Skrevet af
Hellen Niegaard
Mens hele den danske bibliotekssektor spændt venter på en afslutning af arbejde og analyse i kulturministeriets lille, lukkede seksmandsgruppe for Fremtidens Forsknings- biblioteker, oprindelig ventet i efteråret og nu inden årsskiftet, bringes her en rapport fra Billund og årsmødet i Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker.
Analysearbejdet imødeses med stor spænding af hele sektoren. Ikke kun i forskningssektoren men i høj grad også af folkebibliotekerne eftersom bl.a. Det Kgl. Bibliotek står for en central del af overbygningsbetjeningen af landets borgere jf. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Samtidig er der tale om et arbejde, der er overordentlig interessant set i lyset af, at Det Kgl. Bibliotek i dag står for en stigende del af forskningssektorens opgaver og fylder temmelig meget. Dels som konsekvens af fusionen for et par siden mellem Det Kgl. Bibliotek og daværende Statsbiblioteket. Dels efter Det (nye) Kgl. Bibliotek har fået indlemmet flere andre biblioteker, herunder står for drift af Roskilde Universitetsbibliotek mm.
– Det er noget, vi skal tale om. Formand Bertil F. Dorch, til daglig direktør for Syddansk Universitetsbibliotek, holdt sin beretning ved som en anden Søren Vinterberg at italesætte bibliotekernes udviklingspotentialer i form af tre taler på årsmøde 2018 i slutningen af september i år på Hotel LEGOLAND i Billund. En blå, en rød og en lilla. Så kunne man selv gisne om, hvilken tale, der var hvilken farve, og hvad der i øvrigt reelt taltes om mellem linjerne.
Først kom en tale med afsæt i besparelser i forsknings- og uddannelsessektoren baseret på en forestilling om, at bl.a. digitalisering vil lede til større effektivitet gennem centralisering og øget styring samt outsourcing. En anden med udgangspunkt i behovet for investeringer i sektoren og forestillingen om at bl.a. øget specialisering giver større relevans og bedre samfundsmæssig udnyttelse af dens kompetencer – f.eks. gennem udflytning af centrale dele. Men også af nye former for partnerskaber som kunne indebære innovation af bibliotekstjenester. Og endelig den tredje tale, hvor behovet for forandringer samt en forestilling om at bl.a. nye arbejdsgange og services vil give samfundsmæssige fordele; eller sagt på en anden måde: Forsknings- og uddannelsessektoren er i forandring, og derfor bør også bibliotekerne forandre sig. Hertil behøves pejlemærker.
Bestyrelsens strategi for DFFU for 2019-2022 skal derfor bl.a. være med til at konkretisere pejlemærker plus markedsføre foreningen og FFU-bibliotekerne. I forlængelse af de fælles overordnede pejlemærker, som biblioteksorganisationerne i Bibliotekernes Dialogforum har fremsendt til kulturminister Mette Bock – apropos hendes aktuelle folkebiblioteks- og lovtjek, omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 5 i år – har man selv formuleret en håndfuld strategiske pejlemærker for DFFU’s virke bl.a.:
> Et FFU-bibliotek er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed.
> Vi sikrer – på tværs af organisation og administrative grænser – forskeres og studerendes adgang til viden via en moderne såvel fysisk som digital infrastruktur.
Og forsikrede formanden: – Foreningens målgruppe er fortsat danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, deres moderinstitutioner, det samlede biblioteksvæsen i Danmark og andre beslægtede organisationer i ind- og udland.
Branding i en ny kultur: Bibliotekets rolle i læringsmiljø, studiemiljø og forskningsmiljø var der fokus på i resten af Årsmøde 2018. Branding som metode var emnet i mødets keynoteindlæg “Library marketing and communication” ved Ned Potter, Academic Liaison Librarian at University of York og i flere andre indlæg samt i en paneldebat, se mere på kortlink.dk/w53u.
■ DFFU, Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (tidl. Danmarks Forskningsbiblioteksforening) rundede samtidig i år i al stilfærdighed de 40 år. Foreningen blev stiftet tilbage i 1978 som en fælles forening for fag- og forskningsbiblioteker i Danmark og deres medarbejdere. Her forlod man Danmarks Biblioteksforening bl.a. i protest mod DBs overvejende fokus på folkebibliotekerne og voksende kommunale vægtning. Indtil 1978 havde Forskningsbibliotekerne og deres medarbejdere været organiseret som medlemsgrupper i DB. I øvrigt i lighed med hvad bibliotekarerne havde været ind til 1969, hvor disse brød ud og dannede en egentlig fagforening, Bibliotekarforbundet.
DFFU består fortsat af to selvstændige valggrupper: Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker (SDF) og Foreningen af Medarbejdere ved Danmarks Forskningsbiblioteker (FMDF).
