I USA og Europa åbner det ene makerspace/hackerspace efter det andet. Kreative værksteder, hvor folk med fælles interesse i computere, teknologi og videnskab mødes, udveksler idéer og skaber nyt indhold og meget andet. Den centrale idé med makerspaces er, at det er folks egne idéer og kreative energier, der driver værket. Her er ingen på-forhånd-givne løsninger og ingen passive tilskuere. Vil folk være med, er det for at tage en aktiv rolle som medproducerende deltagere.
Makerspaces er inden for de senere år gået fra at være subkultur til at blive integreret i offentlige institutioner. I Helsinki har biblioteksvæsnet etableret et Meetingpoint – et bogløst bibliotek med en stærk it-profil, hvor man stiller kontorfaciliteter, teknologi, it-udstyr og hjælp til rådighed. Også i Danmark ser man tendensen. I Valby åbnede Københavns Kommune først på året et 3D-værksted, det såkaldte Copenhagen Fablab, til fri afbenyttelse for alle, der har lyst til at bygge, lege og konstruere i fællesskab med andre.
Biblioteket som innovationsrum
Det er ikke tilfældigt, at de mange makerspaces dukker op netop nu. Idéen med makerspaces ligger i naturlig forlængelse af de senere års fokus på brugerdreven innovation og dén community- og netværksbevægelse, der har floreret i samfundet. Inden for biblioteksverdenen har en lignende udvikling fundet sted. Mange biblioteker arbejder med at involvere brugerne og skabe mere frie, åbne mødesteder.
I juni sidste år satte en række biblioteker og institutioner sig for at se nærmere på, hvordan danske biblioteker kan arbejde med makerspaces. Projektet, der har titlen Lokalsamfundets Innovationsrum, vil undersøge, hvordan bibliotekerne eventuelt kan blive stedet, hvor borgerskabte idéer udvikles og realiseres. Gennem eksperimenter med metoder og konkrete eksempler på såkaldte folkelaboratorier, handler det om at afprøve og udvikle bibliotekernes kompetencer i forhold til brugernes idéer, kreativitet og skabertrang.
Aarhus NEXT Library og Roskilde Festivalen
At makerspace-tanken er oppe i tiden kom også til udtryk på årets NEXT Library-konfererence i Aarhus den 16.-18. juni, der i programmet havde et erklæret mål om at inspirere til nytænkning ved hjælp af borgerinddragelse og innovation. Mange af indslagene kredsede da også om tendensen med at opbygge forskellige former for communities.
Lokalsamfundets Innovationsrum var til stede på NEXT konferencen og havde dér etableret et mini-makerspace, hvor det blandt andet blev demonstreret, hvordan man bruger en 3D printer og selv laver en led-lygte. Der var også en ideo-work-shop, hvor folk selv kunne stifte bekendtskab med den d.school designmetode, som efter inspiration fra Stanford University bruges til at generere idéer i mange makerspaces.
Også på dette års Roskilde Festival var Lokalsamfundets Innovationsrum til stede med et makerspace, skabt i samarbejde med Roskilde Festivalens Changegruppe, Fablab Danmark, Labitat, Vedvarende Energi, 100påendag og Insp!. Her blev festivaldeltagere inviteret inden for til at plante, bygge, lodde, skære, konstruere – kort sagt skabe lige, hvad de havde lyst til. Og de gjorde det. Makerspacet på festivalens campingplads udgjorde et meget populært alternativ til de ellers attraktive liggestole og siddepladser i solen. Folk tilbragte timer med at realisere nye idéer, og deres engagement var mildt sagt imponerende.
Udfordringen i bibliotekernes nye rolle
Når vi som biblioteker bevæger os ind i ‘maker-kulturen’, oplever vi naturligvis udfordringer. Vi går fra at være afsendere af neutral information til at facilitere og være aktive hjælpere. Vi bliver katalysatorer for, at idéer i samfundet kan udvikle sig og blive realiseret. Den rolle rummer en grad af uforudsigelighed og bryder med vores traditionelle opfattelse af, hvad vi som biblioteker kan og skal tilbyde. Men den rummer også, som de involverede parter i Lokalsamfundets Innovationsrum oplever det, et stort potentiale.
Makerspaces er vores chance for at tage del i den enorme kreativitet, som findes ude blandt folk. Det er en anledning til at bringe vores kompetencer i spil på nye måder. Og endelig er det vores forpligtelse at følge med i it-udviklingen – og den finder sted hér. Tag nu for eksempel 3D printeren, som mange makerspaces arbejder med og udvikler på. Den kan vise sig at være et flop og udkonkurreret om fem år. Men den kan også gå hen og skabe en revolution på niveau med det, vi så, da internettet brød igennem og ændrede vores tankegang, handlemønstre og indkøbsvaner. Tænk, hvis vi ikke havde fulgt udviklingen og sat os godt ind i, hvordan det fungerer!
