nORD 2017

Skrevet af

16. oktober, 2017

Den gode fortælling rummer en stor kraft, fastslog borgmester Benedikte Kiær (C) i sin åbningstale. “Fortællinger skaber helt enkelt mening og sammenhæng for os (som mennesker, red.). Ud over at underholde, så har den gode historie evnen til at forbinde mennesker på tværs af alder, køn og nationalitet”, mente Helsingørs borgmester. “Gennem festivalen er vi med til at synliggøre den nordiske mangfoldighed og det nordiske slægtskab gennem et fokus på litteraturen. Samtidig med det så er festivalen også med til at bygge bro mellem de nordiske lande derved, at vi mødes om litteraturen og kulturen og taler vores eget sprog, og forstår hinanden”.
 

Stærk nutidsroman – hvad er det, vi husker
Netop dét blev på smukkeste vis illustreret af et af festivalens store finske navne. Blandt årets fine forfatterinterviews var bl.a. Kjell Westö interviewet af Tore Leifer, journalist hos DR og en kendt stemme fra P1. Leifer mødte den finlandssvenske forfatter lørdag eftermiddag til en samtale om Westös nyeste roman fra i år.

“Vi har brug for litteraturen, måske mere end nogensinde i disse urolige tider”, sagde modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris i 2014. Her fik Westö prisen for sin roman om Finland i mellemkrigstiden Luftspejling 38, der foregår i Helsingfors i 1938 med tilbageblik til den finske borgerkrig i 1918.

Forfatteren, der betegner sig selv som psykologisk realist, står stadig fast på litteraturens betydning. Westö har netop fået udgivet sin seneste roman, Den svovlgule himmel, på dansk. En stærk samtidsroman, der på sin egen vis går i kødet på den finske samfundsudvikling fra 1960’erne og op til i dag. Set fra en jeg-fortæller, én der var med fra starten, som modsat ‘Rabell familien’ kom fra beskedne kår, men selv siden blev historielærer og forfatter, men som græmmes over at være blevet trukket så langt ind i familiens univers i Helsingfors og omegn. “Desto mere elegant facaden er, desto større er også mørket – og alle hemmelighederne”, mente Westö inspireret af ældre romaner som Brideshead Revisited (1944) af engelske Evelyn Waugh og den amerikanske forfatter Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925). Det er jo om vores liv, som Tore Leifer understregede, og om fremtidstro, optimisme og naivitet, den kolde krig op til situationen i dag. “Hvad kan vi stole på; vi kan tage fejl, vores erindring kan være forkert.”

Dansk nobelprismodtager fejret
Kazuo Ishiguro får Nobelprisen i litteratur i år. Det er ikke ofte, at danske forfattere er løbet med prisen i litteratur. Men nORD-programmet omfattede fredag en hyldest til ‘giganten i danske litteratur’, Henrik Pontoppidan, kendt for bl.a. romanen Lykke-Per om det moderne menneske. Forfatteren modtog for 100 år siden, i 1917, Nobelprisen i litteratur (sammen med Karl Gjellerup, nu næsten glemt dansk forfatter 1857-1919), og det blev markeret i en samtale mellem forfatterne Michael Falch, Iben Mondrup og Katrine Marie Guldager og modereret af lektor og anmelder Erik Skyum-Nielsen.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget