Når litteraturen skaber sammenhold – om københavnernes læsning

Skrevet af

22. december, 2011

Litteraturen kan samle mennesker, skabe forståelse for folk, der er anderledes, give kendskab til andre kulturer, og så kan den give viden og glæde. Litteraturfestivalen kbh læser har nu i fire år gjort en indsats for at få københavnerne til at interessere sig for, glæde sig over og samles om litteratur og læsning med stor succes.

Bibliotekerne inviterer også til samling omkring litteraturen, men for til stadighed at kunne nå ud til læserne og være relevante for borgerne, må der tages særlige initiativer. For læsning er ikke nødvendigvis et enmandsforetagende, og læseoplevelser kan også udvikles i sociale sammenhænge.

Kbh læser' er en måde at fremme litteraturen og læseoplevelsen på ved på utraditionel vis at møde borgerne, mens de mindst venter det – pludseligt, pågående og frembrusende. Således har københavnerne i en kold novemberuge i år kunnet opleve mumlende fællesoplæsning på Strøget i formiddagstravlheden, pop up-biblioteker på gaden, og uddeling af helbredende digte på recept på byens apoteker for blot at nævne nogle få af de mange, mange arrangementer og events, som fyldte ugen og byen.
Et hovedfokus i festivalen er at bringe litteraturen ud til læsere i alle aldre, hvorfor kbh læser også har et stort børneprogram for de nye læsere. Med de mange aktiviteter, forfattermøder og læseinitiativer, fungerer kbh læser som en teaser til, hvad Københavns Biblioteker indeholder og kan tilbyde.

Bibliotekernes forandring fra det traditionelle boghus til et multifunktionshus med alskens projekter og aktiviteter gør, at det er vigtigt også at holde fast i formidlingen af litteraturen og udbredelsen af læseglæden, som jo er basal kerneydelse – og derfor også hjerteblod for mange af bibliotekernes medarbejdere. Hvor kbh læser er koncentreret i en ‘læseuge’, der skal inspirere til læsning ved pudsige og pludselige indslag i københavnernes hverdag, så skal bibliotekerne året rundt formidle læseoplevelsen til borgerne. kbh læser er hermed opsøgende og forsøger at fange københavnernes opmærksomhed, og bibliotekerne skal byde borgerne indenfor og levere litteraturformidling såvel som særlige læseoplevelser.

Festivalen er en gave fra bibliotekerne (og mange andre samarbejdspartnere) til borgerne samt en invitation til at kigge indenfor. For på trods af, at bibliotekerne oplever et paradigmeskift, og indholdet og opgaven ændres i den forstand, at bibliotekerne bliver en institution for mere end litteraturformidling, så findes der på langt de fleste københavnske biblioteker stadig læseklubber. Læseklubber samler læsning, litteratur og samvær og er et initiativ fra bibliotekerne. Læseklubberne er ligeså forskellige som bibliotekerne og har vidt forskelligt indhold og genrer. Der er bl.a. den ambitiøse krimiklub Mord i Nord, der inkorporerer diverse emnerelaterede events, såsom et møde med en retsmediciner. Der er de brede læsegrupper, der mødes på biblioteket én til to gange om måneden med den samme bog i hånden. Og der er den private læsegruppe, der holder til i hjemlige rammer. Derudover er der bl.a. også en klub kun for arkitekturinteresserede, og man kan koble sig på en tegneserieklub. Fælles for dem alle er nysgerrigheden for at dele tanker, fortolke og lade sig inspirere samt glæden ved litteraturen. Drivkraften i læseklubberne er glæden ved at dele læseoplevelsen, det sociale aspekt og de samtaler, der udspringer af og inspireres af bogens emne.

Læseklubber blomstrer
Under dette års kbh læser, blev der igen holdt ‘Danmarks største læseklub’ i DR Byen, hvor Lars Saabye Christensens roman Bernhard Hvals fortalelser blev diskuteret. Det er historien om den bizarre læge Bernhard Hval, der plages af en ukontrollabel tendens til at udspy ukvemsord som “pik i pariserøjet” i aldeles upassende sammenhænge. Aftenen gav indblik i emner, som bogen kredser om, og bød på kapgang, snak om sygdommen Tourette med tv-læge Peter Qvortrup Geisling og endelig forfatteren selv, der svarede på spørgsmål fra de 250 deltagere.

Læseklubberne bliver altså brugt. Den typiske læseklubdeltager er en midaldrende kvinde, som regel pensionist, men grupperne skal også udvikle sig og finde nye temaer for at nå ud til nye læsere. Der er bl.a. en udfordring i at lave læseklubber for læsesvage, unge, tosprogede, mænd (der er underrepræsenterede i læsegrupperne) – og at finde tovholdere, der matcher de enkelte grupper. Det kan være, at der skal tænkes mere i nye medier, såsom digitale læsegrupper, hvor deltagerne mødes på nettet, som DR Romanklubben og de mange forskellige klubber på Litteratursiden.dk. Her kunne Twilight-generationen evt. være en målgruppe. Der kan opstå en problematik i, at bibliotekerne skal til at påtage sig opgaver af opsøgende karakter, hvis der for eksempel skal laves en gruppe til læsesvage. Det kunne udvikle sig til et særskilt projekt, da der her kræves en helt anderledes pædagogik. Der kan også generelt opstå et behov for at holde læseklubber i et tidsrum uden for normal arbejdstid for at give flere mulighed for at deltage. Men hvis bibliotekerne tager opgaven på sig, kan de ikke kun nå ud til flere læsere, men også tilbyde et mere mangfoldigt litteratur- og aktivitetsudbud. Læsegrupperne er hermed en måde at varetage de nye opgaver og projekter på, som et multifunktionshus kræver, og samtidig holde fast i den del af kernen, der er litteraturen.

Lysten til at mødes, enten fysisk eller virtuelt, at opleve litteraturen på mange måder, at diskutere det læste og blive udfordret, at blive provokeret og inspireret, det er det, der er drivkraften i læ-seklubberne og kbh læser festivalen, og vi kan fra vores plads i de københavnske biblioteker med glæde konstatere, at lysten vokser og breder sig.
 

FAKTA om kbh læser
Københavns litteraturfestival kbh læser startede for fire år siden i 2008 på initiativ fra Københavns biblioteker. Festivalen fungerer som en forening med en bestyrelse bestående af personer, der er aktive på og vidende om den københavnske litteraturscene. Bag festivalen står i dag – udover bibliotekerne – en bred kreds af samarbejdspartnere på hovedstadens kulturelle scene, der hver især tager initiativ til og finansierer arrangementer til festivalen, hvilket er med til at sikre et vidtfavnende program. Kbh læser er centreret om at skabe et bredt program med gode læseoplevelser for københavnerne. I 2011 var der 130 forskellige litteraturarrangementer på 70 steder rundt omkring i København. Der var 103 forfattermøder, 35 børneaktiviteter og en masse fulde huse.

FAKTA om læseklubber
Der er læseklubber på næsten alle bibliotekerne i København – i alt 36. Nogle biblioteker har en enkelt gruppe, men mange steder har flere. Hovedbiblioteket og Sydhavnens Bibliotek har også hver en læseklub for unge. Se en oversigt på http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/ blog/laeseklubber-koebenhavns-biblioteker. Der er samlet Bogkasser (= læseklubsæt med 10 bøger og en mappe med anmeldelser m.v.) som gør det nemmere at skaffe de nødvendige eks. til læseklubben.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...