MARC 50 år i Danmark

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Fælles formater er nøglen til dagens biblioteker og med indførelsen af MARC-formatet i Danmark i 1972 blev de bibliografiske data standardiserede.

Grundlaget for udveksling af data var skabt – nationalt og internationalt – og vejen banet for bl.a. dele af den nationale biblioteksstruktur, DanBib og bibliotek.dk. Det blev markeret og fejret på Det Kgl. Bibliotek 5. maj 2022.

MARC (MAchine-Readable Cataloging) er et format til at kode bibliografiske data til bibliotekssektorens systemer. Det første danske marc-format (DNMARC) blev udgivet af Forskningsbibliotekernes Fællesråd i slutningen af februar 1972 og forsøgsvis straks taget i brug på Det kongelige Bibliotek (Danske afdeling) og på Statsbiblioteket (Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogssamling). I de følgende år blev Marcformatet – som led i SAMKAT-projektet – taget i brug på flere forskningsbiblioteker og af Bibliotekscentralen til Dansk Bogfortegnelse.

Det Kgl. Bibliotek havde inviteret brugere, udviklere, debattører osv. vedrørende MARC-formatet igennem 50 år til en eftermiddag i MARC-formatet tegn.

Det allerførste møde med MARC-formatet

Morten Hein, tidligere bl.a. Bibliotekstilsynet, fortalte om forberedelserne til at tage MARC i brug. Afsættet var, at Library of Congress ønskede at distribuere trykning af kartotekskort ved at sende magnetbånd til regionale enheder, som så stod for selve trykningen. Hertil skulle bruges et format – og MARC-formatet blev født. Et studiebesøg hos British National Bibliography (BNB) var udgangspunktet for at Bibliotekscentralen / Kommunedata købte MARC-programpakken hos BNB.

MARC-formatet i Danmark

Per Mogens Petersen tog over med pionerårene på Forskningsbibliotekernes EDB-kontor over virksomhedsoverdragelsen af FEK til Dansk BiblioteksCenter i forbindelse med etableringen af den fælles katalog for folke- og forskningsbiblioteker DanBib. Dette dannede så også grunden for udvikling af det fælles katalogiseringsformat danMARC2.

After MARC?

Undertegnede fortsatte med udviklingen og diskussionerne i henholdsvis 1996 og 2003, der gik på om Danmark skulle fortsætte med danMARC2 eller vælge MARC21, som bl.a. Library of Congress står for. Der blev i begge tilfælde skabt enighed om at gå videre med danMARC2 med fokus på at følge udviklingen af MARC21 ved i videst mulige omgang af genbruge udvikling af nye felter m.v. Udviklingen op til i dag blev beskrevet med f.eks. dansk initiativ til en ISO standard for et mere moderne teknisk format baseret på XML og forberedelserne de sidste år på at erstatte MARC-formaterne med et helt nyt format – BIBFRAME.

■ Deltagere ved maj-mødet spændte fra den programmør, som fik trukket data ud af de første bånd til de nyeste medlemmer af National Bibliografisk Udvalg. Ikke mindst de lidt ældre deltagere bidrog ligesom oplægsholderne med anekdoter knyttet til udvikling af og diskussioner om MARC-formatet.

Nørdet for nogen, men afgørende for de danske bibliotekers fælles infrastruktur og effektive service.

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget