Debatten på BLOX i København viste, at bibliotekerne er kommet langt som lokalsamfundets åbne fælles rum, men der er stadig vægtige og grundlæggende spørgsmål at tage stilling til.
En bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger biblioteket som rum i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner så at sige det nye fælles rum i lokalsamfundet, hvor vi som borgere både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget mere.
Er alt så godt? Meget er, men langt fra alt og der er – ud over de altid tunge besparelser – både udfordringer og nye opgaver at tage stilling til, når der skal drøftes biblioteksudvikling i kommunerne.
“I det sidste år har Danmarks Biblioteksforening haft fokus på, hvordan biblioteket og kulturen kan være omdrejningspunkt for kommunernes, samfundets og det enkelte menneskes udvikling. Kulturudvalget i DB har samlet en flok spændende mennesker til at drøfte bibliotekets muligheder som det fælles rum”, sagde Mads Sørensen (V), formand for DB’s Kulturudvalg og for Kultur og Fritid i Varde, i sin velkomst.
Nej til ekkorum og øget fragmentering og hvad så?
”Vi vil selvfølgelig gerne have nogle mødesteder, hvor vi kan finde ting at være fælles om”, fastslog forsker Søren Friis Møller i åbningsindlægget, “– så ingen kan være uenig i overskriften ’Samfundets nye, fælles sted’.” Spørgsmålet er så, som han ser det, om bibliotekerne og deres aktiviteter reelt er for alle.
Udlånet af bøger er ikke overraskende støt faldende, digital brug på vej op, mens besøgstallet bevæger sig lidt op og ned omkring de 37-38 mio. Søren Friis Møller ser folkebiblioteket som ’den største kulturpolitiske succeshistorie i efterkrigstiden’ men påpeger, at den befolkningsandel, bibliotekerne når, sjældent kommer over halvdelen. Et dilemma, hvis man satser på biblioteket som samfundets fælles sted. For hvem sidder med ved bordet og har indflydelse på kulturens mødesteder. Der er sket et skred. Ifølge Søren Friis Møller står vi i et vadested mellem to forståelsesparadigmer ”demokratisering af kultur” og ”kulturelt demokrati”. Kort sagt enten top-down styring af fagfolk og eksperter med autoritet eller bottom-up og opgør mod den hvide (velbjærgede) mands kultur og autoritet via likes.
To spændende kulturbyggerier med biblioteket i centrale roller var så på dagsordenen med overskriften ”Fra afvikling til udvikling”.
Ny Malt i Ebeltoft, Syddjurs, introduceret af medinitiativtager og direktør Kristian Krog og bibliotekschef Claus G. Petterson samt Sports- og Kulturcampus Gellerup i Aarhus Kommune ved arkitekt Trine Berthold, Loop Architects, mens chef for Aarhus Bibliotekerne, Marie Østergård, præ-senterede processen om involvering af brugerne. Hvor Ny Malt oprindelig er aktive borgeres projekt, er bibliotekets rolle i det nye Gellerup byggeri afledt af det eksisterende biblioteks betydning og medindtænkt af både eksperter og politikere.
Scenen var sat for den efterfølgende livlige og væsentlige debat om, hvordan og hvem der bedst udvikler kultur- og bibliotekstilbuddet? Og hvordan man når den anden halvdel? ”Spørgsmål, der bør op at vende, når man snart i kommunerne skal diskutere KL’s debatoplæg om bibliotekets rolle lokalt”, opfordrede bl.a. Steen Bording Andersen (A), formand for DB og for Kulturudvalget i Aarhus Kommune.
Ja til udvikling fremfor afvikling – men hvordan?
Christian Lauersen, Roskildes biblioteks-chef, satte spot på bibliotekets betydning som del af den sociale infrastruktur og fremhævede bibliotekets samfundsbetydning, som ”rækker hinsides udlånstal og foot traffic”; et ambitiøst bibliotek er ikke en udgift – men en investering i et bedre samfund. Det bør som i Roskilde tænkes aktivt ind i kommuneudviklingen via inddragelse af borgerne og placemaking-strategier.
Noget Esben Danielsen, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, ikke var uenig i i sit indlæg om at nå de unge. Hvilke motivation rører de unge, spurgte han. Involver dem fra start og ikke kun de pæne børn – og giv dem en opgave… Hvis I, forvaltningen og politikerne tør?
Karen Lumholt rundede dagen af med en serie ’provokerende’ forslag til at medtænke biblioteket lokalt; det handler om relationel velfærd og relationel kapital. Blandt andet i forhold til nye leve- og bofællesskaber helt i tråd med den mere aktivistiske tilgang, som bl.a. bæredygtighedsdebatten er en central del af lige nu, hvor communities i byer og landsbyer genopfinder sig selv, og institutioner gentænkes – alt i nær sammenhæng med nye medieplatforme og digitale muligheder.
Først oplive og så oplyse
Dagens politiske og meget begejstrede, biblioteksindlæg kom fra medlem af Folketinget, tidligere finansminister Kristan Jensen (V). I et causeri med afsæt i Grundtvigs ord om ’Først oplive, så oplyse’ og barndommens Bøvlingebjerg fik han understreget betydningen af stærke folkebiblioteker – til alle uanset position i samfundet.
Folk har naturligvis selv et ansvar for deres egen læring og dannelse, men dannelsen, folkeoplysningen har brug for et rum, for folkebiblioteket. ”Biblioteket var mit sted som barn, jeg læste det hele.” Blev faktisk bogopsætter og er stadig ivrig læser og biblioteksbruger nu i Herning, ”Hvor de helt genialt har lagt det nye bibliotek mellem den store p-plads og gågaden; så alle lige skal igennem…”
Som sidebemærkning til Venstres netop afsluttede formandsdebat tilføjede han med et bredt smil ”Jeg har nok grædt mere over Folletts middelalderromaner end over Venstres formandsopgør” til forsamlingens udelte morskab.
Se program, oplæg og fotos fra dagen.
