Vi bruger stadig syv timer med medierne, men bruger nu mere tid på nye medier end traditionelle. Flow-tv dykker mens podcast vokser, og digitalt mediebrug stiger i det hele taget. I dag vælger og streamer man selv, hvornår man vil se og lytte – og til hvad. Og flere medieformater bruges ofte på samme tid.
“2022 kommer til at skrive sig ind i dansk mediehistorie, som det første år, hvor der blev brugt mere tid på såkaldte nye medier end på traditionelle medier”, lyder DR Medieforsknings konklusion.
DR har samlet data om medieudviklingen fra en række forskellige kilder. De viser et generelt billede af ændringerne i danskernes medieforbrug. Hvor omfanget af medieforbruget forsat ligger på omkring syv timer hver dag, er sammensætningen ændret.
Hele 93% af alle danske husstande har en eller flere smartphones i 2022, og vi har mere end fordoblet tiden, vi bruger på mobilerne hver dag. For eksempel læser kun hver fjerde dansker i dag en trykt avis, mens det digitale nyhedsindtag via netmedier og apps stiger. Således fik 47% i 2022 ugentligt eller hyppigere nyheder via en app på mobilen også fra avisernes onlineudgaver.
Mange bruger flere medier på en gang. Hele 65% af danskerne oplyser, at tablet, smartphone eller pc er fremme, når der ses tv. Der er kommet flere skærme ind i de danske hjem, og folk ser meget mere hver for sig.
Forbruget af levende billeder har været stigende de sidste år, men efter corona-årene falder brug af flow-tv igen – denne gang markant. Streaming af film/tv/video er nu betydeligt større end flow-tv. På 10 år er dagligt tv-forbrug faldet med 1,5 time pr. dag. Streaming af TV-indhold er nu større end traditionelt tv-brug.
En anden markant ændring handler om radio. Traditionelt forbrug af radio har været vigende de sidste år. Derimod har forbruget af streaming af radio og musik, læsning af nyheder på nettet, spil og gaming på nettet, sociale medier og trykte medier samlet set ligget på samme niveau i de sidste år.
Ikke overraskende er de unge endnu mere digitale. Streaming har stort set erstattet traditionelt tv hos de unge. Derimod står traditionel radio fortsat for 9% af det samlede mediebrug for unge, men streaming af musik og podcasts er dobbelt så stort. Forbruget af sociale medier, spil og gaming fylder i runde tal dobbelt så meget blandt de 15-31-årige som blandt den øvrige befolkning. Men også de ældre generationer flytter sig.
Sociale medier ændrer sig hele tiden
Danskernes brug af de sociale medier er stabil. Facebook har tabt pusten lidt, men bruges fortsat dagligt af 65% af de 15-75 årige. Messenger, Instagram, Youtube, Snapchat og LinkedIn er steget med 3-5 procentpoint fra 2021 til 2022, mens TikTok steg fra 6 til 11%.
Opgørelsen fra DR Medieforskning er publiceret i slutningen af januar, så den seneste tids debat af og udvikling omkring TikTok er selvsagt ikke med. Folketinget fraråder medlemmers og ansattes brug og andre offentlige myndigheder forbyder mediet. Én ting er det offentliges anvendelse af tjenesten, noget andet hvad det betyder for forbruget hos befolkningen – ikke mindst den yngre del. I januar oplyser DR.dk at 41% af børn og unge er på TIKTOK hver dag.
Twitter fylder et procentpoint mere end året før, i 2022 brugte 8% Twitter dagligt. DR Medieforskning mener, det er for tidligt at sige, om det skyldes Elon Musks overtagelse. Ud fra de generelle reaktioner på denne temmelig forkludrede overtagelse, så er det snarere bemærkelsesværdigt at faldet ikke er større.
Radio og podcasts
Især public service-kanalerne bruges mindre – alene for 2021 til 2022 er forbruget faldet 10 minutter om dagen i gennemsnit for alle. Mens de kommercielle kanaler er faldet ½ minut i samme tidsrum.
Derimod har radiomediets bredde ikke ændret sig. I løbet af en uge, lytter ikke mindre end 89% af danskerne til radio. P4 er klart størst med 2,9 mio. lyttere hver uge. Eller med et andet tal: I gennemsnit bruger hver dansker 40 minutter på P4 hver dag. Til sammenligning er det næsten fire gange så meget, som hver dansker bruger på Netflix dagligt.
Fordelingen på de forskellige radiokanaler er stabil, dog taber kanalen for de unge lyttere P3 terræn.
Med 2022 er radiolytning via FM faldet til under halvdelen af forbruget med 48%, hvor DAB er 30% og net er 21%. Den manglende procent må være afrunding og forbrug via kabel under en halv procent.
Forbruget af podcasts er jævnt stigende. Fra at 17% af befolkningen i 2018 i løbet af en uge lyttede på podcast, så er tallet for 2022 nu oppe på 32%.
Vigende interesse for nyheder?
Corona og krig gjorde nyhedsinteressen de sidste to-tre år stor. Men tendensen lader nu til at vige, idet besøg til især udlandsstoffet daler støt på de største nyhedssites. DR Medieforskning peger på, at flere aktivt fravælger nyheder. Og Reuters Institute Digital News Report 2022 citeres for, at 20% af danskerne ofte eller indimellem aktivt undgår nyheder – en stigning fra fra 15% i 2019. Ifølge Reuters rapport er det særligt unge, der ikke opsøger nyheder aktivt. Næsten hver tredje unge dansker undgår nyheder, og tallet stiger.
På den anden side spreder nyheder sig på de voksende sociale medieplatforme, podcasts og dedikerede apps. Det betyder, at grænsen mellem underholdning og regulære nyheder bliver mere flydende.
Når det gælder nationens brug af tv-nyheder, vælger DR ikke at kommentere, at DR Nyheder og TV 2 Nyheder i 2022 ligger side om side med 33% af befolkningen som daglige brugere.
■ Ændringerne i medieudviklingen overrasker nok ingen – heller ikke, at der for de sociale medier sker forskellige uforudsete skift. Ingen tvivl om at de traditionelle medier er under pres.
LEIF ANDRESEN, bibliotekar, tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.
Læs mere
Status: De nye medier overhaler de gamle / Janne Bjørsted-Tandrup, Henrik Gregor Knudsen, Dennis Christensen. DR Medieforskning, 2023. kortlink.dk/dr/2kfvk
Fri os fra nyhederne / Maria Skinbjerg-Holm – DR Medieforskning, 2023. kortlink.dk/dr/2kfvm
