National kulturpolitik med kommunale perspektiver

Ane Halsboe-Jørgensen (A) udlægger teksten på Bibliotekspolitisk Topmøde 2022 for Lisbeth Knudsen. Foto: Morten Henriksen.

Skrevet af

Hellen Niegaard

28 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Hvad betyder kultur og biblioteker for samfundet? Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (A) nølede ikke et øjeblik: Lighed som i lige adgang, dannelse, demokrati og sammenhængskraft, lød svaret i klarsprog i en meget engageret ministers tale. Digital ulighed er en voksende problematik, ministeren blev udfordret af Lisbeth Knudsen om udvikling, konsekvenser og ansvar. Og så var der lige et spørgsmål fra salen.

Loven, dannelse og demokratiet
At kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen tror på folkebiblioteket og dets betydning for den enkelte og for samfundet – og på biblioteksloven, understregede hun både i sit oplæg og i den efterfølgende debat. 

“Jeg hører jo til dem, der er tilhænger af biblioteksloven”, sagde hun med henvisning til folkeoplysningsidéerne bag den første lov tilbage i 1920 og til Nina Bang (A), Danmarks første kvindelige (undervisnings-)minister i 1920’erne. Skal man være aktiv medborger i demokratiet, skal der satses på ikke bare skolegang og uddannelse, også for arbejderklassen og dens børn, men også på dannelse. “Derfor skal vi have biblioteker og insistere på, at bibliotekets verden findes – åben, tilgængelig, gratis for os alle sammen uanset hvilket hjem, vi kommer fra.” 

“Derfor skal vi have biblioteker og insistere på, at bibliotekets verden findes – åben, tilgængelig, gratis for os alle sammen uanset hvilket hjem, vi kommer fra.”

Ane Halsboe-Jørgensen blev politiker, fordi “jeg synes, det var drønuretfærdigt i et velfærdssamfund som det danske, at børns muligheder er så defineret af, hvad de har med hjemme fra.”

Ministeren pointerede med historien om Carl Quist Møllers ensomme læsepadde PEDE, hvad det er biblioteket kan – skabe vej til alverdens universer, fællesskab og ny viden. Det er en grundlæggende fortælling om, hvad det betyder, at man helt fra barnsben og ung kan gå ind ad døren på det lokale bibliotek og møde en bibliotekar, der faktisk åbner verden og litteraturen. 

“For mig er biblioteket alt det. Men det er også et grundlæggende samlingspunkt, et rum for dannelse og for demokratiske dialog – for oplysning.”

I den efterfølgende debat om ulighed blev Ane Halsboe-Jørgensen bl.a. spurgt ind til, om bibliotekerne skal have en ny rolle? Ministeren præciserede, at bibliotekerne er rigtigt meget mere end bøger og folkeoplysning. 

Ulighed, tech-giganter og ansvar
Hvad sker der med demokratiet i en tid med voksende digital ulighed. “Hvad vil du som kulturminister gøre ved, at f.eks. en fjerdedel af befolkningen føler, de ikke kan begå sig i det digitale samfund?” spurgte Lisbeth Knudsen, strategidirektør Mandag Morgen.

“Det er en ulighed, der skal tages alvorligt på lige fod med anden ulighed. Vi har et stærkt demokrati, hvis alle føler de kan gøre deres indflydelse gældende. Følelsen af ikke at kunne mestre det digitale vil sætte sig i både ens daglige liv og i forhold til livet omkring en. Den fjerdedel skal vi gøre en ekstra indsats for. Mange gør noget. Regeringen skaber rammerne, men det foregår mange steder – i vores skoler, i civilsamfundet og på bibliotekerne.” 

Rigtigt meget af det, ministeren har taget fat på siden udnævnelsen, handler om den demokratiske samtale.
“Der er et stort individuelt ansvar. Men når det handler om det digitale, bliver jeg mere og mere overbevist om, at vi må få skabt nogle rammer for den digitale udvikling”, mente ministeren. Som med kemi i legetøj må borgerne kunne forvente, at der samfundsmæssigt og politisk tages højde for faldgruberne omkring algoritmers og tech-giganters styring og metoder. For når uligheden øges, og samfundsdebatten fragmenteres og rykker over på de sociale medier, og stadig færre ser flow-tv eller læser de samme aviser, så bliver public-service og f.eks. medieaftalen stadig vigtigere. Lige som biblioteket som landets største kulturinstitution, som sted for demokratisk dialog og som sted for oplysning og misinformation og fake news. 

“Kunne man tænke sig, du lavede en alliance mellem alle relevante parter, et kulturpolitisk partnerskab for at bekæmpe digital ulighed?” Alt skal ikke løses af politikere, svarede kulturministeren, men pointerede også: “Der er en meget åben dør her. Vi skal med dansk og europæisk lovgivning sætte nogle hegnspæle for digital brug. Vi er nødt til også der at få skabt nogle demokratiske rammer”, slog minister Ane Halsboe-Jørgensen fast. 

I kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens tale vakte det begejstring, da hun talte om, at regeringen vil prioritere folkebibliotekerne for at mindske uligheden i biblioteksforbruget.

Bekæmp polarisering – styrk biblioteksindsatsen
“Det er glædeligt, at regeringen er opmærksom på, at bibliotekerne er en vigtig brik i forhold til at mindske den polarisering, vi oplever i disse år mellem de, der deltager, og de der ikke gør”, lød kommentaren efterfølgende fra Paw Østergaard Jensen (A), ny-valgt formand for Danmarks Biblioteksforening og socialudvalgsformand i Albertslund kommune.
“Men jeg håber, der fremadrettet kommer mere konkrete initiativer for også at mindske den store forskel, der er i det bibliotekstilbud som borgerne får, afhængigt af hvilken kommune de bor i. Det er fint når kulturministeren siger, ‘at vi i fællesskab kan ændre, så andelen af brugere med en kortere uddannelse øges’ og jeg er enig med hende i ‘at den bedste måde at få endnu flere til at bruge bibliotekerne på er at fodre læselysten fra barnsben’, men jeg tror personligt, der skal meget mere til end de 25 mio. kroner regeringen afsatte til BogGLAD på finansloven i 2021 til at styrke børns møde med litteraturen, som blev fremhævet af ministeren.” Danmarks Biblioteksforening og Paw Østergaard Jensen (A) ser frem til at drøfte mulighederne for indsats på området med Ane Halsboe-Jørgensen.

Biblioteker er også public-service
Den største begejstring var at finde blandt topmødetilhørerne, da kulturministeren fremhævede, at bibliotekerne er i samspil med ‘verden og tager jeres public-service-forpligtelse alvorligt, som I demonstrerer lige nu i forbindelse med den grusomme krig i Ukraine’.
Danmarks Biblioteksforenings formand, Paw Østergaard Jensen, fremhævede, at han ser store muligheder, hvis bibliotekerne inddrages i forhandlingerne om regeringens mediepolitiske udspil som på samme tidspunkt forhandledes på Christiansborg – og i udviklingen fremover.
“Her kan man netop styrke og understrege folkebibliotekernes rolle som public-service institution, som rammen om den lokale debat, og for at understrege vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information – som man f.eks. kender det fra Norge. Hvis vi for alvor vil bryde den voksende polarisering, de sociale mediers ekkokamre og fake news vil det være helt oplagt at forpligte bibliotekerne som den mest besøgte kulturinstitution og få styrket bibliotekernes rolle som public-service institution for alle”, understregede Paw Østergaard Jensen (A).

I den afsluttende debat fik kulturministeren – efter en kommentar til hvordan og hvor meget man i dag har fokus på bibliotekernes potentialer og bruger folkebiblioteker og kultur til at udvikle ude i kommunerne – også et spørgsmål til biblioteksloven. Til dens fokus på ‘at stille til rådighed’.

“Du hører mig slet ikke afvise, at vi kan se på formålet med biblioteket, men fordi biblioteket er så vigtigt lokalt, er der også brug for lokalt ejerskab og engagement derude”, lød svaret med et stort smil.

“Du hører mig slet ikke afvise, at vi kan se på formålet med biblioteket, men fordi biblioteket er så vigtigt lokalt, er der også brug for lokalt ejerskab og engagement derude”

Og Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, lovede ministeren og salen: “Samtalen fortsætter!”

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...