Museerne i et krydspres. Interview med Nils M. Jensen.

Skrevet af

Hellen Niegaard

10 februar, 2016

Vejen frem er øget politisk kendskab og styrket formidling af historien om det moderne museum. Plus en dansk udgave af Hollands Deltaplan 2, der handler om bevaring af kulturarven. Sådan lyder en hurtig status over museumsudviklingen set fra ODM.

ODM er museernes fælles stemme i forhold til museumspolitiske spørgsmål. Den fælles platform blev etableret i 2005 og tæller i dag 170 af landets museer og konserveringscentre, heraf 97 (af 98) statsanerkendte museer. Dens virksomhed er todelt og omfatter politisk lobbyvirksomhed, netværk og konferencer på museumsfeltet på den ene side. Den anden side handler om efteruddannelse med grundtilskud finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Medieblæst
Museerne har de seneste måneder hyppigt været i mediernes søgelys. Den politisk vedtagne udflytning af Jagt- og Skov-brugsmuseet fra Hørsholm til Djursland har ligefrem ført til folkelige demonstrationer og fakkeltog. Men også muligheden for igen at tage entre på de store statslige museer eller sælge ud af samlingerne for at styrke mulighederne for nyindkøb og nye udstillinger har fyldt ganske meget i spalterne og æteren. Blandt andet afledt af en presset økonomi pga. regeringens omprioriteringsstrategi med bevillingsnedskæringer på 2% årligt i fire år samt reducerede fradragsregler for almennyttige fonde. Det vil i sidste ende vil berøre mange ODM-medlemmer. ODM’s seneste besøg hos kulturminister Bertel Haarder (V) handlede derfor også om generelt forringede driftsvilkår og  de forestående ændringer i fondsbeskatningen og deres konsekvens for ikke mindst de mindre museer ude i landet.

Afblæs krisen
I museernes organisation, ODM, ser direktør Nils M. Jensen dog ret så lyst på fremtiden og museernes muligheder for at leve op til udfordringerne. “De danske museer og deres aktiviteter placerer sig globalt set blandt de bedste med 14,5 mio. besøgende i 2015, knap tre besøg pr. indbygger. Så glem alt om krisestemning. Vi gør det godt i museerne og er midt i en flerårig ekspansion og succes. Publikum i alle aldre strømmer til museerne. Og vi oplever store investeringer i meget spændende og fremtidsorienterede museumsbygninger og nye formidlingstilbud. Lad mig bare pege på Aarhus, på Moesgaard, Den Gamle By og ARoS. Det er imponerende, hvad sker her”, mener Nils M. Jensen.

Hvor danske museer tidligere har haft ry for at halte lidt bagefter, når det gælder udvikling og anvendelse af ny teknologi i formidlingen, er direktøren også på dette punkt fortrøstningsfuld. “Også det er museerne ved at komme efter. Samtidig er vores museer stærke på flere andre parametre. Først og fremmest når det gælder en engagerende og inkluderende formidling”. Læs artiklen fra Moesgaard i dette nummer.

Handleplan for kulturarven et must
Man har i biblioteks- og arkivsektoren i årevis hørt tale om en næsten katastrofal mangel på realpolitisk vilje til at løse de store bevaringsopgaver for Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og de store arkiver. Men museerne står i en mindst ligeså bekymrende situation. Et område, som ODM ønsker handling på og hellere i dag end i morgen. “Noget, der er blevet påtalt i årevis. Og senest dokumenteret i marts 2014 i Rigsrevisionens rapport til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven”, fortæller Nils M. Jensen. “En tredjedel af museernes kulturarvssamlinger har det ok, en anden tredjedel har knap og nap tålelige forhold, og den sidste tredjedel er direkte truet. Vi må have løftet kulturarven op. Politisk skal opbevaringsområdet opprioriteres, og nødvendig økonomi skabes. Det kan simpelthen ikke vente,” understreger ODM-direktøren.

Konkret anbefaler han etablering af et politisk instrument i stil med Hollands Del-taplan 2. Her arbejder man med deltaplaner om rigets overordnede interesser og udfordringer. Deltaplan 1 handler således om landets diger, mens plan 2 omhandler kulturarven.  Filosofien er, at det ikke giver mening at sikre mod katastrofale oversvømmelse, hvis man ikke samtidig beskytter det, som er Hollands DNA, nemlig dens umistelige kulturarv.

Grundlaget for at komme i gang i Danmark findes, der er ikke noget at nøle efter. Nils M Jensen foreslår således, at man tager afsæt i Udredning om bevaring af kulturarven, udgivet af Kulturministeriet i 2003.

Fortællingen om det nye museum
“Det er ikke, fordi det skorter på interesse fra politisk hold, også i en museumssammenhæng fungerer folkestyret skam”, fortsætter Nils M Jensen. For ODM oplever som regel altid en åben dør, når man banker på i kulturministeriet eller hos Folketingets kulturudvalgsmedlemmer. Noget, der kom tydeligt frem i arbejdet med den nye museumslov (2013), forberedt under hele fire kulturministre, igangsat af konservative Carina Christensen og Per Stig Møller, siden tidligere radikale Uffe Elbæk og vedtaget under Marianne Jelved. ODM’s synspunkter blev hørt i hele processen.

Alligevel er Nils M. Jensen ikke helt tilfreds og savner generelt set på landsplan og lokalt en overordnet forståelse for området som sådan. “Det er vanskeligt at gøre politikere begribeligt, hvad et museum er i moderne tid. Mange har simpelthen ikke fornemmelse for, hvad et moderne museum betyder for kommunen eller landet, og vi må anderledes stærkt ind og anskueliggøre, hvordan dagens museum og dets opgave og roller bør være. Også i forhold til turisme, bosætning og social inklusion. Her ligger en både vigtig og stor opgave for os og for medlemmerne.”

Midlet er bl.a. en ny best-practice fælles fortælling baseret på danske museers store force: Den inkluderende formidling. Netop dén er også en væsentlig del af dansk museumsverdens bidrag til international museumsudvikling.

Det gode danske eksempel
“Vi spreder det gode eksempel. Vi så at sige versionerer de danske erfaringer, og det virker. De har stor udviklingskraft i udlandet. Den danske formidlingsform er således ikke bare nøglen til en ny forståelse af museets opgave og rolle, den er også et stærkt bidrag til andre landes museumsopfattelse”, slutter Niels M. Jensen. Selv er han aktiv i bestyrelsen for NEMO, Network of European Museums Organisations.

Når det gælder seneste mediedebat går ODM bestemt ikke ind for salg fra samlingerne, men ser gerne, at der skabes let og ubureaukratisk adgang til at udskille genstande. Når det handler om entre, har man besluttet ingen holdning at have til konkrete driftsforhold på medlemsmuseerne.   

 

Læs mere om museernes udfordringer og ODMs kursustilbud på dkmuseer.dk.                                                                                                                                       

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...