Norden læser sammen – læs med

Plakat 2023. Illu: Nordisk Litteraturuge.

Skrevet af

HN

17 oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Sluk lampen, tænd et lys og læs højt sammen med resten af Norden om Natur i Norden i uge 46.

Fra den 14. til 20. november 2022 læses højt over alt i Norden. Under temaet “Natur i Norden” læser man samme nordiske litteratur på samme tidspunkt i hele Norden og Baltikum. Læs selv løs sammen med omkring 150.000 andre børn og voksne.

Den store Højtlæsningsdag
Mandag den 14. november læses højt i alle lande – ved morgengry eller i skumringstimen. Resten af ugen er fyldt med oplæsninger, udstillinger, debatter og kulturoplevelser i tusindvis af institutioner rundt om i Norden. Årets tema omfatter som altid både en børne- og en voksenbog.

Kender du årets bøger?

Hvis du møder en bjørn, er skrevet af Malin Kivelä og Martin Glaz Serup og illustreret af Linda Bondestam. Med en stor dosis varm humor udforsker billedbogen spørgsmålet om, hvad man gør, når man møder en bjørn.

Åleevangeliet. Historien om verdens mest gådefulde fisk af Patrik Svensson handler om en gådefuld ål, men også om forfatterens forhold til sin far, og om hvordan ålen og dens fantastiske liv bragte dem sammen. Der læses højt af kapitel 2, “Ved floden” og kapitel 4, “At se en ål i øjnene”.

Bag projektet står Foreningerne Norden i samarbejde med biblioteker, skoler og andre kulturinstitutioner, der i ugens løb arrangerer højtlæsning for børn og unge om morgenen og for voksne om aftenen. Nordisk Ministerråd yder tilskud til bl.a. plakaten o.l. Se mere på nordisklitteratur.org/da.

■ Målet med Nordisk Litteraturuge er at sprede kendskabet til nordisk litteratur, stimulere glæden ved at læse og fremme solidaritet og samarbejde på en anderledes og spændende måde.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...