“Dette er vores bibliotek. Det tilhører vores børn”. Sådan lød beskeden fra den menneskemur, der i slutningen af januar i år stillede sig op foran Bibliotheca Alexandrina for at beskytte det mod ødelæggelser og plyndringer. Til forskel fra regeringsbygninger få blokke væk kom det otte år gamle bibliotek da også gennem de pågående uroligheder i Ægypten uden en eneste skramme. Biblioteket opfattedes simpelthen som synonymt med den frihed, modstanderne af Mubarak-styret kæmpede for, fastslog bibliotekets direktør Ismail Seragildin i et indlæg under årets IFLA-kongres.
På det møde, FAIFE (Free Access to Information and Freedom of Expression) under overskriften “How to fix the world” afholdt på konferencens andendag, præsenterede også nationalbibliotekar Steen Bille Larsen den udstilling med satiriske bladtegninger – The right to be – som Det Kongelige Bibliotek i København fremviste i forbindelse med 60-året for Den europæiske menneskerettighedserklæring. Mens Barbara Jones, direktør for den amerikanske biblioteksforening, ALA’s Office for Intellectual Freedom, fortalte om ALA’s og de amerikanske bibliotekarers bestræbelser på at friholde internettet for censur, og om hvordan man på bibliotekshold reagerede, da de amerikanske myndigheder i forbindelse med sidste års gigantlæk af amerikanske diplomaters depecher til USA’s udenrigsministerium forbød Library of Congress at give borgerne adgang til WikiLeaks. Uden at skelne mellem, hvad der af sikkerhedsmæssige grunde kunne klassificeres som fortrolige oplysninger, og hvilke dokumenter der ingen seriøs grund var til at hemmeligholde. Og samtidig med at enhver kunne gå ind på en Starbuckskafé og logge sig ind på webbsitet.
Internetcensurens vildsomme veje
For at styrke indsatsen på dette felt har FAIFE sammen med universitetsbibliotekerne i finske Tampere og Helsinki og med økonomisk støtte fra mediekoncernen Helsingin Sanomat for nylig iværksat et forskningsprojekt om ytringsfriheden og censur i internet-æraen. Det skal især omhandle de nye og for borgerne ofte usynlige former for censur og utidig overvågning, som vi udsættes for i disse år. Især Kina nævnes som ekstrem restriktiv, når det gælder borgernes frie adgang til nettet. Men faktisk foregår der i dag statslig censur af nettet i 60 lande.
Resultaterne af omtalte projekt forventes præsenteret, når IFLA under sloganet “Libraries now! – Inspiring, Surprising, Empowering” afholder sin 78. verdenskongres i Helsinki 11.-17. august næste år. I det hele taget har Finland på det sidste placeret sig stærkt, når det gælder IFLA. Sinikka Sipilä, direktør for den finske biblioteksforening, er netop valgt til President-Elect. Hvilket betyder, at hun om to år bliver præsident for IFLA. Og Kai Ekholm, direktør for Nationalbiblioteket i Helsinki, har eftertrådt englænderen Paul Sturges – årets modtager af IFLA-medaljen – som formand for FAIFE.
