Modelprogram for folkebiblioteker

Skrevet af

10. december, 2013

”Et redskab til den kæmpestore opgave biblioteker har med at få udtænkt nye rum, der giver optimale rammer for fremtidens biblioteksbrugere. Rum, som sikrer, at biblioteket også fremover vil spille en hel central rolle i lokalsamfundet”, sagde Anne Mette Rahbæk, Styrelsens direktør, da programmet blev præsenteret i slutningen af september.

Derfor et modelprogram
Landets folkebiblioteker står på mange leder og kanter over for markante udfordringer. Biblioteksrummet er under forvandling fra det reol- og bogfikserede til det brugerorienterede. Bøger og andre fysiske materialer skal der stadig findes plads til en rum tid fremover. Den fysiske bog er fortsat det dominerende videns- og kulturmedie, men ikke som før hvor reolrække på reolrække dominerede biblioteksrummet. Borgerne, brugerne har indtaget rummet – det anvendes nu i stigende grad som personligt arbejdssted i tillæg til dets kerneopgaver som formidlings- og inspirationssted, lærings-, oplysnings- og udstillingssted. Biblioteket har udviklet sig til lokalsamfundets mødested og sted for fælles dialog.

Ramme om samtale, personlig udvikling og offentlige opgaver
Det handler ikke længere alene om forfatterarrangementer og musikaftener og lignende, men i voksende omfang også om debat- og dialogmøder. Møder med lokale politikere, alle slags samfundsdebattører og andre lokale borgere, der har noget på hjerte, de gerne vil dele med andre.

Vi taler i dag om de sociale mediers stigende indflydelse i samfundsudviklingen, og det er som om, at denne omsiggribende deling af viden er smittet af på det fysiske rum. I alle tilfælde stiller både unge og voksne meget gerne op til læseklubber og debataktiviteter i biblioteksregi i dag. 

Disse trends giver sammen med de senere års nye biblioteksopgaver initieret af det offentlige fra de mange it- og borger.dk-kurser m.v. til Borgerservice, som bibliotekerne i knap halvdelen af landets kommuner bidrager til at varetage.

Modelprogrammet giver konkrete eksempler på indretning og rumtænkning, men er også et katalog over designudfordringer, andre udviklingsværktøjer og formidler af baggrundsviden om de behov, fremtidens bibliotek skal matche.
Det findes på: http://modelprogrammer. kulturstyrelsen.dk/.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek