MARC 50 år i Danmark

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Fælles formater er nøglen til dagens biblioteker og med indførelsen af MARC-formatet i Danmark i 1972 blev de bibliografiske data standardiserede.

Grundlaget for udveksling af data var skabt – nationalt og internationalt – og vejen banet for bl.a. dele af den nationale biblioteksstruktur, DanBib og bibliotek.dk. Det blev markeret og fejret på Det Kgl. Bibliotek 5. maj 2022.

MARC (MAchine-Readable Cataloging) er et format til at kode bibliografiske data til bibliotekssektorens systemer. Det første danske marc-format (DNMARC) blev udgivet af Forskningsbibliotekernes Fællesråd i slutningen af februar 1972 og forsøgsvis straks taget i brug på Det kongelige Bibliotek (Danske afdeling) og på Statsbiblioteket (Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogssamling). I de følgende år blev Marcformatet – som led i SAMKAT-projektet – taget i brug på flere forskningsbiblioteker og af Bibliotekscentralen til Dansk Bogfortegnelse.

Det Kgl. Bibliotek havde inviteret brugere, udviklere, debattører osv. vedrørende MARC-formatet igennem 50 år til en eftermiddag i MARC-formatet tegn.

Det allerførste møde med MARC-formatet

Morten Hein, tidligere bl.a. Bibliotekstilsynet, fortalte om forberedelserne til at tage MARC i brug. Afsættet var, at Library of Congress ønskede at distribuere trykning af kartotekskort ved at sende magnetbånd til regionale enheder, som så stod for selve trykningen. Hertil skulle bruges et format – og MARC-formatet blev født. Et studiebesøg hos British National Bibliography (BNB) var udgangspunktet for at Bibliotekscentralen / Kommunedata købte MARC-programpakken hos BNB.

MARC-formatet i Danmark

Per Mogens Petersen tog over med pionerårene på Forskningsbibliotekernes EDB-kontor over virksomhedsoverdragelsen af FEK til Dansk BiblioteksCenter i forbindelse med etableringen af den fælles katalog for folke- og forskningsbiblioteker DanBib. Dette dannede så også grunden for udvikling af det fælles katalogiseringsformat danMARC2.

After MARC?

Undertegnede fortsatte med udviklingen og diskussionerne i henholdsvis 1996 og 2003, der gik på om Danmark skulle fortsætte med danMARC2 eller vælge MARC21, som bl.a. Library of Congress står for. Der blev i begge tilfælde skabt enighed om at gå videre med danMARC2 med fokus på at følge udviklingen af MARC21 ved i videst mulige omgang af genbruge udvikling af nye felter m.v. Udviklingen op til i dag blev beskrevet med f.eks. dansk initiativ til en ISO standard for et mere moderne teknisk format baseret på XML og forberedelserne de sidste år på at erstatte MARC-formaterne med et helt nyt format – BIBFRAME.

■ Deltagere ved maj-mødet spændte fra den programmør, som fik trukket data ud af de første bånd til de nyeste medlemmer af National Bibliografisk Udvalg. Ikke mindst de lidt ældre deltagere bidrog ligesom oplægsholderne med anekdoter knyttet til udvikling af og diskussioner om MARC-formatet.

Nørdet for nogen, men afgørende for de danske bibliotekers fælles infrastruktur og effektive service.

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse