Mindeord om Palle Birkelund

Skrevet af

12. oktober, 2012

Mere end nogen anden person har Birkelund bidraget til skabelsen af enheden i dansk biblioteksvæsen og åbnet de videnskabelige og faglige bibliotekers verden for politikere, folkebibliotekarer og offentligheden. Som disse bibliotekers førstemand har han stedse været en ivrig talsmand for et så intimt og integreret samarbejde som muligt med folkebibliotekerne.

Sådan lød Danmarks Biblioteksforenings formand Ralph Lysholt Hansens honnørsord om rigsbibliotekar Palle Birkelund i begyndelsen af 70’erne. Og godt nok faldt salutten 7-8 år før forskningsbiblio- tekerne og deres medarbejdere brød med DB og dannede deres egen forening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, hvor Birkelund efter i 20 år at have været næstformand for DB blev den nye forenings første formand. Men også mange andre har vidnet om, hvordan Birkelund som leder af Rigsbibliotekarembedet – de danske forskningsbibliotekers centralorgan – og Det Kongelige Bibliotek (1952-78) og som formand for eller medlem af talrige komiteer, udvalg og råd har draget en lanse for det samarbejdende bibliotekssystem. For fælles løsninger og strategier. Ofte i et nært samspil med  de to andre, nogenlunde jævnaldrende, topembedsmænd i bibliotekssektoren; biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen, Bibliotekstilsynet, og rektor Preben Kirkegaard, Danmarks Biblioteksskole. Og ligesom dem var også Rigs-Palle en fremsynet og højt værdsat aktør på den nordiske og internationale biblioteksscene.

I videreudviklingen af KB og forskningsbibliotekssektoren gik Birkelund ligeledes kraftfuldt i spidsen, når det gjaldt teknologisk modernisering og indførelse af mere rationelle arbejdsgange. Ligesom han slog til lyd for en langt mere offensiv formidling og tilgængelig- gørelse af samlingerne. Samtidig med at han som bestyrer af KB og embedet praktiserede lederskab med et menneskeligt ansigt.

Til Rigs-Palles fortjenester hører bestemt også, at han uforfærdet og skarp i mælet, men også med befriende lune over for politikerne påtalte – bl.a. i sine beretninger på DBs årsmøder – når de kortsigtede salamitekniske besparelser gik så meget over gevind, at kvaliteten og fremdriften i bibliotekernes indsats risikerede at gå fløjten. Heller ikke i den henseende gjorde lærersønnen fra Nimtofte og landets længst residerende rigsbibliotekar en røverkule af sit uortodokse kulturradikale hjerte.

Palle Birkelund døde den 18. juni i år. Han blev 100 år.

 

"Med Birkelund på forperronen", lød titlen på det festskrift Palle Birkelund modtog på 60-årsdagen i 1972. Arne Ungermanns tegning er hentet fra skriftets forside. Ved Birkelunds fratædelse som rigsbibliotekar 10 år senere modtog han yderligere et festskrift: "Levende biblioteker", hed det.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...