Norsk e-bogsforlig i sigte

Skrevet af

Per Nyeng

26 marts, 2014

I formålsparagraffen til det forslag til en ny folkebibliotekslov, som den norske kulturminister Hadia Tajik fremsatte overfor Stortinget i begyndelsen af maj i år, præciseres det, at folkebibliotekerne skal drive aktiv formidling og fungere som et uafhængigt mødested og en arena for offentlig samtale og debat. Samtidig tilpasses den siden 1985 eksisterende formålsparagraf den nye digitale virkelighed.

I mange kommuner gør det sidste dog næppe nogen sommer, hvis det er op til de lokale kommunalpolitikere alene at anslå takten. Skal udviklingen af en digital infrastruktur og e-bogsudlån fra folkebibliotekerne for alvor fremmes over en bred kam, må også det statslige engagement øges og Kulturdepartementet stærkere ind i billedet. Lige det er da også, hvad der kraftigt understreges i den store Kulturutredning (NOU, 2013:4), som det af regeringen nedsatte Engerudvalg afleverede godt en månedstid før bibliotekslovforslagets fremkomst.

Opsang til Kulturministeriet
Kulturdepartementets ambitionsniveau på dette område har hidtil været alt for lavt, hedder det her. Ministeriet må fremover påtage sig et større ansvar for, at udviklingen fremskyndes og digitale fællesløsninger findes, herunder at rettighedsspørgsmålene afklares. Engerudvalget  opfordrer i denne forbindelse Nasjonalbiblioteket til i samarbejde med KS, de norske kommuners landsforening, og andre aktører på biblioteks- og litteraturområdet at få fjernet, hvad der måtte være af forhindringer for en sådan modernisering af bibliotekstilbuddet.

Konsortiemodel accepteres
I øvrigt tyder meget på, at de sidste måneders stillingskrig mellem biblioteksverdenen og Den Norske Forleggerforening om bibliotekernes e-bogsudlån nu bringes til ophør – i det mindste frem til udgangen af 2015 – til fordel for en forretningsmodel, som begge parter mener at kunne leve med. Afgørende for det er især et udspil fra forlæggerforeningen, som imødekommer bibliotekssidens krav om, at det skal være muligt for to eller flere biblioteker at gå sammen i såkaldte konsortier, der kan købe e-bøger til en fælles samling. Hvilket i praksis bl.a. vil betyde, at også små biblioteker får mulighed for at udlåne andet og mere end de mest populære og efterspurgte e-bogstitler.

Forlæggerforeningens nye udspil rummer dog den begrænsning, at konsortier, der dækker områder op til 150.000 indbyggere, skal købe sig adgang til mindst 2 eks. af en titel, over 150.000 indbyggere mindst 3 eks., over 400.000 indbyggere mindst 5 eks. o.s.v. Begrænsende er tillige, at bibliotekerne ikke får ejendomsret til e-bøgerne. De må nøjes med at leje dem.

Til gengæld er den ‘danske model’, som den kommer til udtryk i ebib.dk (fornyelse af en e-bogslicens efter bare 4 udlån), og som også har spøgt i forhandlingerne, til stor lettelse for biblioteksverdenen taget af bordet.

NBF: Lad os komme i gang
I Norsk Bibliotekforening er glæden over, at forlæggersiden i konsortiespørgmålet har bevæget sig, så stor, at foreningen i hovedtræk finder en aftale efter ovenstående mønster acceptabel. Hensigten er, at aftalen skal gælde til udgangen af 2015. Med mulighed for fortsættelse og genforhandling.

NBF vil som sit overordnede, langsigtede mål fastholde sine “6 prinsipper for innkjøp og utlån av e-bøker i folkebiblioteker” (pendant til Danmarks Biblioteksforenings principper for bibliotekernes digitale formidling). Men, som NBF’s leder (formand) Ingeborg Rygh Hjorthen i en kommentar siger: “Det er vigtigt at komme i gang, og også for os er det vigtigt, at få det her afprøvet og evalueret”.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...