Hvordan udvider vi den store hovedgruppe af delegater, som især er direktører, bibliotekschefer, eksperter og formænd, ofte langt i karrieren? spurgte jeg efterfølgende Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand, og Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen, om. Hvad forestiller de sig, at man kan gøre for at ændre situationen?
Pernille Drost: Spørgsmålet har ikke været behandlet politisk i BF endnu, så jeg kan ikke komme med så meget. Men personligt tror jeg ikke, at vi får involveret flere unge mennesker i IFLA, hvis det begrænses til at finansiere et par enkeltes deltagelse i konferencen og/eller finansiere, at de er medlem af en arbejdsgruppe(Section) i fire år. Man kan selvfølgelig sende en eller to heldige af sted, men jeg tror ikke, det vil give et større engagement eller forståelse for IFLA på et større plan. Og dermed heller ikke sikre, at bibliotekerne og de nationale biblioteksorganisationer fortsat vil betale kontingent.
Jeg oplever IFLA som en meget væsentlig lobby- og interesseorganisation for internationale biblioteksinteresser – for alle typer biblioteker. Det er den eneste organisation, der kan samarbejde med EU, UNESCO, FN og de store internationale organisationer. Men selve IFLA’s faglige struktur er ved at være voldsomt forældet i forhold til den måde, man netværker på, og hvordan man arrangerer konferencer. Og ikke mindst i forhold til medlemmernes/bibliotekarernes arbejdsliv, hvor man i dag ikke længere er på den samme arbejdsplads i mange år.
Der er i dag en langt større cirkulation af medarbejdere og ledere. Jeg selv er involveret i IFLA med et ‘før-leder’ program, der skal udklække nye ledere. Idéen er, at der skal foregå undervisning under selv IFLA konferencen, hvor man så samtidig kan sammensætte et forløb, der også involverer oplæggene på konferencen. For mig er det en måde både at bidrage til IFLA med noget erfaring og samtidig være med til at gøre IFLA mere gennemskueligt og brugbart for nye/ medlemmer.
Vagn Ytte Larsen: DB prioriterer det internationale arbejde højt. Ifølge vores Internationale Strategi fra 2010 skal DB på politisk niveau deltage aktivt i det internationale biblioteksarbejde og bidrage til både at påvirke og at skabe den internationale dagsorden for biblioteksvirksomhed og udvikling. Det gør vi på flere måder. For det første ved at være repræsenteret i og arbejde i IFLAs og EBLIDAs øverste styrelser og i IFLAs faglige sektioner. Vi gør det også ved oplæg på møder og ved bogudgivelser på engelsk mm. Og ikke mindst via nordiske og udenlandske netværkskontakter.
Når det gælder om at understøtte fødekæden og motivere flere unge til at komme f.eks. til IFLA, så handler det meget – men ikke kun – om økonomi. Jeg vil tage et forslag op i vores forretningsudvalg om støtte til 3-4 unges deltagelse i næste IFLA-møde i Helsinki. Ikke bare som et økonomisk tilskud, men også som støtte i form af coaching, når de er på konferencen. Det vil uden tvivl give noget. Det at deltage giver overraskende meget i forhold til ny viden, som vi kan tage med os hjem og videreformidle. Skal jeg fremhæve et af de møder, jeg fik meget ud af i år var det “Transition to a globalised age”. Dels blev jeg bekræftet i, at udviklingen herhjemme går i den rigtige retning, selv om det går pokkers langsomt med at få formidlet viden ud til brugerne om de mange nye it- og netservices. Dels var det meget inspirerende at høre, hvad de arbejder med i f.eks. Shanghai. Her har bibliotekerne åbent 84 timer ugentligt! Det internationale perspektiv er vigtigt, for i dag er det lokale globalt og det globale lokalt. Og den copyrightlovgivning, der strammer for Odsherreds biblioteks adgang til netressourcer, strammer også for dem i f.eks. Seattle og San Juan! Man kan læse mere om, hvad jeg og andre fra DB oplevede på IFLA på min blog.
