Den nye historiefestival kom godt fra start.
Det er en kerneopgave for biblioteket at formidle historie og stille digitale kilder til rådighed. I en ny historiefestival gør man det i fællesskab – på tværs af organisationer og koncentreret i en uge med en fælles ramme.
23 biblioteker streamede med, da centralbibliotekernes overbygningseksperiment “Bibliotekernes festival” for historie i uge 47 løb af stablen for første gang. Fra Lemvig til Bornholm sad borgere i større og mindre grupper på biblioteket og så med, da Weekendavisens Anna Libak og historiker og podcaster Gry Jexen torsdag aften gik på scenen. Det blev til en levende og spændende samtale, som var modereret af Jan Michael Johansen, der er bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne. Også Det Kgl. Bibliotek satte sit præg på begivenheden. Jytte Nielsen, der er ansvarlig for fagsiden for Kønsforskning, fortalte om Dansk Kvindesamfunds 150 årige indflydelse på Danmarks velfærdssystem.
Gentofte Bibliotek lagde sal til hovedaktiviteten i “Bibliotekernes festival for historie”, men arrangementet, som blev streamet og vist i de 23 kommuner, var folkebibliotekernes i fællesskab. Festivalen er ny og egentlig et eksperiment, der skal undersøge om vi, centralbibliotekerne, sammen med Det Kongelige Bibliotek kan få den digitale kulturarv ud til flere via landets biblioteker og skabe interesse om historien.
I hele landet satte biblioteker historien i scene med egne foredrag, formidling og aktiviteter fra den 21.-24. november. Festivalen leverede den fælles ramme med PR-, udstillings- og aktivitetsmateriale. Hjemmefra så brugerne med, når der blev sendt “Live i stuen”. De hørte “Kunstens skyggesider” blive endevendt af Henrik Holm fra Statens Museum for kunst, lyttede til historiker Astrid Ølgaard Schriver afmontere historiske myter. Atter andre brugere så med på Facebook og var “Vild med vikinger” sammen med Jelling Bibliotek.
Festivalen skal skærpe borgernes opmærksomhed om historien. For som det siges i oplægget: “Kunst, krig, kvindekamp, kolonitid og konspiration er kun nogle af de emner, der kommer til at føre os langt omkring i historien. For vores historie er ikke bare en historie. Den er en omtvistelig størrelse, man kan få til at passe ind i ens narrativ, ideologi eller synspunkt.
Et faktum vi i stigende grad ser i en verden med nærliggende krig og konflikt.
Det skal vi forholde os til som borgere – og som kulturinstitutioner, og det stiller Når Historien Misbruges skarpt på med et mangfoldigt og sagligt fokus.”
Festivalen omfattede udover debatarrangementet med Anna Libak og Gry Jexen også en skole-workshop Mytedrab, samtalecaféerne Berettercafé og Guldkilder samt udstillingen Den usynlige historie. Nogle har en historie, der bliver fortalt, mens andre har en historie, der bliver glemt – fra de digitale samlinger på Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst er en række billeder og historier samlet om dem, der blev glemt eller misforstået.
Vi håber, at endnu flere biblioteker deltager i 2023, hvor “Bibliotekernes festival for historie” vender tilbage i uge 47 med temaet “Når verden vendes på hovedet”. Her er det tanken at vende blikket mod de store samfundsforandrende øjeblikke i historien. Hvad skaber omvæltninger, og hvem skaber dem? Og samtidig vil vi sætte fokus på, hvordan nye vinkler på fortiden kan vende verden på hovedet. Hvordan fortællingerne om fortiden er i levende forandring, når nutidens historikere finder nye kilder eller vinkler at fortolke den ud fra.
MARTIN CAMPOSTRINI er projektleder ved Roskilde Bibliotekerne.
