Mød biblioteket på udebane

Skrevet af

28. august, 2014

Mantraet i disse år – Kom ud af biblioteket og mød borgerne, hvor de færdes – betyder, at tusindvis af mennesker denne sommer har kunnet møde bibliotekerne i sommerlandet, på strandene, på landets musikfestivaler og, som man kan læse sidst i bladet, på dyrskuet i Hobro.
Tilsyneladende tages der lige så godt imod disse anderledes tilbud som f.eks. de mange bogfestivaler. Fra Horsens Krimimesse til Ordkraft eller København Læser.

Men det er ikke det hele. For bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening stiller også op på landets store debat- og kulturmøder. Fra Folkemødet i juni på Bornholm – læs Michel Steen-Hansens reportage side 18-19 – til Kulturmøde Mors sidst i august.

Opsang til biblioteket – vi ses på BogForum 2014
Lige nu knokler en række biblioteksfolk, biblioteker og Danmarks Biblioteksforening med noget helt nyt: Forberedelsen af en stor stand på BogForum 2014. Her, på hele landets bogmesse i Bella Center, skal der fra 7. til 9. november slås et gedigent slag for biblioteket og for læsning, læring, oplevelser og folkeoplysning i bredeste forstand. Her kan man bl.a. deltage i læseklub, låne, tjekke netservices, få NemID og meget andet.

Til standens debat-lounge forberedes masser af forskellige aktiviteter bl.a. under Faglig Fredag. Hver dag indledes nemlig med en opsang til biblioteket leveret af ‘skrappe mostre og engagerede kulturmennesker’. Fredag den 7. november tager Lone Kühlmann og tre folketingsmedlemmer bladet fra munden og stiller krav til biblioteket. Lørdag den 8. har Knud Romer ordet om bibliotekerne og kvaliteten, og søndag den 9. vil Uffe Elbæk og andre se på om biblioteket faktisk gør en forskel.

Følg med på www.db.dk og www.bogforum.dk.

På gensyn i Bella Center.

 

 

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival