Et brændende tema i både USA’s landspolitiske og uddannelsespolitiske debat drejer sig om race, køn og identitetspolitik. Der er fokus på systemisk undertrykkelse og på den uvidenhed, der hersker om de mekanismer, der virker diskriminerende.
At uligheden i samfundet herovre er enorm, skal man være blind for ikke at se (nu skal jeg vare mig for ikke selv at bruge et sprog, der kan virke undertrykkende). Det kræver heller ikke nogen universitetseksamen at konstatere, at visse grupper defineret ved race eller køn har vanskeligere vilkår end f.eks den veluddannede hvide middelklasse.
Uligheden i udgangspunktet i forhold til uddannelse bliver italesat her på iSchool, og universitetet har et ”Office of Minority Affairs & Diversity”, der laver kurser og har udgivet en diversitets-ordbog, der definerer mange af de begreber, som anvendes i debatten.
Selvom nogle af reaktionerne fra enkelte i udsatte grupper kan virke hypersensitive – og der er eksemp-ler på overdreven hensyntagen og politisk korrekthed – er der ingen tvivl om, at universiteterne gør et stort og vigtigt arbejde for at gøre undervisere og studerende bevidste om de ofte ubevidste undertrykkelsesmekanismer, der kan gøre det vanskeligt for African-Americans, First Nation Tribes, transkønnede eller andre minoriteter at gennemføre en videregående uddannelse.
På iSchool kommer man ikke ind som studerende eller underviser uden at have udfyldt et diversity statement, som bliver nøje vurderet på linje med akademiske og andre kompetencer.
Midterm-valget var i øvrigt en stor opmuntring for de liberale kræfter og LGBT-segmentet, der fik flere valgt ind end nogensinde tidligere, næsten alle demokrater, mens en række af de mest bigotte republikanere blev stemt ud af Repræsentanternes hus. Også Trump-administrationens forsøg på at smide transkønnede ud af hæren er blevet stoppet af domstolene, så måske er der lysere tider forude.
Rolf Hapel, University of Washington's Information Scholl, Seattle.
Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2018.
