Mere end nogen anden person har Birkelund bidraget til skabelsen af enheden i dansk biblioteksvæsen og åbnet de videnskabelige og faglige bibliotekers verden for politikere, folkebibliotekarer og offentligheden. Som disse bibliotekers førstemand har han stedse været en ivrig talsmand for et så intimt og integreret samarbejde som muligt med folkebibliotekerne.
Sådan lød Danmarks Biblioteksforenings formand Ralph Lysholt Hansens honnørsord om rigsbibliotekar Palle Birkelund i begyndelsen af 70’erne. Og godt nok faldt salutten 7-8 år før forskningsbiblio- tekerne og deres medarbejdere brød med DB og dannede deres egen forening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, hvor Birkelund efter i 20 år at have været næstformand for DB blev den nye forenings første formand. Men også mange andre har vidnet om, hvordan Birkelund som leder af Rigsbibliotekarembedet – de danske forskningsbibliotekers centralorgan – og Det Kongelige Bibliotek (1952-78) og som formand for eller medlem af talrige komiteer, udvalg og råd har draget en lanse for det samarbejdende bibliotekssystem. For fælles løsninger og strategier. Ofte i et nært samspil med de to andre, nogenlunde jævnaldrende, topembedsmænd i bibliotekssektoren; biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen, Bibliotekstilsynet, og rektor Preben Kirkegaard, Danmarks Biblioteksskole. Og ligesom dem var også Rigs-Palle en fremsynet og højt værdsat aktør på den nordiske og internationale biblioteksscene.
I videreudviklingen af KB og forskningsbibliotekssektoren gik Birkelund ligeledes kraftfuldt i spidsen, når det gjaldt teknologisk modernisering og indførelse af mere rationelle arbejdsgange. Ligesom han slog til lyd for en langt mere offensiv formidling og tilgængelig- gørelse af samlingerne. Samtidig med at han som bestyrer af KB og embedet praktiserede lederskab med et menneskeligt ansigt.
Til Rigs-Palles fortjenester hører bestemt også, at han uforfærdet og skarp i mælet, men også med befriende lune over for politikerne påtalte – bl.a. i sine beretninger på DBs årsmøder – når de kortsigtede salamitekniske besparelser gik så meget over gevind, at kvaliteten og fremdriften i bibliotekernes indsats risikerede at gå fløjten. Heller ikke i den henseende gjorde lærersønnen fra Nimtofte og landets længst residerende rigsbibliotekar en røverkule af sit uortodokse kulturradikale hjerte.
Palle Birkelund døde den 18. juni i år. Han blev 100 år.
"Med Birkelund på forperronen", lød titlen på det festskrift Palle Birkelund modtog på 60-årsdagen i 1972. Arne Ungermanns tegning er hentet fra skriftets forside. Ved Birkelunds fratædelse som rigsbibliotekar 10 år senere modtog han yderligere et festskrift: "Levende biblioteker", hed det.
