Nørrebro: Biblioteket rykker i Remisen

Nørrebro Bibliotek. Foto: Michael Harts Larsen.

Skrevet af

18. september, 2019

Biblioteket er blot rykket rundt om hjørnet, men effekten er stor. Fra at ligge lidt hengemt og søvnigt har det nu front direkte mod Nørrebrogade og dens liv – og en suveræn placering i den forreste remise først på Den Røde Plads, Aksel Larsens Plads, klos op ad Superkilens første del, skaterplads, legeplads og klatreklub. Og et stenkast fra supercykelstiens Nørrebrorute og dens daglige rå mængder af cykelpendlere.

Stedet er inviterende, åbner op for forbipasserende og kalder på besøgende, og biblioteket regner da også med stor stigning og et dagligt besøgstal på op til 1.000. De gamle sporvognsremiser på Nørrebro blev forvandlet til Nørrebrohallen efter 1960’erne, da sporvogne blev erstattet af busser og udgør alt inklusive ca. 11.000m2. I 1972 kørte den allersidste sporvogn i København, det var linje 5 på Nørrebro; i dag suser landets nok travleste buslinje, den miljøvenlige ledbus 5C, forbi mange gange i timen.

Den gamle remise fra 1896 på 1.050 m2 har dobbelt loftshøjde. Et stort ovenlysvindue giver biblioteksrummet naturligt lys understøttet af forskellige vinduespartier. Murene står rå eller hvide med synlig rørføring mv., mens søjler, vinduer, teknik og belysning fremstår i sort i lighed med en række gangzone placerede skabe o.l. Langs ydervæggen er store værker af billedkunstneren Eske Kath opsat. Gulvet er i beton med en lang gangrampe i stål, ligesom trappen op.

En indskudt repos-etage giver adgang til tre møderum og fin udsigt over rummet. Under den findes kontorer til administration og til Lokaludvalget, som også holder til i bygningen. Fra remisen er der indgang og kig først til caféen og i forlængelse af den til Nørrebrohallens aktiviteter. Man behøver ikke bevæge sig udendørs. Biblioteket nærmest vokser sammen med caféen Send flere krydderier (oprindelig en aflægger af Indvandrer Kvindecentret) ved børneområdet og aviser/blade.

Bibliotekets nye reollandskab i fyrretræsfinér er skabt af Indretningsfabrikken og tilbyder sammen med bl.a. kubeformede udstillingstårne i sort metal designet af Keingart en god eksponering af de ca. 30.000 bøger, tidsskrifter og aviser. Satellitter og finurlige kroge skaber rum til både læsning, fordybelse, ophold og oplevelser herunder også lege- og læseoplevelser for børn. Keingart står bag indretningsplanlægningen, der er tænkt i forskellige zoner som gangzone med studiepladser, dem er der 120 af nede og oppe, opholds- og læsezone samt lege- og hæng-ud zone med egen læsepyramide.

En flok syverstole med armlæn og Gøttler Luna-stole i de store vinduer er med til at give det behageligt højloftede rums finermøbler modspil. I lighed med de sorte skabe: Til at sidde på, til affald og bogkasser til kørselsordningen.

■ Med inspiration i de gamle remiseporte åbner kæmpe bogreoler (træskodder) huset op ud mod Nørrebrogade og skaber opmærksomhed med flotte kig ind i biblioteket ad de gamle portåbningers nye, store vinduespartier. Kig selv forbi.

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr.4, 2019.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget