Mediestream med Det Kgl. Bibliotek

Skrevet af

14. april, 2020

Over 35 millioner digitaliserede avissider giver slægtsforskere, studerende og andre historieinteresserede mulighed for at søge i alt fra dødsannoncer, reklamer og historiske avisdebatter og til at følge udviklingen i mediernes omtale af tidligere tiders aktuelle samfundstemaer.

Aviser udgivet efter 31. december 1920 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de to pligt-afleveringsinstitutioner: Det Kgl. Bibliotek – København/Aarhus eller Det Danske Filminstitut. Her er det muligt at se og høre alt indhold i Mediestream. Da store dele af materialet i Mediestream er beskyttet af ophavsretsloven, er det ikke muligt at give brugere fri online adgang.

Mediestream indeholder også radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden 2006, og der opdateres løbende med nye udsendelser, dog vil der altid være en forsinkelse på to-tre uger, fra en udsendelse er blevet sendt.

Mediestream Folkebibliotek

Siden 2017 har folkebibliotekerne haft mulighed for at give borgerne direkte adgang til Mediestream via det lokale folkebibliotek. Hvor man før skulle besøge Det Kgl. Biblioteks fysiske betjeningssteder, kan man nu få adgang til en stor del af Mediestreams avissamling via sit lokale bibliotek.

Mediestream Folkebibliotek giver adgang til over 10 millioner avissider, hvoraf de 6,5 millioner er udvalgte historiske aviser fra perioden 1920 til 2001 fordelt på 67 titler og over fem millioner avissider, der i forvejen er frit tilgængelige.

1920 er også relevant i forhold til den globale coronaepidemi, som vil blive et opgavetema for mange studerende i den kommende tid. I Mediestream Folkebibliotek kan man finde svar på hvordan aviserne har omtalt pandemier gennem de sidste 300 år. Den Spanske Syge, der stoppede sin hærgen i 1920, er omtalt utallige gange i tidens aviser, og både ‘karantæne’ og ”hamstring” blev debatteret dengang som nu.

■ Det Kgl. Bibliotek løfter opgaven som national overbygning for landets folkebiblioteker. Opgaven omfatter udvikling og udbud af services til understøttelse af folkebibliotekernes betjening af borgerne, digitalt og med fysiske materialer. I efteråret introduceres i to artikler de centrale services til folkebibliotekerne.

 

NICOLA RAVDEN er specialkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.

 

Omtalen er fra Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020.

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.