Mediestream med Det Kgl. Bibliotek

Skrevet af

14. april, 2020

Over 35 millioner digitaliserede avissider giver slægtsforskere, studerende og andre historieinteresserede mulighed for at søge i alt fra dødsannoncer, reklamer og historiske avisdebatter og til at følge udviklingen i mediernes omtale af tidligere tiders aktuelle samfundstemaer.

Aviser udgivet efter 31. december 1920 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de to pligt-afleveringsinstitutioner: Det Kgl. Bibliotek – København/Aarhus eller Det Danske Filminstitut. Her er det muligt at se og høre alt indhold i Mediestream. Da store dele af materialet i Mediestream er beskyttet af ophavsretsloven, er det ikke muligt at give brugere fri online adgang.

Mediestream indeholder også radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden 2006, og der opdateres løbende med nye udsendelser, dog vil der altid være en forsinkelse på to-tre uger, fra en udsendelse er blevet sendt.

Mediestream Folkebibliotek

Siden 2017 har folkebibliotekerne haft mulighed for at give borgerne direkte adgang til Mediestream via det lokale folkebibliotek. Hvor man før skulle besøge Det Kgl. Biblioteks fysiske betjeningssteder, kan man nu få adgang til en stor del af Mediestreams avissamling via sit lokale bibliotek.

Mediestream Folkebibliotek giver adgang til over 10 millioner avissider, hvoraf de 6,5 millioner er udvalgte historiske aviser fra perioden 1920 til 2001 fordelt på 67 titler og over fem millioner avissider, der i forvejen er frit tilgængelige.

1920 er også relevant i forhold til den globale coronaepidemi, som vil blive et opgavetema for mange studerende i den kommende tid. I Mediestream Folkebibliotek kan man finde svar på hvordan aviserne har omtalt pandemier gennem de sidste 300 år. Den Spanske Syge, der stoppede sin hærgen i 1920, er omtalt utallige gange i tidens aviser, og både ‘karantæne’ og ”hamstring” blev debatteret dengang som nu.

■ Det Kgl. Bibliotek løfter opgaven som national overbygning for landets folkebiblioteker. Opgaven omfatter udvikling og udbud af services til understøttelse af folkebibliotekernes betjening af borgerne, digitalt og med fysiske materialer. I efteråret introduceres i to artikler de centrale services til folkebibliotekerne.

 

NICOLA RAVDEN er specialkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.

 

Omtalen er fra Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget