Med udlandsjournalitikken som udgangspunkt. Interview med Puk Damsgaard

Skrevet af

1. juli, 2015

Heldigvis lykkedes det, og Puk Damsgård var en rigtig glad prisvinder. Og selvfølgelig glad for at hendes bog fra 2014 Hvor solen græder var blevet læst af tusindvis af læsere, men også af andre grunde.

– Jeg er først og fremmest fantastisk glad for, at danskerne har taget Syrien til sig. At de har villet læse om en krig, der umiddelbart virker langt væk. Derfor er jeg glad på udlandsjournalistikkens vegne. Det her viser, at der er en interesse i og et ønske om nuancer og dybde i udlandsdækningen. Blandt de mange tilbud på boghandlernes hylder – med fængende romaner, krimier og biografier – kan udlandsjournalistikken faktisk godt være med, fortalte hun under prismodtagelsen.

Puk Damsgård er en dygtig og værdsat udenrigsreporter. Sammen med sin kollega, Simi Jan, fik hun i 2012 Berlingske Fonds Journalistpris.

Ser du månen, Daniel
På spørgsmålet om, hvornår den næste bog kommer, og hvad hun skriver på, fortæller hun til Danmarks Biblioteker, at hun lige nu arbejder på en bog, der skal udkomme til efteråret. Titlen er Ser du månen, Daniel.

Hvad handler den om?

– Det er en dramatisk fortælling og et stykke Danmarkshistorie midt i verdenshistorien. Bogen handler om den danske fotograf Daniel Rye, der blev kidnappet i Syrien og sad tilfangetaget hos Islamisk Stat i 13 måneder. Han endte sammen med mange andre vestlige gidsler, heriblandt James Foley, der blev hans ven, i det nu verdenskendte IS-fængsel i Raqqa. Daniel selv, hans familie og andre, der har indgående kendskab til sagen, har ladet mig komme helt tæt på. Det er et vanvittigt spændende bogprojekt, der også kommer til at omhandle udviklingen af Islamisk Stat.

Siden sommeren 2011 har Puk Damsgård arbejdet for DR som korrespondent i Mellemøsten med base i først Beirut og nu Cairo, hvor hun bor med sin amerikanske mand. En baggrund, der altså tillige giver stof til hendes bøger.

Puk og bøgernes verden
Overskriften på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015 er “Biblioteket forandrer liv”, og Danmarks Biblioteker vil derfor gerne høre, hvordan Puk Damsgård selv bruger biblioteket. Hvis hun gør. Hun fortæller, at hun begyndte at komme på folkebiblioteket som barn og ung. 

– Min mor lånte børnebøger, og jeg kan godt lide stemningen på biblioteker. Der dufter af papir, og der er ro. Da jeg boede i København, brugte jeg biblioteket på Frederiksberg. Men efter jeg er flyttet fra Danmark, kommer jeg desværre sjældent på et bibliotek, og det er ikke noget, der er så meget af i de egne, hvor jeg færdes.

Du er meget på farten, læser du e-bøger?

– Jeg bruger sjældent e-bøger, selvom jeg ved, det er populært blandt rejsende. Jeg er fan af den fysiske bog. Ikke mindst fordi jeg ofte bruger mange timer på at kigge ind i en skærm. Så er det ret fantastisk ikke at gøre det, når jeg læser bøger.

Orker du overhovedet at læse romaner, når du er udsendt?

– Jeg læser både faglitteratur om Mellemøsten og romaner, helst nordiske. Romanerne er en verden jeg forsvinder – eller flygter – ind i, når mit eget fagområde bliver for meget.

Yndlingsromanerne
Blandt de bøger, som har haft tidlig betydning for hende, fremhæver forfatteren Tine Brylds trilogi om provinspigen Liv og hendes udvikling fra en usikker 13-årig pige til en moden ung kvinde.

– Som teenager slugte og genslugte jeg bøgerne om Liv og Alexander. Jeg var simpelthen så forelsket i Alexander. Før det var det naturligvis Astrid Lindgrens bøger.

Er der nogle bøger, som har særlig betydning for dig?

– En anden af mine yndlingsforfattere er norske Lars Saabye Christensen, og hans roman Halvbroderen står tilbage for mig som ét af de store værker. En Oslo-roman om Barnum Nilsen og hans families dramatiske fortælling; den udkom i 2001, og det tog forfatteren 20 år at skrive den. Jeg er også fan af den underfundige danske forfatter Mathilde Walter Clark, hvis bog Gips (2012), jeg har læst tre gange og grædt af grin over hver gang.

Lige nu er Puk Damsgård i gang med at læse Lawrence of Arabia af Scott Anderson.

– Det er en perfekt blanding af virkeligt eventyr og vigtig historie, der formede Mellemøsten. På mit bord ligger også romanen Alt det Lys vi Ikke ser af Anthony Doerr (vinder af Pulitzer-prisen 2015, red), som jeg skal i gang med bagefter.

Mens vi venter på Puk Damgårds nye bog, kan læsesultne lade sig inspirere af forfatterens egne romanoplevelser. Brug dem som tips til sommerferiens forhåbentlig lange dovne dage med bøger i hængekøjen.

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

I 2015 blev den gamle kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent område nær bymidten og tæt på stationen – der står foran en ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...