Skrevet af
Hellen Niegaard
Lad os blive klogere sammen. En ny lov, som afspejler bibliotekernes opgaver i dag og ser fremad, er blevet efterlyst længe og er et stort emne i bibliotekssektoren. Som et skridt på vejen til afklaring på lederniveau forsøgte Bibliotekschefforeningens medlemmer en af de sidste dage i maj at komme tættere på problematikken gennem nordiske erfaringer og aktuel europæisk udvikling.
Finland vedtog en ny bibliotekslov i 2016. Juha Manninen, direktør for den finske biblioteksforening, fortalte om processen og resultatet. En styrke ved den finske lov er, at i dag skal alle biblioteker aktivt arbejde for medborgerskab, demokrati og ytringsfrihed i deres virksomhedsplanlægning. Og opgaverne skal, som Manninen præciserede, realiseres med vægt på fællesskab, pluralisme og kulturel mangfoldighed. Udfordringer ved loven er bl.a., at den ikke omfatter nogle forpligtelser vedrørende f.eks. antal af kvalificerede medarbejdere eller hvilken baggrund en bibliotekschef skal have.
Målene i loven er at sikre:
1) Equal opportunities for the population for the education and culture
2) Availability and use of information
3) Reading culture and versatile literacy
4) Opportunities for lifelong learning and competence development
5) Active citizenship, democracy and freedom of speech.
Den nye lov og arbejdet med den har betydet langt større politisk og offentlig opmærksomhed og kendskab til bibliotekerne og deres opgaver.
Biblioteket som en demokratisk arena. Siri Tidemann Naalsund, afdelingsdirektør ved Deichman bibliotekerne i Oslo, fortalte om de Deichmanske biblioteker med vægt på den norske lov fra 2013, der understreger bibliotekernes rolle som rum for debat. At “Folkebibliotekene skal være en uavhengig møtteplass og arena for offentlig samtale og debat”.
Opgaven betyder, at de norske biblioteker skal sikre relevante og aktuelle samfundsdebatter og i dag ses som en vigtig arena for lokaldemokratiet. I Norge har man derfor stort fokus på for hvem, man arrangerer møder – og hvordan man sikrer relevans i alle lag af befolkningen uafhængigt af demografien. Ligesom man drøfter, hvordan man bedst sikrer unge en stemme og i et format, hvor de selv kan stå for alt. Uden lovgivningen havde biblioteket været mere udfordret i dag i forhold til bl.a. bredde og ejerskab. I dag lægges der større vægt på samarbejdet bredt i lokalsamfundet også i forhold til større kulturaktører.
Fokus på demokrati, deltagelse og samfundsudvikling. Efter mere end 20 år er det lykkes EBLIDA og Council of Europe at blive enige om en opdatering af de oprindelige guidelines fra 2000, Council of EUROPE / EBLIDA Guidelines on Library Legislation and Policy in Europe (2023).
Andrew Cranfield, medlem af EBLIDA Executive Committee og bibliotekschef i Helsingør Kommune, introducerede de nye europæiske retningslinjer.
“Der er sket meget i de sidste 23 år, og det var på tide med en grundig revision af retningslinjerne og et mere retvisende billede af bibliotekernes virke anno 2023. Adgang til information, viden og materialer er stadigvæk helt centralt for de europæiske biblioteker, men i dag er dette koblet sammen med den demokratiske deltagelse, hvor bibliotekerne i langt højere grad skal være medspiller og facilitator for det aktive medborgerskab og den demokratiske samtale“, forklarede Andrew Cranfield.
“Fokus på de store samfundsdagsordener, som FN’s verdensmål og bæredygtighed, viser, at bibliotekerne spiller ind på aktuelle europæiske udfordringer, f.eks. krigen i Ukraine eller nedlukningen under pandemien, hvor der bl.a. står i retningslinjerne, at “the covid-19 crisis, as well as other possible future crisis makes it imperative that libraries be resilient institutions”. Tidligere hørte bibliotekerne til det kulturpolitiske domæne, men nu skrives de ind i et større politisk perspektiv, og det lægges der i den grad op til i de netop vedtagne retningslinjer.”
”De nye retningslinjer understreger des-uden vigtigheden af realistiske forretningsmodeller for brug/udlån af e-bøger og andre digitale materialer ved at pointere, at denne form for udgivelsesformat er lige så vigtig, som den traditionelle bog”, sagde Andrew Cranfield og fortsatte: “I Danmark har vi heldigvis en velfungerende model for bibliotekernes udlån af e-bøger mm, men det er desværre ikke tilfældet i mange andre europæiske lande. Retningslinjerne er med til at understrege betydningen af en velfungerende infrastruktur for e-udlån, hvis adgang til digitalt materiale skal blive en del af biblioteksburgernes hverdag.”
Hvem vil egentlig have en ny lov, spurgte desuden Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, på mødet i et programpunkt og kom med et oplæg til en egentlig lovgivningsproces og en politisk interessentanalyse. Det kan gå hen og blive relevant inden længe, jf. regeringsoplæggets ønske om at se på forældet lovgivning og debatten på Det Bibliotekspolitiske Topmøde med kulturministeren i april.
Oplever man ude på sin virksomhed, eller på sit museum eller noget helt andet, at der er regler, man ikke synes er fornuftige, at der er forældet lovgivning, der blokerer for, at man kan give den bedste oplevelse, så er man velkommen til at sende mig en mail på min officielle ministermail eller måske endda sende et lille brev med om, hvordan man forestiller sig, det kunne gøres mere effektivt”.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), 19. januar 2023.
