I Ebeltoft er bibliotek, arkiv og kulturhistorisk museum i færd med at vælte væggene mellem de tre typer af kulturinstitutioner. Samarbejdet har sat gang i en faglig udvikling blandt medarbejderne – og måske også i udviklingen af et nyt kulturarvsbegreb. Vejen hertil går via en fælles formidlingsindsats.
Den gamle Maltfabrik i Ebeltoft danner i øjeblikket rammen om en heftig forandringsproces. Dels er Fonden Ny Malt og Syddjurs Kommune i fuld gang med at omdanne den iøjnefaldende røde bygning til et nyt og alsidigt kulturhus. Og dels er Syddjurs Biblioteker, Museum Østjylland og det tidligere byhistoriske arkiv i fuld gang med at opbygge det samarbejde, der fra første halvdel af 2020 skal tilbyde brugerne en anderledes kulturoplevelse inden for Maltfabrikkens mure.
Maltfabrikken åbner løbende i perioden 2019 til 2020, efterhånden som de forskellige elementer bygges færdig. Allerede nu er eksempelvis Kulturloftet åbnet som koncertsted, og internationale gæstekunstnere er rykket ind. Den store åbning, der også omfatter BMA-Maltfabrikken, er dog først planlagt til medio 2020.
Nye rammer i gamle bygninger
Maltfabrikken var engang én af Ebeltofts største arbejdspladser, men lukkede i 1998. De knap 150 år gamle bygninger gik herefter en usikker fremtid i møde, og i 2010 stod Maltfabrikken til nedrivning. Imidlertid var ikke alle parate til at sige farvel til Ebeltofts røde vartegn, og efterhånden begyndte lokale ildsjæle, kultur- og erhvervsfolk at mødes i drømmen om at gøre Maltfabrikken til et kulturelt samlingssted. I 2013 resulterede dette samarbejde i, at den nystiftede erhvervsdrivende fond Ny Malt købte bygningerne. I samarbejde med Syddjurs Kommune og med en betydelig økonomisk håndsrækning fra Real Dania Fonden kunne man nu begynde at skabe et nyt kulturhus i Ebeltoft.
Sammensmeltningen af bibliotek, museum og arkiv – med arbejdstitlen BMA-Maltfabrikken – flytter sammen på cirka 1.000 m2, som erstatter de lokaliteter, der hidtil har huset Ebeltoft Bibliotek, Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og en del af Museum Østjyllands afdeling i Ebeltoft. BMA-Maltfabrikken indrettes med en åben rumplan uden synlig adskillelse af de tre institutioner: En konstruktion, som ikke alene udfordrer den vanlige praksis hos de tre institutioner, men som også kommer til at påvirke, hvordan museum, arkiv og bibliotek opleves af brugerne.
Sammensmeltningen af de tre institutioner i det nye kulturhus giver mulighed for at eksperimentere med, hvordan Maltfabrikken skal fungere som fysisk ramme for BMAs aktiviteter. BMAs lokaler bliver derfor ikke dér, hvor de arbejder – der bliver dér, de arbejder ud fra. BMAs formidling vil inddrage Maltfabrikkens mange lokaliteter i samarbejde med kulturhusets andre beboere. Skal ungdomslitteraturen eksempelvis stå i BMAs lokaler, eller skal den flytte ind på Rampen, Syddjurs Ungdomsskoles lokaler? Syddjurs Bibliotekerne imødeser, at BMA vil åbne op for nye brugergrupper, der har andre forventninger til, hvad en kulturinstitution skal tilbyde end det klassiske bibliotek. Derfor forventer de heller ikke, at deres materialesamling skal flytte med 1:1 fra deres nuværende lokaler i Ebeltoft. I stedet vil BMA skabe engagerende formidling gennem Maltfabrikkens mange faciliteter og aktører, der aktualiserer kulturen på tværs af materialer.
Et følgeforskningsprojekt
Biblioteker, arkiver og museer mødes under samme tag flere steder i landet. Men hidtil har ingen forsøgt sig med den sømløse organisation, som BMA-Maltfabrikken vil udvikle sig til. Og netop dét har været afgørende for, at man tidligere i år søsatte en følgeforskningsindsats i tilknytning til samarbejdet.
I vores følgeforskningsarbejde har vi interviewet medarbejdere fra de tre institutioner, observeret møder og analyseret BMA-Maltfabrikkens kommunikation for at indkredse de faktorer, der har været afgørende for samarbejdet. Vi har samtidig forholdt os til spørgsmålet om, hvad et samarbejde som BMA-Maltfabrikken kan betyde for udviklingen af vores kulturinstitutioner i de kommende år – og om denne udvikling reflekterer et ændret kulturarvsbegreb.
Formidling som det fælles udgangspunkt
I BMA-Maltfabrikken har man valgt at opbygge samarbejdet omkring dén kerneopgave, som er fælles for de tre institutioner, nemlig formidlingen. Den fælles formidlingsindsats bliver fysisk repræsenteret flere steder i Maltfabrikken. Blandt andet er man i fuld gang med at omdanne en af fabrikkens gamle kompressorer til bogafleveringsmaskinen Maltazar: Med håndtag, der skal trækkes i, og knapper, der skal drejes på, gør Maltazar afleveringen af en biblioteksbog til en publikumsinddragende aktivitet, der peger på Maltfabrikken som historisk ramme.
Vores forskning har vist, at samarbejdet om formidlingen i BMA-Maltfabrikken har været med til at øge medarbejdernes faglige selvbevidsthed og institutionelle selvforståelse. Eksempelvis har flere medarbejdere bidt mærke i, at biblioteker og museer arbejder med formidling ud fra hver sit tidsmæssige perspektiv: Hvor bibliotekerne er vant til at omsætte samfundsbegivenheder til litteraturforslag næsten med dags varsel, kan museerne bruge år på at planlægge en udstilling.
Men samarbejdet har også øget medarbejdernes bevidsthed om, hvad de har til fælles. Når vi har spurgt til medarbejdernes ambitioner for samarbejdet, står ønsket om at kunne tilbyde sine brugere relevant formidling helt centralt. Flere af medarbejderne peger på, at det øgede fokus på formidling er en hovedårsag til, at samarbejdet mellem de tre institutioner har kunnet blomstre netop nu: “Formidling har lige pludselig fået en helt anden status, end den havde for 20 år siden. (…) det var [tidlige-re] noget, man ligesom overlod til lærere og pædagoger.”
Mødet mellem faglighederne
BMA-Maltfabrikken har udviklet sig gradvist – fra de første små samarbejdsudvalg til den brede vifte af arbejdsgrupper, der udgør samarbejdet i dag. Dermed har medarbejderne lært hinanden at kende på tværs af de tre institutioner, men har samtidig skullet indtage en ambassadørrolle på vegne af deres vante arbejdsplads. Som en af bibliotekets medarbejdere har formuleret det, har der undervejs været brug for at italesætte, hvad den enkelte institution kan byde ind med i samarbejdet, og hvad de har brug for at holde fast i: “Selvom vi synes, at vi har mange af de samme kernebrugere, så er det jo noget helt andet, vi giver dem, på en eller anden måde. Så det har helt klart givet en større bevidsthed om, hvad vi er for nogen – og hvad vi IKKE er for nogen.”
Set fra et ledelsesperspektiv kommer samarbejdet i BMA-Maltfabrikken til at styrke medarbejdernes kollektive selvforståelse. Leder af Syddjurs Biblioteker, Claus Petterson, fortæller, at én af hans ambitioner bag det nye samarbejde er at give medarbejderne en erfaring af, at de kan gennemføre et stort projekt: “Jeg har en ambition om (…), at vi som organisation kan kigge tilbage og have en fortælling om, at dét her kunne vi (…). Det er ikke sådan på den måde et personalekursusforløb. Men det bliver en fælles fortælling om, hvad vi er for en institution, og hvor stærke og gode, vi er til noget.”
Nye kulturarvsinstitutioner – nye kulturarvsbegreber?
Et af de tilbagevendende spørgsmål i vores interviews med medarbejderne i BMA-Maltfabrikken har handlet om, hvorvidt det nye samarbejde på tværs af kulturinstitutioner er udtryk for en ændring i selve forståelsen af, hvad kulturarv er.
I vores følgeforskning tegnede der sig umiddelbart et mønster, hvor biblioteksmedarbejderne slet ikke så sig selv som forvaltere af kulturarv, da de primært forbandt kulturarv med bevaring af fortiden. Undervejs i forskningsforløbet skete der dog et skred hos flere af medarbejderne. Som én af medarbejderne pegede på, er der “sådan meget en tilbage-til-rødderne-strømning lige nu” – en tendens til, at folk er optagede af det sted og den lokalhistorie, de har valgt at bosætte sig i. På dén baggrund giver det god mening, at bibliotek, arkiv og museum arbejder tættere sammen – og gør det i en fysisk ramme med en stærk lokalhistorisk fortælling.
KAMMA OVERGAARD HANSEN er kunsthistoriker, Ph.d. og freelancer, LÆRKE MARIA ANDERSEN FUNDER er museolog, Ph.d. Ekstern lektor, Center for Museologi, Inst. F. Kommunikation og Kultur.
Artiklen er bragt i kulturmagasinet Danmarks Biblioteker nr. 6, 2019.
