Mini ABC – Biblioteksbegreber for nye kommunalpoltikere

Skrevet af

12. april, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Bibliotek.dk
Biblioteket 24/7 – Find titler og søg døgnet rundt efter bøger og andet – og se, hvad de danske biblioteker rummer. Tjek hvor materialet er hjemme og bestil det til dit lokale bibliotek.

Biblioteksafgiften
Eller ’bibliotekspengene’. Statslig kulturstøtteordning til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. med værker inkl. e-bøger på folkebibliotekerne. I 2021 omfatter afgiften godt 179 mio. kr.

Dialogforum
Et uformelt, tværfagligt og tværpolitisk fora for landets biblioteksorganisationer omkring spørgsmål og høringer af fælles interesse. Medlemmer: BCF (Bibliotekschefforeningen), FKI (Forbundet Kultur og Information, til 2020 Bibliotekarforbundet), DFFU (Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker), KFPLC (Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre), HK KOMMUNE og STAT (biblioteksområderne), samt Det Kgl. Bibliotek og DB (Danmarks Biblioteksforening) med DB som sekretariat.

Centralbibliotekerne
Overbygningsfunktion for de kommunale folkebiblioteker. Landets seks CB’er er placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. Staten yder tilskud til opgaven og indgår rammeaftaler med de seks; aktuelt for 2021-2024. Økonomisk ramme i 2021 var på 70,4 mio. kr. Centralbibliotek.dk.

Danmarks Biblioteksforening
Unikt talerør for folkebibliotekerne. DB omfatter både kommunernes kommunalpolitikere og fagfolk og arbejder for at fremme en tidssvarende dansk biblioteksudvikling. Med fokus på samarbejde, netværk, udveksling af erfaringer og idéer inden for hele kulturområdet med relation til bibliotekerne, inklusive kultur -og oplysningsinstitutioner i videste forstand. Inkl. initiativtagende og udadvendt virksomhed samt internationalt bibliotekssamarbejde. Db.dk.

DBC DIGITAL A/S
DBC står for den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne med bl.a. DanBib, bibliotekernes fælles katalog, som understøtter data- og lånesamarbejde mellem bibliotekerne, udarbejder nationalbibliografien for staten og driver bibliotek.dk mv. (DanskBibliotekscenter A/S til 2021). Dbc.dk.

Det Digitale Folkebibliotek
DDF er en sammenslutning af folkebibliotekerne i alle landets kommuner samt Grønland, Færøerne og Sydslesvig. DDF udvikler og formidle et sammenhængende digitalt bibliotek med indsatsområder som f.eks. app’en Biblioteket, eReolen og eReolen GO, den fælles hjemmesideløsning o.l. og administrerer og forhandler tekstlicenser, ebøger og net-lydbøger. Detdigitalefolkebibliotek.dk.

EBLIDA
European Bureau of Library Information and Documentation Associations arbejder bl.a. med at sikre adgang til digital viden, copyrightspørgsmål, e-bøger o.l. via Europas biblioteker og omfatter nationale organisationer, biblioteker, informations-, dokumentations- og arkivcentre i Europa. DB er repræsenteret ved Andrew Cranfield i den styrende komité. Eblida.org.

IFLA
International Federation of Library Associations and Institutions fremmer adgang til viden via biblioteker på verdensplan, herunder varetager forskning, guidelines og standardudvikling på biblioteksområdet. Bl.a. i relation til FN’s agenda 2030. DB repræsenteres i det styrende organ, Governing Board, af Kirsten Boelt samt af Jakob Lærkes i folkebiblioteks-sektionens komité og af Søren Dahl Mortensen i børne- og ungdomssektionens komité. Ifla.org.

Det Kgl. Bibliotek
KB København og KB Aarhus (tidl. Statsbiblioteket). Nationalbibliotek og pligtafleveringsbibliotek for både fysiske og digitale publikationer samt internettet. Statslig overbygning for folkebiblioteker inkl. integrationsopgaven. KB leverer en lang række services til landets biblioteker bl.a. digitaliserede artikler og aviser, materialer på fremmedsprog, depotfunktion mm. Kb.dk.

Lov om biblioteksvirksomhed (2000)
Det er lovpligtigt at drive folkebibliotek for kommunerne. Den første danske bibliotekslov blev vedtaget i 1920. Den seneste i 2000: Lov om biblioteksvirksomhed. Lov nr. 340 af 17. maj 2000 med tilhørende bekendtgørelse. Loven er under debat i forhold til udviklingen af folkebibliotekerne og deres aktuelle opgaveløsning.

Nationalbibliografien
Fortegnelse over dokumenter, der udgives i et land. Nationalbibliografien udarbejdes på grundlag af pligtaflevering. En lovmæssig forpligtelse som pålægger bogtrykkere, producenter eller forlæggere at aflevere et eller flere frieksemplarer af de dokumenter (bøger, periodica, audio-visuelle materialer, etc.), som de producerer eller udgiver, til det offentlige.

NOTA
Sikrer mennesker med syns- og læsehandicap adgang til tusindvis af bøger i NotaBibliotek. Nota.dk.

Slots- og Kulturstyrelsen
SLKS yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Sikrer standardiseringsarbejde og huser bl.a. Biblioteksafgiften og Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre mv. Slks.dk.

UDDANNELSER
Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, tilbyder en BA i Informationsstudier og en kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling.ku.dk.
SDU tilbyder en BA i Biblioteksvidenskab, it og kommunikation. sdu.dk.

Tænketanken Fremtidens FolkebibliotekerTænketanken skaber viden og debat om bibliotekernes samfundsmæssige rolle nu og i fremtiden gennem analyser, rapporter og mødevirksomhed. Bag tænketanken står flere organisationer bl.a. Danmarks Biblioteksforening, et antal biblioteker, flere centrale aktører og enkelte leverandører. Tænketanken har til huse i DB. Fremtidensbiblioteker.dk.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...