Livligt repræsentantskab med visioner for 2020

Skrevet af

2. december, 2014

Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mand store repræsentantskab samlet i Bogforum i Bella Centret. De deltog fredag den 7. november i nogle af de politiske debatter, vi havde på standen Danmarks Biblioteker, som man kan læse om andet sted i bladet. Først og fremmest var de samlet for at vedtage foreningens budget for 2015, men ikke mindst for at lægge grundstenen til foreningens nye Strategi 2020. Den arbejdes der med frem til årsmødet midt i april 2015, hvor den vil danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om med hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.

Forud for repræsentantskabsmødet havde Forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med at byen netop har åbnet et nyt og fremadrettet bibliotek, som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejdede videre med: Bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen

Forretningsudvalget lagde stor vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende på, hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne. 

Vision 2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse.  Danmarks Bi-blioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Sådan har Forretningsudvalg og Repræ-sentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder:

1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere.

Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.

DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelser vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål med særlig fokus på folkeskolereformen.

2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre, så de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen for-stærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.

Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet, hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ‘agora’ eller ’bytorv’, der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund:
Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle
Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator
Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.

Med udgangspunkt i indsatsområderne vil Forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på Repræsentantskabets novembermøde lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den  16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde.

Her lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner, vel mødt!

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

I 2015 blev den gamle kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent område nær bymidten og tæt på stationen – der står foran en ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...