Murakami i Danmark. Da magiens mester kom til Odense

Skrevet af

15. december, 2016

"Inspiration? Nej, jeg drømmer det hele."

Søndag den 30. oktober 2016 var en dag, mange i Odense havde set frem til. Den japanske succesforfatter, Haruki Mura-kami, kom til byen for at modtage dens store litteraturpris, Danmarks største litteraturpris på 500.000 kroner. Prisen er, trods forholdsvis få år på bagen, allerede tildelt store forfatternavne som Paulo Coelho, J.K. Rowling, Isabel Allende og Salman Rush-die.

Murakami modtager prisen for sin fortælleevne. Den har på mange punkter lighed til H.C. Andersen og hans eventyr. Ifølge priskomitéen faldt valget på Haruki Murakami, fordi det er læ-serens forestillinger om køn, identitet, fantasi og realisme, som bliver udfordret i begge forfatterskaber. Og fordi Murakamis fortællinger balancerer smukt mellem humor, livsglæde og melankoli, hvilket begejstrer læsere i hele verden.

En sky superstjerne
Da en anden verdensforfatter, Salman Rushdie, i 2014 modtog litteraturprisen og også gæstede Hovedbiblioteket i Odense, var det med stort sikkerhedsopbud og en minutiøs plan for besøget. Dette års besøg var også planlagt til mindste detalje, men mødet afspejlede i høj grad også den litterære superstjernes forhold til sin omverden. På Murakamis eget ønske skulle interview og oplæsning foregå uden stort anlagt medieopbud og uden for meget pomp og pragt.

Interessen for hans besøg i Odense var enorm. Både fra læsere, landsdækkende medier og det store udland. Endda fra forfatterens eget hjemland, hvor et offentligt møde med Murakami langt fra er en almindelig begivenhed. Af hensyn til de fysiske rammer og tiden, der kunne bruges på biblioteket, endte deltagerantallet på knap 200 deltagere. Men “Vi kunne have været 1.000”, sagde bibliotekschef, Kent Skov Andreasen blandt andet i sin velkomsttale, hvilket hastigheden, hvormed billetterne til biblioteksbegivenheden blev solgt, også vidnede om. På mindre end fem minutter var alt udsolgt.

Fra jazzbar til superforfatter
Populariteten står i kontrast til forfatterens egen selvvalgte distance til offentligheden og rampelyset. Mange ord og tolkninger er skrevet om hans litteratur, men personen Murakami findes der ikke mange oplysninger om, og det er ikke tit, han optræder ved offentlige begivenheder.

Murakami er født i 1949 i Kyoto i Japan og voksede op i Kobe i et hjem, hvor begge forældre underviste i traditionel japansk litteratur. Han har en uddannelse i teaterkundskab på sit CV, og åbnede efter endt uddannelse en jazz-bar i Tokyo sammen med sin kone, Yoko Takahashi. Generelt giver Haruki Murakami udtryk for, at den vestlige verdens kultur, litteratur og musik har påvirket og inspireret ham i både livsførelse og til dels i forfatterskabet. I 1982 var hans forfatterskab så etableret, at han solgte jazz-baren og slog sig ned som forfatter på fuld tid ifølge Litteratursiden.dk.

Nok kan han synes tilbageholdende for offentligheden, men med ordet i sin magt har han dog ved tidligere lejligheder vist, at han ikke står tilbage for at ytre sin mening om politiske emner, bl.a. da han modtog Jerusalem-prisen i 2009.

Moderne magiker på mange sprog
Ordet “magi” bruges ofte i anmeldelser af Haruki Murakamis udgivelser. Hverdagen og virkeligheden tilsættes en dosis magi, hvormed fortællingen bliver både genkendelig og forunderlig på samme tid. Både Andersens og Murakamis værker finder sted i en velkendt verden, men indeholder flere elementer, som vi faktuelt kan sige ikke kan lade sig gøre – for Andersen det traditionelle eventyr og for Murakami en postmoderne legeplads, hvor deres stærke fortælleevne fanger læseren og tager denne med ind i historien.

Haruki Murakami har udgivet flere end 10 romaner, flere novellesamlinger og en række essaysamlinger, som er oversat til over 50 sprog.

I sin takketale tog Murakami afsæt i H.C. Andersens Skyggen fra 1847 og drog paralleller til sit eget litterære univers.

I svanehøjde med Andersen og øjenhøjde med læserne på biblioteket
Hvor prismodtagerne ifølge priskomiteen skal være “i svanehøjde” med den gamle fynske digter, er et andet vigtigt element omkring prisuddelingen, at forfatteren kommer i øjenhøjde med sine læsere – og dette sker på biblioteket.

De kommercielle parter bag prisen deler Odense Bibliotekernes ønske om at skabe et møde mellem læsere og forfatteren i intime rammer. Et ønske som falder fint i tråd med Odenses bibliotekers selvforståelse som en stærk kulturel medspiller i Odense, hvor biblioteket er den naturlige kommunale arena for litterære begivenheder. Som litteraturkonsulent og bibliotekar Michael Linde Larsen har formuleret det: “Det giver stor værdi for vores brugere, at vi kan tilbyde dem så unikke forfattermøder i vores by. Og at de ved disse lejligheder også selv får mulighed for at høre og spørge forfatteren om hans eller hendes tanker bag de skrevne ord.”

Arrangementet på biblioteket modtog efterfølgende stor ros fra både deltagere, medier og repræsentanter fra officielle kulturelle institutioner. Som optakt til arrangementet havde både Odense Bibliotekerne, Fyens Stiftstidende og Folkeuniversitetet i Odense arrangeret foredrag og debatter, hvor forskellige sider af Murakamis forfatterskab og person var i fokus, bl.a. via hans danske oversætter Mette Holm. Interessen for Murakamis besøg syntes at være større end tidligere år og at have fanget hele byen, hvilket tydeligt kom til udtryk i efterspørgslen til alle arrangementer.

Hvem, der er den næste forfatter i H.C. Andersens svanehøjde, er endnu uvist, men Odense Bibliotekerne satser på endnu engang at kunne give de danske læsere muligheden for et unikt forfattermøde i 2018.

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN er kommunikationskonsulent ved Odense Bibliotekerne

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget