Skrevet af
Per Nyeng
I formålsparagraffen til det forslag til en ny folkebibliotekslov, som den norske kulturminister Hadia Tajik fremsatte overfor Stortinget i begyndelsen af maj i år, præciseres det, at folkebibliotekerne skal drive aktiv formidling og fungere som et uafhængigt mødested og en arena for offentlig samtale og debat. Samtidig tilpasses den siden 1985 eksisterende formålsparagraf den nye digitale virkelighed.
I mange kommuner gør det sidste dog næppe nogen sommer, hvis det er op til de lokale kommunalpolitikere alene at anslå takten. Skal udviklingen af en digital infrastruktur og e-bogsudlån fra folkebibliotekerne for alvor fremmes over en bred kam, må også det statslige engagement øges og Kulturdepartementet stærkere ind i billedet. Lige det er da også, hvad der kraftigt understreges i den store Kulturutredning (NOU, 2013:4), som det af regeringen nedsatte Engerudvalg afleverede godt en månedstid før bibliotekslovforslagets fremkomst.
Opsang til Kulturministeriet
Kulturdepartementets ambitionsniveau på dette område har hidtil været alt for lavt, hedder det her. Ministeriet må fremover påtage sig et større ansvar for, at udviklingen fremskyndes og digitale fællesløsninger findes, herunder at rettighedsspørgsmålene afklares. Engerudvalget opfordrer i denne forbindelse Nasjonalbiblioteket til i samarbejde med KS, de norske kommuners landsforening, og andre aktører på biblioteks- og litteraturområdet at få fjernet, hvad der måtte være af forhindringer for en sådan modernisering af bibliotekstilbuddet.
Konsortiemodel accepteres
I øvrigt tyder meget på, at de sidste måneders stillingskrig mellem biblioteksverdenen og Den Norske Forleggerforening om bibliotekernes e-bogsudlån nu bringes til ophør – i det mindste frem til udgangen af 2015 – til fordel for en forretningsmodel, som begge parter mener at kunne leve med. Afgørende for det er især et udspil fra forlæggerforeningen, som imødekommer bibliotekssidens krav om, at det skal være muligt for to eller flere biblioteker at gå sammen i såkaldte konsortier, der kan købe e-bøger til en fælles samling. Hvilket i praksis bl.a. vil betyde, at også små biblioteker får mulighed for at udlåne andet og mere end de mest populære og efterspurgte e-bogstitler.
Forlæggerforeningens nye udspil rummer dog den begrænsning, at konsortier, der dækker områder op til 150.000 indbyggere, skal købe sig adgang til mindst 2 eks. af en titel, over 150.000 indbyggere mindst 3 eks., over 400.000 indbyggere mindst 5 eks. o.s.v. Begrænsende er tillige, at bibliotekerne ikke får ejendomsret til e-bøgerne. De må nøjes med at leje dem.
Til gengæld er den ‘danske model’, som den kommer til udtryk i ebib.dk (fornyelse af en e-bogslicens efter bare 4 udlån), og som også har spøgt i forhandlingerne, til stor lettelse for biblioteksverdenen taget af bordet.
NBF: Lad os komme i gang
I Norsk Bibliotekforening er glæden over, at forlæggersiden i konsortiespørgmålet har bevæget sig, så stor, at foreningen i hovedtræk finder en aftale efter ovenstående mønster acceptabel. Hensigten er, at aftalen skal gælde til udgangen af 2015. Med mulighed for fortsættelse og genforhandling.
NBF vil som sit overordnede, langsigtede mål fastholde sine “6 prinsipper for innkjøp og utlån av e-bøker i folkebiblioteker” (pendant til Danmarks Biblioteksforenings principper for bibliotekernes digitale formidling). Men, som NBF’s leder (formand) Ingeborg Rygh Hjorthen i en kommentar siger: “Det er vigtigt at komme i gang, og også for os er det vigtigt, at få det her afprøvet og evalueret”.
