MARC 50 år i Danmark

Skrevet af

Leif Andresen

27 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Fælles formater er nøglen til dagens biblioteker og med indførelsen af MARC-formatet i Danmark i 1972 blev de bibliografiske data standardiserede.

Grundlaget for udveksling af data var skabt – nationalt og internationalt – og vejen banet for bl.a. dele af den nationale biblioteksstruktur, DanBib og bibliotek.dk. Det blev markeret og fejret på Det Kgl. Bibliotek 5. maj 2022.

MARC (MAchine-Readable Cataloging) er et format til at kode bibliografiske data til bibliotekssektorens systemer. Det første danske marc-format (DNMARC) blev udgivet af Forskningsbibliotekernes Fællesråd i slutningen af februar 1972 og forsøgsvis straks taget i brug på Det kongelige Bibliotek (Danske afdeling) og på Statsbiblioteket (Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogssamling). I de følgende år blev Marcformatet – som led i SAMKAT-projektet – taget i brug på flere forskningsbiblioteker og af Bibliotekscentralen til Dansk Bogfortegnelse.

Det Kgl. Bibliotek havde inviteret brugere, udviklere, debattører osv. vedrørende MARC-formatet igennem 50 år til en eftermiddag i MARC-formatet tegn.

Det allerførste møde med MARC-formatet

Morten Hein, tidligere bl.a. Bibliotekstilsynet, fortalte om forberedelserne til at tage MARC i brug. Afsættet var, at Library of Congress ønskede at distribuere trykning af kartotekskort ved at sende magnetbånd til regionale enheder, som så stod for selve trykningen. Hertil skulle bruges et format – og MARC-formatet blev født. Et studiebesøg hos British National Bibliography (BNB) var udgangspunktet for at Bibliotekscentralen / Kommunedata købte MARC-programpakken hos BNB.

MARC-formatet i Danmark

Per Mogens Petersen tog over med pionerårene på Forskningsbibliotekernes EDB-kontor over virksomhedsoverdragelsen af FEK til Dansk BiblioteksCenter i forbindelse med etableringen af den fælles katalog for folke- og forskningsbiblioteker DanBib. Dette dannede så også grunden for udvikling af det fælles katalogiseringsformat danMARC2.

After MARC?

Undertegnede fortsatte med udviklingen og diskussionerne i henholdsvis 1996 og 2003, der gik på om Danmark skulle fortsætte med danMARC2 eller vælge MARC21, som bl.a. Library of Congress står for. Der blev i begge tilfælde skabt enighed om at gå videre med danMARC2 med fokus på at følge udviklingen af MARC21 ved i videst mulige omgang af genbruge udvikling af nye felter m.v. Udviklingen op til i dag blev beskrevet med f.eks. dansk initiativ til en ISO standard for et mere moderne teknisk format baseret på XML og forberedelserne de sidste år på at erstatte MARC-formaterne med et helt nyt format – BIBFRAME.

■ Deltagere ved maj-mødet spændte fra den programmør, som fik trukket data ud af de første bånd til de nyeste medlemmer af National Bibliografisk Udvalg. Ikke mindst de lidt ældre deltagere bidrog ligesom oplægsholderne med anekdoter knyttet til udvikling af og diskussioner om MARC-formatet.

Nørdet for nogen, men afgørende for de danske bibliotekers fælles infrastruktur og effektive service.

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...