Mors: Ny formidlingspris til biblioteker under DBs debat-arrangement

Skrevet af

Michel Steen-Hansen

13 oktober, 2014

I slutningen af august var der for anden gang Kulturmøde på Mors. For Danmarks Biblioteksforening en succes. I DB er vi yderst tilfredse med den opmærksomhed, vi fik på Kulturmødet på Mors, da kulturministeren brugte vores debat til at lancere en ny formidlingspris for biblioteker.

Livlig og givtig biblioteksdebat
Vores seance, arrangeret sammen med Morsø Folkebibliotek, var et tilløbsstykke. Ikke kun havde vi kapaciteter som kulturminister Marianne Jelved (B), formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus, Steen B. Andersen (A), Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, og næstformand i Dansk Forfatterforening, Egon Clausen, på scenen. Vi havde også et fuldt telt af interesserede publikummer.

Forud for debatten havde Egon Clausen ulejliget sig med at skrive en kronik i Berlingske, som blev bragt samme dag. Om at bibliotekerne efter hans opfattelse kunne gøre det bedre. Det var et glimrende afsæt for debatten, omend Clausens horisont var ret tilbageskuende i forhold til det moderne bibliotek. I dag står samlingen ikke nødvendigvis på hylderne på det lokale bibliotek, men er alligevel tilgængelig for borgerne, om ikke andet ved at man med bibliotek.dk kan bestille tingene hjem. Hvilket DBs formand Steen B. Andersen da også efterfølgende har skrevet om i samme avis.

Debatten på mødet var livlig, selv om alle ikke kunne blive enige om alt. Men at bibliotekerne og litteraturen altid har haft et gensidigt afhængighedsforhold, og at det ikke bliver mindre i fremtiden, uanset om bøgerne bliver digitale, var der bred enighed om. I den kontekst bliver formidlingen blot stadig vigtigere, og det understregede kulturministeren så ved at indstifte en formidlingspris for bibliotekerne for de næste tre år. En pris med fokus på den formidling, der sker i selve biblioteksrummet.

Politisk gennemslagskraft
DB har som tidligere nævnt i spalterne her gode erfaringer med at deltage i Folkemødet på Bornholm. Flere har spurgt om forskellen på det møde og Mors-mødet, og de adskiller sig i den grad. Først og fremmest ved at Folkemødet tiltrækker (mange) politikere, hvilket ikke er lykkedes for Kulturmødet … endnu. Selvfølgelig var der lokale politikere til stede, men ikke specielt mange fra Folketinget og andre steder fra. De, der var, kunne tælles på en hånd, ligesom det ikke ligefrem vrimlede med kommunalpolitikere.

Mest tydeligt var det til debatten ’Folketingets Kulturudvalg tager imod’. Her var fra start kun formanden Flemming Møller Mortensen (A) til stede. Senere dukkede så kulturordfører fra DF, Alex Ahrendtsen, op. Men med den overskrift kan man vel ikke være tilfreds med en så svag opbakning fra kulturudvalget 29 medlemmer.

Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvad målet med kulturmødet er. Det er godt, at Region Nordjylland og Morsø Kommune og  vil lægge så mange ressourcer i at arrangere et kulturmøde.

Det er dejligt, at der er bevågenhed fra pressens side på kulturlivets debatter, men som kulturpolitisk debat har dette møde én væsentlig mangel, og det er indtil nu den brede politiske interesse. Man bør derfor spørge sig selv om, hvad der skal til for at opnå en tilstrækkelig kulturpolitisk interesse?

I Danmarks Biblioteksforening har Forretningsudvalget vedtaget, at foreningen bakker op, og DB deltager også næste år, men udvalget understreger samtidig, at der på sigt kræves større politiske deltagelse – og det vil vi gerne involveres i at opnå.

Som forfatter og debattør Per Højholt udtrykte det ”Politik er det muliges kunst. Kunst er det umuliges politik. Man må have nogen til at håndtere det umulige. Ellers forfalder det og bliver muligt.”

Kultur live
DB-debatten sluttede med en musik-event, det skulle ikke være snak det hele. Denne understregede i den grad, hvad det er KULTUR kan. Nemlig skabe oplevelse, berige os og knytte os sammen. Tre unge lokale musikere – Emile Grangé-Pradéras på guitar, harmonika og sang, sammen med Otto Dahlgaard Mikkelsen på guitar og cajun samt Kristian Futterup på kontrabas – spillede op med deres egne kompositioner, og straks blev teltet befolket af en noget yngre gruppe mennesker, som efterhånden helt overtog siddepladserne fra det mere modne publikum, som hastede videre til endnu en snak om kultur.

 

 

 

 

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...