Musikanalyse midtvejs

Skrevet af

10. december, 2018

På DBC's Musiktemadag den 22. november 2018  var flere vigtige ting på dagsordenen. Bl.a. introducerede Michael Moos-Bjerre en status for analysearbejdet vedrørende en ny digital musiktjeneste, mens Thue Iversen, KODA, præsenterede tendenser i musikforbrug baseret på KODA’s undersøgelse af danskernes musikvaner. Kim Flyvbjerg, redaktør og udgiver af Groovy,  fortalte om det nye magasin, der specialiserer sig i vinyl og alternativ musik.

En omfattende analyse af musikområdet ved analysebureauet Moos-Bjerre A/S viser, at danskerne og brugerne er ivrige musiklyttere specielt på de digitale medieplatforme. Midtvejs er det dog stadig for tidligt at spå, om det på sigt vil være muligt at etablere en ny musiktjeneste med bibliotekerne.

Vi nærmer os efterhånden slutningen på 2018. Og på tærsklen til det nye år er vi samtidig nærmere en afslutning på den lange og grundige undersøgelse af brugernes og borgernes tanker om, hvorvidt en biblioteksbaseret musiktjeneste giver mening for dem. Her kommer en rapport om forløbet indtil nu på vegne af Styre- og referencegruppen for Analyseprojekt: Undersøgelse af muligheder for en digital musikformidlingstjeneste i bibliotekerne.

Status-indikatorer
Siden sommer har analysefirmaet Moos-Bjerre A/S gennem flere undersøgelsesetaper taget temperaturen i befolkningen, blandt eksperter og hos forskellige målgrupper for at undersøge, hvilken ny musiktjeneste fra bibliotekerne, der ville kunne være relevant.

Vi står midt i undersøgelses- og analyseprocessen, så det er for tidligt at drage nogle endelige konklusioner. Foreløbige resultater indikerer dog, at danskerne er ivrige musiklyttere og brugere – og de er det i særdeleshed på digitale medier. Det indikeres også, at der er ønsker om, at et evt. nyt tilbud giver mulighed for at lytte til musik inden for ens favoritgenre via radio, playliste eller podcast eller via adgang til streaming on demand. Undersøgelsen tyder desuden på en væsentligt brug af dansk musik og en ikke uvæsentlig interesse for et tilbud med dansk indhold.

På stort set alle de undersøgte punkter er der en markant forskel afhængig af danskernes alder, og især de yngste synes at skille sig ud mht. både vaner og ønsker. Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt der kan identificeres en tilstrækkelig stærk interesse for et nærmere bestemt og afgrænset tilbud, så en større gruppe med sandsynlighed vil benytte en ny musiktjeneste med bibliotekerne som afsender. Det afventer nærmere statistisk analyse og en afprøvning i nogle udviklingsworkshops.

Undersøgelsens faser indtil nu
Første fase af undersøgelsen, et forstudie af musikområdet med desk-research, dannede grundlaget for det videre arbejde på lige fod med en teoretisk markedsanalyse af eksisterende musiktilbud. Markedsanalysen skabte med fokus på, hvad øvrige tjenester tilbyder, et godt billede af hvilke ‘huller’ i det eksisterende udbud af tjenester, som en biblioteksbaseret musiktjeneste ville kunne udfylde.

En efterfølgende længere række af interviews med centrale branchefolk, der tæller forskere, rettighedshavere, biblioteks-chefer, biblioteksfolk, samarbejdspartnere (heriblandt DR), musikskoleledere, festivalarrangører, musikere og musikkonsulenter, har skabt et godt billede af eksperters syn på bibliotekets rolle på musikområdet og givet perspektiver på fremtidige muligheder set ud fra deres optik.

Dette er blevet efterfulgt af eksperimentelle observations- og ‘tænke højt’-studier. Her blev der yderligere inddraget en række interviewpersoner, som spænder bredt over forskellige aldersgrupper samt repræsentation af både private og professionelle potentielle brugere. De private er brugere, der potentielt ville bruge en musiktjeneste fra biblioteket i deres private liv, mens de professionelle er rekrutteret på baggrund af potentielt brug i arbejdsøjemed, f.eks. folkeskolelærere, musikskolelærere, musikanmeldere m.m.

På baggrund af resultaterne fra forstudiet og ekspertinterviews var grundlaget lagt for den næste undersøgelsesfase: En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der endte med at omfatte knap 1.800 danskere. Undersøgelsen blev afsluttet tirsdag den 20. november 2018.

Hvad nu?
Allerede på nuværende tidspunkt er der mange interessante elementer og resultatindikationer i undersøgelsen. De vigtigste af disse danner grundlag for formulering af forskellige scenarier for, hvordan indholdet af en eventuel biblioteksbaseret musiktjeneste kan se ud. Disse scenarier vil blive afprøvet på en gruppe af slutbrugere på udviklingsworkshops, der gennemføres lige nu.

Den samlede undersøgelse afsluttes i de første uger af det nye år. Analyseundersøgelsen er som bekendt finansieret af DDB’s projektpulje. Derfor vil de endelige resultater, så snart de er kommet på plads, blive fremlagt overfor Slots- og Kulturstyrelsen, inden resultaterne offentliggøres bredt ud i bibliotekssektoren.

■ På baggrund af undersøgelsens resultater tages der stilling til, om de har relevans i forhold til at etablere en ny biblioteksbaseret musiktjeneste, der kan tage over efter den eksisterende musiktjeneste Bibzoom.  

 

NIELS MARK er teamleder ved Odense Musikbibliotek.

Se mere fra musikdagen på kortlink.dk/w3zg.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget