At Aarhus hovedbibliotek Dokk1 i år var rammen om den internationale børnebogsfestival Hay fik masser af medieomtale. Dejligt med en rigtig positiv historie om betydningen af børns læsning.
Jeg deltog i HAY Festivalen, og når man har været igennem festivalens massive liv af børn der læser, lytter, snakker, leger og skriver, er man heller ikke i tvivl om, at litteraturen lever. I hvert fald hvis man skaber de rette rammer og stimulerer læselysten.
Der var oplevelser og inspiration til både de små børn, som kunne møde både Jakob Martin Strids berømte bogelefant, Mimbo Jimbo, få læst højt, selv tegne eller komme ind i Strids’ Den Store pære og masser af workshops og events for små, store og voksne. Et kæmpe tilløbsstykke var Kim Fupz Aakeson, som selv var på scenen med indslaget: “BØGER SKAL DA LÆSES?!”
Læser børn eller hvad?
Men rimer den succes-historie så med alle de andre overskrifter om, at børn læser mindre i deres fritid? Overskrifter vi også har set for nylig i medierne.
Det er måske lidt forvirrende, men der er en naturlig forklaring på den diskrepans i den offentlige debat om, at børn læser mindre i deres fritid og børnebogens forsatte succes. Den ændring, som vi ser hos børn og unge i forhold til deres læsevaner, slår først igennem, når de kommer i SoMe alderen fra omkring 4.-5. klasse. Det konkluderer den største danske undersøgelse, Børns læsning 2017, der udkom i september fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og som bl.a. dagbladet Politiken brugte en forside på.
Tænketankens undersøgelse viser, at specielt piger i dag læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, og at eksperter giver sociale medier skylden. I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-7. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Samtidig viser statistikken, at salget af børnebøger stiger, hvilket er et godt tegn, for det viser, at den voksne generation er opmærksom på betydningen af, at børn læser bøger og længere tekster
Hvad er problemet?
Problemet opstår først, når vi ikke påtager os den udfordring, det er, at børn i SoMe alderen holder op med at læse læsebøger og længere tekster. Holder de op med det, går det ud over evnen til at læse, som er helt afgørende for udviklingen af sproget, de videre muligheder for uddannelse og job samt den kritiske sans og dermed også den demokratiske deltagelse.
Det er den tendens, Tænketanksundersøgelsen påpeger, og som er en udfordring for den generation, der lige nu går i 3.-7. klasse, og som tilhører den generation, hvor de massivt lever omgivet af alle slags digitale devices og som er født, mens de sociale netværk har været på fremmarch (også kaldet den digitalt indfødte generation, men det er altså født i den fysiske verden af et fysisk menneske!). Den generation, som er på alder med Facebook, der fylder 11 år og Youtube, som er 12 år gammel. Det er måske netop den generation af børn, der har været prøveklud på, hvad den del af digitaliseringen betyder, og hvor vi måske har glemt, at dannelse ikke kommer af sig selv, heller ikke når den er digital.
Der er håb
At unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid, er et alvorligt problem. Men der er håb, og det håb skal næres af ‘børnenes voksne’, som skal være med at danne den kommende generation – altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Derfor kan man også blive helt varm i sjælen over at besøge Hay Festivalen.
For selv om ikke alle workshops var lige velbesøgte og ikke alt klappede første gang, så var der masser af børn, unge og voksne, som tog del i læsningen på alle måder. Skal vi vælge at være positive og konkludere, at børn gerne vil læse bøger, og at vi selv kan være med til at få dem til det.
Dét var HAY festivalen et fantastisk redskab til vise og fremhæve. Og dét skal Danmarks Biblioteksforening næste år arbejde meget mere med, når vi og DB’s nyvalgte repræsentantskab sammen med forskellige samarbejdspartnere styrker fokus på børn og læsning!
