Nu og da med Benny Andersen

Skrevet af

3. juni, 2011
For Benny Andersen-affionados er der godt nyt på vej. Den store digter, forfatter, komponist og pianist udsender snart nye digte. Benny Andersen debuterede med digtsamlingen Den musikalske ål i 1960 og har siden udgivet adskillige digtsamlinger, noveller, romaner og bl.a. de herlige børnebøger om Snøvsen. Lyrikeren og pianisten er også kendt for sine Svantes viser fra 1972 og i den sammenhæng for sit mangeårige musikalske samarbejde med Povl Dissing.
Et univers, der er kendt af alle danskere, og et univers der senest har inspireret sangerinden Dodo, som på sin cd DODO BENNY BOSSA viser, hvordan sangene ville lyde, hvis Svante var en kvinde anno 2011.
Benny Andersen leger med det danske sprog på en underfundig måde, hvor han bringer ordspil og anden leg med ord ind i lyrikken i kombination med humor, skæve synsvinkler og små puf til danskernes dobbeltmoral. Omtrent sådan sagde Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, i sin motiveringstale (se www.dbf.dk/2011 – Årsmøde 2011, Priser) til forfatteren på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde på Kulturværftet i Helsingør i marts i år. Her modtog Benny Andersen endnu en litterær pris – denne gang Edv. Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris. Lige nu lægger Benny Andersen allersidste hånd på sin nye digtsamling NU OG DA, som udkommer i efter-året.
 
Mangler De sommerlæsning i ferien i år?
Så anbefaler redaktøren varmt Benny Andersens digte. Hvorfor ikke tage tyren ved hornene og medbringe den ikke særligt handy murstensbog, men billed- og oplevelsesrige Samlede digte 1960-1996 til sommerens ture ud i det grønne eller blå. Den har slået alle rekorder for lyrik ved at udkomme i over 130.000 eksemplarer. Og den rummer digte og ord til alle dage. Digte, der absolut tåler gensyn.
 
Eller læs om Benny Andersens egen finurlige vej til musik og lyrik i Livsrejse med vigtige ophold (Borgens Forlag, 2007); en rejse gennem Benny Andersens liv og forfatterskab skrevet af ham selv gennem de sidste 50 år. Eller læs et interview med ham i bogen Der hvor man vakler – Syv markante mænd om deres livs udfordringer, lavet af Tim K. Christensen (Borgens Forlag, 2009).
 
Benny Andersen er opvokset i et arbejderhjem under trange kår. Hans far var murerarbejdsmand, men selvom familien var hårdt presset økonomisk og måtte flytte 12 gange inden Benny Andersen fyldte fem år, var det meget vigtigt for dem, at Benny Andersen og hans bror fik mulighed for at udfolde sig i den retning, de gerne ville. Familien investerede derfor i et klaver, før Benny Andersen var fyldt ti, og ved det lærte han at spille. Allerede i sine helt unge år læste Benny Andersen også meget. Han kunne læse, før han kom i skole, og i sin skoletid læste han mange og tunge værker. Senere har han fortalt, at han formentlig var så optaget af læsningen, fordi han forsøgte at finde sin egen unikke identitet. Han følte ikke, han kunne følge med de andre frembusende fyre i skolen. Benny Andersen forlod skolen efter syvende klasse og fik arbejde som cykelbud – og hvad der videre hændte, må man selv læse. Kedeligt er det ikke. Læs videre på Wikipedia.dk og Litteratursiden.dk
Rigtig god læselyst!

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget