Lovdebat – tør vi lade være?

Skrevet af

13. juni, 2016

”Er vores bibliotekslov tidssvarende”, spurgte Kristian Dyhr (V), viceborgmes-ter og formand for Kulturudvalget i Horsens, som leder af torsdag eftermiddags plenumdebat. ”Lever den op til det bibliotek, vi har i dag, eller er der brug for en revision og noget nytænkning? Eller er man bange for, at en ny lov vil binde os på hænder og fødder?” DB skød den vigtige og nødvendige debat  om folkebibliotekernes ramme i gang i Horsens.

Hvorfor – om risici og målsætning
Første indlæg kom fra Liselotte Hillestrøm (A), formand for Udvalget for Fritid & Fællesskab i Hedensted Kommune og for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC). Med reference til det store arbejde som en lovproces vil medføre, pegede hun bl.a. på problematikken i forhold til en kulturminister, der synes tilfreds med tingenes tilstand og fokus på bøgerne og læsningen.

“Tør vi lade være”, spurgte DB formand, Steen B. Andersen (A), som henviste til debatten i Repræsentantskabet, der viste, at nok er der nogle biblioteker, som i dag fungerer rigtig godt, men der er godt nok også steder, hvor ikke alt fungerer. “Også derfor er en lovdiskussion på sin plads”, fastslog formanden. Han pegede også på værdien af en opdateret lov i forhold til en generel styrkelse af bibliotekerne landet over. Opdaterede bibliotekstilbud og gode kulturoplevelser er i øvrigt ifølge en ny undersøgelse også vigtigt for kommunerne i sammenhæng med bosætningsstrategier, så tingene skal tænkes sammen.

Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet, hilste debatten velkommen. Det er vigtigt at tage den i en tid, hvor biblioteker ikke bare er en selvfølge. “Og hvor vi igen og igen er nødt til at gøre opmærksom på os selv, og på de opgaver vi løfter. Dét, vi har brug for, er en nuanceret biblioteksdebat. Det skal ikke kun handle om litteraturen og rollen der. Vi skal ikke bare gøre som vi plejer, bibliotekerne skal også udvikle sig.” Tine Jørgensen satte spørgsmålstegn ved timingen i en tid, hvor både uddannelse og kultur er under pres. “Vi skal også huske på, at nogle partier måske har andre gode idéer såsom brugerbetaling.”

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, takkede Danmarks Biblioteksforening for både samarbejdet generelt og også for at rejse debatten om en ny bibliotekslov. Han fandt det i den diskussion først og fremmest vigtigt at drøfte, hvad formålet med at ændre den bibliotekslov er og være bevidst om det. Han hæftede sig ved ordet mod i det norske indlæg tidligere. “Modet til at debattere det, det er jeg enig i. Også modet til at udleve det. At vi alle sammen har modet til at stille os op og virkeliggøre biblioteket som det demokratiske mødested. Jeg tror ikke nødvendigvis, det behøver en bibliotekslovsændring, men det kræver i alle tilfælde et mod fra os alle sammen til at kaste os ud i det. Og det vil også være med til at synliggøre biblioteket.”

“Ny lov – måske. Debatten er i alle tilfælde enormt vigtig”, mente Kirsten Boelt, 2. næstformand i DB og kst. bibliotekschef i Aalborg. “Det handler ikke udelukkende om den debatskabende demokratiske rolle, som biblioteket har, men kan tage endnu mere som f.eks. i Norge. Det handler om alt det, vi gør. Måske ikke på trods af loven, men i alle tilfælde ikke svarende til lovens tekst, nærmere til hensigten. For alt omkring mødested, det 3. sted, alle læringsaktiviteterne og de debatskabende aktiviteter, de omfattes ikke af loven. Det er nødvendigt, at vi får større synlighed om, hvor mange andre funktioner og roller biblioteket har i det demokratiske samfund, som lokalsamfundets bindeled og som kraftsted, hvor man mødes og diskuterer det, der er vigtigt lige for det specielle lokalområde. Det kan være farligt at åbne op, det kan også være det modsatte af udvikling, men lad os nu tage debatten.” Hun så også en ny lov som en genvej “til nogle drivere, som vil skubbe til en biblioteksudvikling. Noget der igen kan løfte bibliotekerne i fællesskab.”

“Vi bryster os meget af, at vi er klar til at lave forandringer. Har vi ikke modet til at ændre på denne lov, til at bidrage til nogle nye ting i loven, synes jeg, at vi mister pust i forhold til at turde tænke nye tanker,” lød kommentaren fra Evan Lynnerup (V), formand for DB Digitaliseringsudvalg og næstformand i Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg, til det vovemod, der er nødvendigt i forhold til at tale om ny bibliotekslov eller revision af loven. “Dét, vi selvfølgelig skal arbejde for, er, at vi sikrer, at det bliver en lov med vide rammer, så vi holder fast i, at det må være en rammelov. Loven skal også gerne kunne holde nogle år ud i fremtiden. Vi er tilbøjelige til at tale om opdatering, men vi skal også kigge lidt ind i fremtiden.”

Som formand for Digitaliseringsudvalget og debatterne kunne han godt skrive under på hvor svært det er. “Vil folk fortsat komme på biblioteket, eller vil de sidde derhjemme og udnytte de elektroniske medier? Hvordan styrer vi det, og hvordan får vi det ind i lovgivningen om biblioteket. Og hvordan får vi styr på alt det, som ministeren ikke vil tage sig af. Nemlig forholdet mellem forfattere, forlag og bibliotekerne på e-bogsområdet. Og på alle de ting, der ikke er beskrevet – særlig godt – i loven. Vigtigt, at vi sammen tænker tanker i den retning,” opfordrede han.

Har vi modet?
Spurgte Kristian Dyhr blandt andet formandskabet om. Hanne Pigonska (V), 1. næstformand i DB og medlem af Odsherreds kommunalbestyrelse, synes bestemt, man skal tage debatten om en mulig ændring af biblioteksloven nu. “Det vil komme til at tage tid, selv om vi tager fat på sagen nu. Det er en proces. I virkeligheden kunne det måske være en anledning for os alle sammen til at bringe biblioteksloven med hjem i vores kulturudvalg. Og dér spørge: er det sådan, vi vil have vores bibliotek? Hvad er det, vi har nu, og hvor er vi på vej hen. Hvad er det for ændringer, der skal til for at de visioner, som vi har for vores bibliotek, matches, lød det bl.a. “Og hvad med eReolen og den digitale formidling? Der bliver det ikke nemmere af, at ministeren synes, det er noget parterne selv skal løse. Jeg synes, det er et problem. Selv om udlånet stiger på eReolen, så er det et problem, at så mange titler ikke er tilgængelige for os som borgere. Og det er faktisk også er et problem set i forhold til den nuværende lov!”

Steen B. Andersen tilføjede: “Er det godt at leve skjult, – det synes jeg godt nok ikke, at det er. Vi har i rigtig lang tid diskuteret bibliotekets identitet. Den her debat handler rigtig meget om identitet. Hvor er biblioteket på vej hen? Jeg synes, det er lidt mærkeligt at man har en lov, som fortæller, hvor vi var engang. Det er måske dybest set det, der er det allervigtigste. At vi tager den diskussion med hinanden. Og så skal vi selvfølgelig også samtidig fortælle historien om, hvor meget biblioteket kan af alt det andet.”

– Debatten er nu startet af DB, og det er rigtig rigtig vigtigt, at ingen stiller spørgsmålstegn ved bibliotekernes berettigelse i en digital tid, konkluderede Kristian Dyhr afslutningsvis.

Herefter drog forsamlingen på besøg i Horsens Fængsel for at høre mere om et af kommunens mere utraditionelle kulturtiltag.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget