Vi er stolte af vores bibliotek på Frederiksberg – men vi er nået dertil, hvor der skal tages skridt til at sikre, at vi også fremover kan være stolte. Kalkulen er knastør, kun ved at udvikle vores bibliotek kan det forblive relevant for borgerne, og kun ved at være relevant for borgerne, kan det udfylde rollen som hjørnesten i vort demokrati. Jeg ved, at andre kommuner end Frederiksberg står med denne udfordring. Hvis ikke – kommer de snart til det.
Udfordringen er imidlertid ikke blot at finde de rigtige løsninger ud fra et fagligt og økonomisk perspektiv. Den rigtige vægtning af borgernes ønsker er også vigtig, så der ikke gøres regning uden vært og biblioteket i værste fald mister relevans i sin iver for at beholde den.
På Frederiksberg valgte vi derfor at tage borgerne og bibliotekets samarbejdspartnere med på råd, og det var en god investering.
Frederiksbergs Biblioteker fylder 125 år i år. Gennem årene har samfundet flyttet sig, og vores bibliotek er fulgt med, takket være generationer af fremsynede biblioteksledere og politikere. I dag står vi dog i en situation, hvor folkebibliotekerne er under større pres end nogensinde for at redefinere deres rolle og tilbud, særligt i lyset af nye digitale teknologiers gennembrud.
Som svar på den udfordring, har vi barslet med en ambitiøs biblioteksvision på Frederiksberg. Det samlede fokus kan ikke beskrives detaljeret her, men centralt står en ny biblioteksmodel og et styrket fokus på biblioteket som drivkraft for kultur og medborgerskab.
Den nuværende model, hvor et hovedbibliotek og tre mindre lokale biblioteker alle tilbyder “lidt af det hele”, bevæger vi os væk fra. Det nye bibliotek får i stedet mange indgange, der hver især byder på noget særligt. Hovedbiblioteket samler trådene og er central udviklingsdynamo, mens de lokale biblioteker får deres egne skarpe profiler.
Den digitale formidling og tilgængelighed sættes i højt gear. Biblioteket bliver mere udadvendt med flere tilbud uden for murene, nye partnerskaber, og det bliver styrende i kommunens kommende kulturnetværk. Eksperimenterende indretning, kreativ formidling og ny teknologi fuldender billedet af et bibliotek, der vil tage et tigerspring fremad i de kommende år.
Det lyder jo rigtigt godt på papiret. Men at lave om på et bibliotek, der er omfattet af så mange varme følelser, som vores bibliotek heldigvis er, viste sig som en stor opgave og en balancekunst.
Næppe var biblioteksvisionen offentliggjort, før læserbreve og artikler i de lokale aviser satte lys på, hvad der burde gøres anderledes. Det er altid godt med debat, men det var også udtryk for, at der var stærke holdninger og ønsker blandt borgerne, der skulle tages under overvejelse.
Et forandringsprojekt af denne kaliber er altid vanskeligt, netop fordi der er så mange ønsker at tilgodese. Nogle er tilfredse med tingene, som de er, og ser bestemt ingen grund til forandringer. Andre vil have mere forandring, end der lægges op til. Der er også et tavst flertal at tage hensyn til, biblioteket er jo til for alle.
Løsningen blev en 360 graders inddragelsesrunde, hvor borgere og bibliotekets samarbejdspartnere fik mulighed for at blive hørt, og hvor det samlede input blev brugt som inspiration i det faglige udviklingsarbejde og i den politiske beslutningsproces. Det har resulteret i konkrete tilpasninger af biblioteksvisionen.
Der blev gennemført et velbesøgt borgermøde, kommunens første virtuelle borgermøde og en række opsøgende møder med samarbejdspartnere og med repræ-sentanter for borgere, der sjældent går til borgermøder og som traditionelt benytter biblioteket i mindre grad. Dertil kom muligheden for at sende et godt gammeldags brev… på mail.
I alle sammenhænge blev biblioteksvisionen og tankerne bag præsenteret, så alle havde mulighed for at komme på det rene med, hvorfor vi beslutningstagere ser et nyt bibliotek som en nødvendighed.
Set fra mit synspunkt, har det været en givende og positiv proces og udtryk for demokrati i øjenhøjde. Der har været kritik og er blevet krydset klinger, men resultatet er, at vi i dag står med en biblioteksvision, der er kvalificeret af dem, som vi laver bibliotek for og med, og med et solidt grundlag for at føre vores bibliotek sikkert ind i fremtiden.
Lige om hjørnet ligger nu den næste store opgave. Vi skal arbejde med tilrettelæggelsen af en proces hen imod realisering af visionen. Processen er lang, og vi er først helt i mål om nogle år, hvor vi indvier Frederiksbergs kommende kultur- og bevægelseshus KU.BE. Undervejs vil der sikkert skulle justeres lidt hist og her i forhold til visionen, men vores afsæt er solidt og forude venter en stor gevinst for borgerne, for kommunen og naturligvis for biblioteket.
Morten Jung (B) blev første gang valgt ind i Frederiksbergs kommunalbestyrelse i 2005 og er i det civile liv cand.merc. jur. og ansat som chefkonsulent i virksomheden A-2 med organisationsudvikling og effektivisering som felt.
