oslo. En vigtig bidragsyder til den offentlige samtale i Norge og et nødvendigt vindue mod verden.”
Lykke til.
- Artiklen er udgivet i juni i "Danmarks Biblioteker" nr. 0318.
