Skrevet af
Hellen Niegaard
To ud af tre danskere kommer på biblioteket én eller flere gange om året, viser ny undersøgelse. Faktisk kommer fire ud af ti en eller flere gange hver måned. Og de unge er storforbrugere af biblioteket (se lederen side 2). Når det gælder fremtiden regner tre ud af fire med, at de også fortsat bruger det fysiske bibliotek.
Tilfredsheden med bibliotekstilbuddet er ifølge undersøgelsen meget stor. 96% af brugerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske tilbud. Og 91% af brugerne er det i forhold til bibliotekets tilbud via internettet. Kvinder er lidt mere tilfredse med de fysiske bibliotekstilbud end mændene er, mens mændene er mere tilfredse med de digitale tilbud. Når det gælder de unge – så er de 15-19-årige mindre tilfredse med de fysiske tilbud, mens denne gruppe omvendt er mest tilfreds med de digitale tilbud.
Undersøgelsen er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker i juli 2012. Undersøgelsen er baseret på 1.021 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover, og er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions danmarkspanel i juli i år. Tænketanken vil gennemgå hele datagrundlaget, krydsanalysere hele undersøgelsen og formentlig se endnu flere nye vinkler på, hvad brugerne bruger og ønsker.
De digitale tilbud halter bagefter
Når det gælder specifikke digitale tilbud, så er undersøgelsen præget af, at kun knap halvdelen af de adspurgte har erfaring med dem. De, der har, har det særligt med Bibliotek.dk (38%) og Filmstriben.dk (12%) samt – især for kvinders vedkommende – Litteratursiden.dk (8%). 7% har afprøvet BibZoom.dk og af de adspurgte har 6% erfaring med e-Reolen.dk. Kun 55% finder det dog sandsynligt, at han eller hun vil bruge bibliotekets digitale tilbud fremover. Den lavere andel skyldes formentlig, at en stor del af befolkningen endnu ikke har erfaringer med de digitale tilbud.
Her ligger tilsyneladende en meget stor formidlings- og undervisningsopgave for bibliotekerne og sektoren som helhed, eftersom stadig flere informationer og videns- og kulturbærende medier produceres digitalt.
At bibliotekerne faktisk kan og er gode til det, viser de mange, op imod 2.000 it-kurser og bl.a. hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger som f.eks. borger.dk og netbank, som bibliotekerne gennemførte sidste år. Opgaven må opprioriteres lokalt.
Uddannelsesmæssigt tigerspring
Undersøgelsen viser, at de bedre uddannede har mere appetit på de digitale tilbud – og benytter dem mere end borgere med ingen eller en lav uddannelse – og de er i det hele taget flittige biblioteksbrugere. Den peger konkret på, at når uddannelsesniveauet stiger, så stiger også benyttelsen af de digitale tilbud. Mennesker med lang videregående eller mellemlang uddannelse har således større erfaring med de digitale tilbud og de forventer også i højere grad at trække på disse bibliotekstilbud fremover modsat bl.a. faglærte og ufaglærte.
Studerende skiller sig ud ved i højere grad end andre at have erfaring med de digitale tilbud og vurderer fremtidig brug af bibliotekernes digitale tilbud væsentligt højere end folk i anden beskæftigelsessituation.
Øget fokus på biblioteksudvikling
Dette brugermønster skal sammenholdes med, at regeringen i sit nye finanslovsudspil satser kraftigt på en generel højnelse af uddannelsesniveauet, herunder i særdeleshed på flere midler til uddannelse til de ufaglærte. Vedtages finanslovsudspillet – formentlig med opbakning på netop dette punkt fra resten af Folketinget – indikerer det jo, at også borgernes benyttelse af bibliotekernes digitale tilbud må forventes at stige kraftigt fremover. Jævnfør også det nye socialdemokratiske visionsudspil, hvor det bl.a. hedder: “Visionen er at skabe den dygtigste generation nogensinde”. Skal den vision bare tilnærmelsesvis opfyldes, forudsættes stærke biblioteker over en bred front, som også undersøgelsen understreger.
