Mod til at tvivle. En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel, et bibliotek kan gøre. Interview Ahmed Akkari

Skrevet af

Hellen Niegaard

20 juli, 2018

En dannelsesrejse. Så kort kan den seneste bog fra Ahmed Akkari, fortalt til Lars Hvidberg og udkommet i maj på Gyldendal, beskrives. Selv siger Akkari det sådan: “Det handler om, hvordan jeg tog mod til mig til at skabe forvandling i mit liv. Bogen fortæller om livet i Narsaq i Grønland og de søde mennesker, der tog åbent mod mig, men er også en refleksion over Danmark, det land som jeg hører til i, og hvilke friheder det har. Og om hvilken tvivl jeg har haft om, hvem jeg var, og hvor jeg hører hjemme.”

Ahmed Akkari håber, at hans egen fortælling kan inspirere andre til at tænke over deres liv. Efter 2008 tager Akkari tager til Grønland og bliver folkeskolelærer og finder et velassorteret bi-bliotek midt i Grønlands vintermørke. Bøgerne udvider hans horisont og giver ham nye perspektiver, som er med til at forvandle ham. På reolerne morer Akkari sig over tegneserier og krimier fra sin ungdom før tiden i Moskeen i Aalborg, og ledes siden af sin nysgerrighed til klassikerne og andre værker om verden. Jostein Gaarders Sofies verden åbner filosofihistorien og han ser, hvordan en åben diskussion om tingenes tilstand er et gode – for den enkelte og i samfundet.

Danmarks Biblioteker har fra København gennem mails fulgt op med spørgsmål til Ahmed Akkari i Grønland.

Biblioteket i samfundet, hvordan ser du dets betydning og opgaver i det store perspektiv?

– Vi mennesker er som udgangspunkt søgende efter kundskaber, der beriger os, og gør os stærkere. Men vores evne til at finde dem, beror på adgangen til dem, og at vi lader os inspirere af de rum, hvori de findes. De fleste af os mennesker kan ikke rejse verden rundt og lære alt om den, men vi kan ved at læse lære verden at kende alligevel. Når vi lever i en verden af eksperter, hvor flere og flere ved mindre og mindre om brede livsemner, da er det, at have et stærkt samfund betinget af, at samfundet er kendetegnet ved det kultiverede menneske, der i sig selv er betinget af muligheden for at kunne udvide sin egen horisont – og det sker ved læsning. Her kommer biblioteket ind i billedet.

– At være kultiveret lyder som et forældet begreb, men det er nu en af gennemgående vigtige faktorer for at agere sundt i livet, fordi vi har et informationsflow, der overgår vores kapacitet til at indoptage, og hvor vi derfor i uoverskuelighedens univers, tyer til reducering – og nogle opgiver endog at begive sig ud på den færd at ville lære. Der er alt for meget, som man skal kunne kende til, ser det ud til. Men i virkeligheden er der alt for meget støj, og den støj kan bibliotekerne reducere, for at det søgende menneske kan finde sin vej i junglen af kundskaber.

– Biblioteker er krumtappen i enhver kultur, der har eksisteret og har villet være i form til at skabe et forfinet samfund. De store eventyr og de små fortællinger, som bibliotekerne stiller til rådighed for enhver, er kilderne til et samfunds kulturelle sammenhængskraft. Vi må aldrig overse, at den skabende proces, der i mennesket virker som forandrende faktor, har leveret store styrker til samhørigheden om kulturen i et samfund. Her spiller bibliotekerne en fornem og stor rolle, når de kreativt og målrettet formår at forny deres udbud og rum, og står til rådighed som, lidt højtideligt sagt, de tavse kæmpers gemmer.

Du har læst meget. Hvis du skulle anbefale unge/voksne, der flygter/udvandrer til Danmark for at blive, 2-3 bøger som indgang til at forstå tilværelsen her, hvad kunne det så være? Og hvorfor dem?

– Når du beder mig udpege nogle bøger for nydanskere og indvandrere, så er det svært, for de er ligeså forskellige, som danskere er det, når det kommer til personlighed og interesser, og man vil altid gøre mange bøger uret ved at fravælge dem. Men jeg kan bedre anbefale tre typer bøger, der for folk fra østen giver en vigtig horisont.

De tre typer bøger er – Klassiske romaner som Gyldendals klassikere. Bøger om vestlige samfundsidéer fra renæssance og oplysningstiden til det moderne. Og bøger om Danmark som nation, kultur og samfund.

Valget af disse tre følger det ræsonnement, at læsning om Vestens samfund også er at tilegne sig forståelsen af Vesten, så det skjulte i kulturen åbenbares ved berøring på et personligt plan. Og så tre bøger, jeg har læst med stor glæde. Sofies verden af Jostein Gaarder, Mod til at vælge af Fernando Savater og Civilisation 2.0 af Tor Nørretranders.

Folkebibliotekerne er siden kommunalreformen pressede på økonomien. Har du en holdning til det, til politikerne blandt vore læsere?

– I mine øjne begår politikerne en stor fejl ved at tro, at de sparer, når de minimerer på bibliotekers driftspuljer, for bibliotekerne skaber det menneske, de i sidste ende ser som tal i bruttonationalproduktet! I stedet bør de stille større krav til bibliotekerne om at indgå i en helhed med skoler og universiteter, folkecentre og borgerrum og være nytænkende. Det synes jeg, at det gamle Athens og Alexandrias, Bagdads biblioteker, Frankrigs søgen efter østens tabte viden, Tysklands bogoversættelsesmaskine samt USA’s samling af unikke bøger er dybe eksempler på.

Bibliotekerne er alles universitet, alles chance for at lære om verden. Bibliotekers mål er at være tavse dannelsesrum for den enkelte. Bag al politik og politiske tiltag for f.eks. større resultater i skolerne eller bedre integration, gemmer der sig frø af tanker sået af bibliotekernes univers, der hjælper disse tiltag på vej.

 

  • Interviewet er udgivet i juni i "Danmarks Biblioteker" nr. 0318.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...