Om gejst og gæster efter corona, og om arbejdet med en brandny vision for bibliotekerne, deres pligt og aktuelle opgaver. Kristine Nygaard, bibliotekschef for landets tredjestørste kommune siden 1. januar, løfter sløret for Aalborgs aktuelle fokus på fremtidens bibliotek.
Vi mødes en tidlig morgen over en kop kaffe på Teams. Aalborgs nye leder for biblioteksområdet, Kristine Nygaard, sidder midt i hovedbibliotekets chefkontor med masser af morgenlys og skal efter blot 2,5 måned i chefstolen forsøge sig med nogle bud på Aalborg-bibliotekernes fremtid.
Struktur og visioner
Kristine Nygaard kommer fra en chefstilling i Skive, hvor hun i syv år har stået i spidsen for biblioteksudviklingen. Titlen er den samme i Aalborg, men meget er helt anderledes. Alene dét, at der er tale om en opskalering fra 1 til en 4 eller 5-dobling på centrale områder for serviceindsatsen fra f.eks. antallet af kommunens borgere, bibliotekernes budgetter, udlån og medarbejdere. Dertil kommer, at Aalborg også er et af landets seks centralbiblioteker og derfor hvert år varetager og løser en række opgaver af national og regional overbygningskarakter. Aspekter som var også attraktionen og baggrunden, da Kristine Nygaard valgte at lægge billet ind på jobbet. Og så kommunens ønske om en ny vision for bibliotekerne og deres rolle i Aalborg.
Hvad kan du fortælle om en ny vision for fremtidens bibliotek?
– Ønsket er en meget borgernær vision, hvor biblioteket målrettet bidrager til at understøtte sammenhængskraften i samfundet. Vi er gået i gang med en megaspændende og meget interessant visionsproces. Vi har nogle ting, som skal gøres internt, men en masse ting skal primært foregå eksternt. Deadline er 22. juni, så vi har travlt. Der skal den være klar til endelig politisk behandling, og siden kommer vi til at arbejde med den internt resten af året. Her i Aalborg nyder biblioteket såvel stor politisk som forvaltningsmæssig bevågenhed, og der er stor opmærksomhed omkring den nye vision.
Hvordan griber I det an lige nu?
– Vi spørger borgerne bredt via Facebook 21. marts. En lille task force, en projektgruppe, skal desuden ud og interviewe 21 fokus-grupper. Alt fra brugere og partnere som daginstitutioner, skoler og andre lokale samarbejdspartnere inkl. andre kulturtilbud. Vi har udviklet en spørgeguide. Den tager højde for lokale forhold her, men bygger på det nye betydningskompas, udviklet af Roskilde Centralbibliotek og Seismonaut i forbindelse med projektet om Folkebibliotekernes betydning for borgerne i Danmark fra 2021. Herudover har vi lavet en rapport om ‘hvem og hvad Aalborg Bibliotekerne er lige nu’ til brug her i huset.
– Hele processen er en ren gave for en ny bibliotekschef som mig med dens muligheder for at dykke ned i alle sider af biblioteket set i forhold til fremtiden, fortæller Kristine Nygaard. Hun har haft travlt de sidste mange uger med at komme forbi alle afdelinger og er gået i gang med at lære mere end 130 navne, en ny ledergruppe, et nyt politisk system, en ny kultur og meget mere at kende.
Fremtidens biblioteksprofil
Aalborg Kommunes biblioteker er kendt som noget af en national first mover bl.a. med princippet om værtskab i biblioteksregi og banebrydende nationale projekter på børneområdet som bl.a. sprogstart og sprogstimulering. Til at betjene ca. 219.500 indbyggere i den knap 200 km2 store kommune placeret rundt om Limfjorden driver Aalborg Kommune udover hovedbiblioteket midt på byens gågade også ni by- og lokalbiblioteker, to bogbusser, en bogbil og HistorieAalborg lokalhistorisk arkiv.
Hvilke områder kunne komme i spil?
– Vi skal helt klart se på og finde ud af, hvad vi kan bakke op om både centralt og ude omkring lokalt, og hvor biblioteket i øvrigt kan spille en særlig rolle. Det kunne f.eks. være om sundhedstilstanden efter to år med corona, hvor den nye rapport Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021 peger på udfordringerne i forhold til den mentale sundhed. Aalborg har jo været meget aktiv i det store projekt Kultur på recept, og vi er netop i gang med at lave nye aftaler for, hvordan biblioteket skal spille ind der.
– Bibliotekerne bliver vigtigere og vigtigere og tager ansvar, som man kunne se under corona. Stadig som stedet hvor man låner bøger – fysisk og digitalt, men i stigende grad også som et fælles sted for kultur og dannelse, et fælles mødested og en grundlæg-gende institution i et demokrati. Vi skal som biblioteker facilitere samtale og debat i lokalsamfundet. Vi skal være gode til at formidle, hvad der er op og ned og vise nuancerne, også i forhold til at sætte en samtale i gang gennem de mange forskellige aktiviteter, vi har. Det er en pligt.
Lige nu handler det om krigen i Ukraine, men det kunne også handle om, at vi er forskellige, forstår og prioriterer ting forskelligt, og hvorfor vi mennesker lader os provokere af nogle, der vælger at leve anderledes end os selv. Den side af bibliotekets folkeoplysning og aktivitet skal ikke kun afspejles i en ny vision her, men også gerne i den næste bibliotekslov.
Hvor ser du konkrete muligheder for at skabe mere borgernære biblioteker?
– Vi har en stor opgave med mange lokalbiblioteker, som skal fungere. Aalborg er under hastig forandring, og der bygges rigtig mange steder. Det er forskelligt, hvor mange dage, der er åbent ude omkring uden bemanding, men de fleste har fire med bemanding. Den ligger så i tidsrummet fra klokken 10 til 18, det gælder faktisk også hovedbiblioteket. Hvert bibliotek har sit faste personale, de er dog indimellem også inde på hovedbiblioteket og omvendt. Aktuelt udgøres den samlede stab af 132 medarbejdere.
– Vi har en pligt til at blive ved med at udvikle på lokalbibliotekerne ligesom på de øvrige bibliotekstilbud. Vi kunne måske godt lukke et enkelt, fordi det ikke er så benyttet, men der er langt mellem bibliotekerne og hovedbiblioteket for mange. Vi skal kræse om lokalbibliotekerne og bliver nødt til at sørge for, at man lokalt har nogle rammer, biblioteket kan udvikle sig i og få kigget på dem med nye øjne.
Hvordan kunne det helt konkret gøres?
– I Aalborg Øst her har vi Trekanten, et bibliotek og kulturhus med egen leder, og her er nogle løsninger, som jeg kan forestille mig, at vi kan komme til at arbejde mere med i forskellige grader i de øvrige lokalbiblioteker. Der er både et aktivt kulturliv og mange fællesskabsskabende aktiviteter som værksteder og et makerspace. Her holder også mange små foreninger til og f.eks. fik man i fællesskab en radio op at stå under corona.
– Med den mængde af kompetencer, timer osv. som vi samlet set lægger i bydels- og lokalbiblioteker, burde der være elastik nok til at putte Aalborg på landkortet i langt højere grad på det felt, end vi i dag er.
Aalborg fylder faktisk en del på landkortet, ikke alene som et aktivt, stort bibliotekssystem, men også som det ene af landets seks centralbiblioteker, og man varetager sammen koordinering af fælles innovationsprojekter, kampagneinitiativer og materiale-overbygning regionalt og på landsplan. I den kontekst har Kristine Nygaard til nu opfattet sig som bruger og kunde, så centralbiblioteksopgaven er et helt nyt og komplekst område at komme ind i. Det har heldigvis andre af de nye kolleger styr på, mens hun selv mest suger til sig. Lige nu handler det helt jordnært også om at indhente corona.
Gejst og gæster
Som mange andre steder har coronapandemien, dens restriktioner og nedlukninger selvfølgelig også sat sit præg på bibliotekerne i Aalborg. Naturligt nok har de to år ført til nedgang i biblioteksbesøg og -udlån, men også internt har tiden med hjemsendelser præget bibliotekerne, fortæller den nye biblioteks-chef.
Hvor står I efter corona?
– Også heroppe i Aalborg er der endnu et stykke vej fra besøgstallet fra før og starten af 2020 sammenlignet med besøgstallet her i begyndelsen af 2022. Det er noget, vi aktuelt er meget optaget af og arbejder med på forskellige måder. Heldigvis fik årets to vinterferieuger, og de 14 dages mange ekstra tilbud på ny sat skub i brugerne.
Desuden har vi netop den 11. marts startet et internt projekt, som vi kalder Gejst og gæster. Det handler om at få legen, gnisten og lyset i øjnene tilbage i medarbejdernes egen arbejdsdag. Med det kommer vi for alvor væk fra restriktionerne og en tid, hvor der skulle spørges om lov om det meste, inden man gik i gang med noget nyt.
Nu prøver vi simpelthen at tage tre måneder, hvor man må alt!
Alt – hvordan det?
Ja, det skal selvfølgelig være lovligt – og biblioteksrelevant, stor-smiler Kristine Nygaard og fortsætter:
– Det handler om at få kreativiteten tilbage i fuldt flor, og det skal vi alle sammen lige øve os lidt på. Målene er at få gæsterne tilbage, udlånet op igen og skabe mere omtale af biblioteket og dets service og muligheder. Men også på igen at mobilisere alle gode kræfter internt. Man må godt rende op i gågaden og lave pr-indslag, men det er ikke bare tant og fjas, og nye idéer og servicetilbud skal derfor foregå inden for vores mure – på et af vores biblioteker eller i en af bogbusserne.
Nu kan alle medarbejdere bare køre totalt på! Samtidig skal vi som ledelse nok lære at slippe kontrollen. Og vi skal støtte op og være gode til at sige, okay det dér er måske ikke det ypperste lige her i starten, men nu tager vi fat og arbejder os frem ad.
Hvad betyder det for bibliotekernes hverdag?
– Vi kigger på alle sider af vores hverdag, og på om vi har overset noget eller om noget er blevet lagt ned i coronaens tegn f.eks. omkring samarbejdspartnerne. Det handler også om, at vi, som andre steder, gennem årene er kommet til at lave uskrevne regler, som måske ikke helt giver mening mere og derfor kunne nedlægges. Og desuden om at ting, som før ikke gav god mening og blev lagt ned, måske igen kan tages op, fordi der de seneste år virkelig er sket meget både samfundsmæssigt og adfærdsmæssigt.
■ Vi vil nu forsøge at smide alle regler ud og se væk fra, hvad vi plejer, og det hænger rigtig godt sammen med vores visionsproces! Lyder ordene fra den nybagte bibliotekschef.
Mød Kristine Nygaard og kollegerne den 21.-22. april under Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2022.
OM Aalborg og Kristine Nygaard
Kommunen er inde i en rivende udvikling og fik ved årsskiftet en ny bibliotekschef, der skal arbejde med idéer til fremtidens biblioteker og det fortsatte arbejde med ’Danmarks bedste folkebibliotek’. Kristine Nygaard kommer fra en chefstilling i Skive og har i syv år stået i spidsen for biblioteksudviklingen i kommunen, hvor man kender hende som en ’afholdt, energisk og kompetent bibliotekschef’ – og er bl.a. medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab. Hun har tidligere arbejdet med erhvervsservice og læsesal i Herning og Viborg, og har beskæftiget sig med stort set alle sider af folkebiblioteket. Uddannet som bibliotekar DB fra Aalborg i 1996. Kristine Nygaard overtog stillingen som bibliotekschef efter Kirsten Boelt, der gik på efterløn i sommeren 2021.
