Musikanalyse midtvejs

Skrevet af

10. december, 2018

På DBC's Musiktemadag den 22. november 2018  var flere vigtige ting på dagsordenen. Bl.a. introducerede Michael Moos-Bjerre en status for analysearbejdet vedrørende en ny digital musiktjeneste, mens Thue Iversen, KODA, præsenterede tendenser i musikforbrug baseret på KODA’s undersøgelse af danskernes musikvaner. Kim Flyvbjerg, redaktør og udgiver af Groovy,  fortalte om det nye magasin, der specialiserer sig i vinyl og alternativ musik.

En omfattende analyse af musikområdet ved analysebureauet Moos-Bjerre A/S viser, at danskerne og brugerne er ivrige musiklyttere specielt på de digitale medieplatforme. Midtvejs er det dog stadig for tidligt at spå, om det på sigt vil være muligt at etablere en ny musiktjeneste med bibliotekerne.

Vi nærmer os efterhånden slutningen på 2018. Og på tærsklen til det nye år er vi samtidig nærmere en afslutning på den lange og grundige undersøgelse af brugernes og borgernes tanker om, hvorvidt en biblioteksbaseret musiktjeneste giver mening for dem. Her kommer en rapport om forløbet indtil nu på vegne af Styre- og referencegruppen for Analyseprojekt: Undersøgelse af muligheder for en digital musikformidlingstjeneste i bibliotekerne.

Status-indikatorer
Siden sommer har analysefirmaet Moos-Bjerre A/S gennem flere undersøgelsesetaper taget temperaturen i befolkningen, blandt eksperter og hos forskellige målgrupper for at undersøge, hvilken ny musiktjeneste fra bibliotekerne, der ville kunne være relevant.

Vi står midt i undersøgelses- og analyseprocessen, så det er for tidligt at drage nogle endelige konklusioner. Foreløbige resultater indikerer dog, at danskerne er ivrige musiklyttere og brugere – og de er det i særdeleshed på digitale medier. Det indikeres også, at der er ønsker om, at et evt. nyt tilbud giver mulighed for at lytte til musik inden for ens favoritgenre via radio, playliste eller podcast eller via adgang til streaming on demand. Undersøgelsen tyder desuden på en væsentligt brug af dansk musik og en ikke uvæsentlig interesse for et tilbud med dansk indhold.

På stort set alle de undersøgte punkter er der en markant forskel afhængig af danskernes alder, og især de yngste synes at skille sig ud mht. både vaner og ønsker. Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt der kan identificeres en tilstrækkelig stærk interesse for et nærmere bestemt og afgrænset tilbud, så en større gruppe med sandsynlighed vil benytte en ny musiktjeneste med bibliotekerne som afsender. Det afventer nærmere statistisk analyse og en afprøvning i nogle udviklingsworkshops.

Undersøgelsens faser indtil nu
Første fase af undersøgelsen, et forstudie af musikområdet med desk-research, dannede grundlaget for det videre arbejde på lige fod med en teoretisk markedsanalyse af eksisterende musiktilbud. Markedsanalysen skabte med fokus på, hvad øvrige tjenester tilbyder, et godt billede af hvilke ‘huller’ i det eksisterende udbud af tjenester, som en biblioteksbaseret musiktjeneste ville kunne udfylde.

En efterfølgende længere række af interviews med centrale branchefolk, der tæller forskere, rettighedshavere, biblioteks-chefer, biblioteksfolk, samarbejdspartnere (heriblandt DR), musikskoleledere, festivalarrangører, musikere og musikkonsulenter, har skabt et godt billede af eksperters syn på bibliotekets rolle på musikområdet og givet perspektiver på fremtidige muligheder set ud fra deres optik.

Dette er blevet efterfulgt af eksperimentelle observations- og ‘tænke højt’-studier. Her blev der yderligere inddraget en række interviewpersoner, som spænder bredt over forskellige aldersgrupper samt repræsentation af både private og professionelle potentielle brugere. De private er brugere, der potentielt ville bruge en musiktjeneste fra biblioteket i deres private liv, mens de professionelle er rekrutteret på baggrund af potentielt brug i arbejdsøjemed, f.eks. folkeskolelærere, musikskolelærere, musikanmeldere m.m.

På baggrund af resultaterne fra forstudiet og ekspertinterviews var grundlaget lagt for den næste undersøgelsesfase: En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der endte med at omfatte knap 1.800 danskere. Undersøgelsen blev afsluttet tirsdag den 20. november 2018.

Hvad nu?
Allerede på nuværende tidspunkt er der mange interessante elementer og resultatindikationer i undersøgelsen. De vigtigste af disse danner grundlag for formulering af forskellige scenarier for, hvordan indholdet af en eventuel biblioteksbaseret musiktjeneste kan se ud. Disse scenarier vil blive afprøvet på en gruppe af slutbrugere på udviklingsworkshops, der gennemføres lige nu.

Den samlede undersøgelse afsluttes i de første uger af det nye år. Analyseundersøgelsen er som bekendt finansieret af DDB’s projektpulje. Derfor vil de endelige resultater, så snart de er kommet på plads, blive fremlagt overfor Slots- og Kulturstyrelsen, inden resultaterne offentliggøres bredt ud i bibliotekssektoren.

■ På baggrund af undersøgelsens resultater tages der stilling til, om de har relevans i forhold til at etablere en ny biblioteksbaseret musiktjeneste, der kan tage over efter den eksisterende musiktjeneste Bibzoom.  

 

NIELS MARK er teamleder ved Odense Musikbibliotek.

Se mere fra musikdagen på kortlink.dk/w3zg.

 

Hvordan ser din fremtid ud?

I løbet af 2025 går det løs på 27 af landets biblioteker, når der skal holdes lokale fremtidsværksteder for borgere i hele landet.

Talk about it!

Formidlingstiltag af kulturelt tilsnit kan ofte være en katalysator for at fremme dialogen om svære emner.

Bogmarkedets digitalisering fortsætter

Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2024 Digitaliseringen af bogmarkedet fortsætter viser bogpanelets årsrapport 2024, men det udmønter sig ikke på samme måde for de ...

PET-loven truer tilliden til samfundets frie institutioner

Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til at tage risikoen for tillidsbrud alvorligt. For når først tilliden er væk, er den svær at genopbygge

Hvis du missede historien på nettet …

Når et bibliotek lukker, forsvinder ikke kun bøgerne og de fysiske kvadratmeter. Der forsvinder en demokratisk infrastruktur.

Børnevalget 2025

Den 18. november 2025 går de voksne til Kommunalvalg. I ugerne op til kommunalvalget afholder de danske folkebiblioteker derfor igen Børnevalg.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?