Café, bibliotek, terrasse, forplads med scenetrappe og bænke og borde er et nyt centralt samlingspunkt for lokalområdet og i Tårnby Kommune. Forestillingen om en café på Tårnby Hovedbibliotek har eksisteret og været på vej i mange år. Ikke mindst som et brugerønske fra blandt andre børnefamilier og studerende.
Politisk blev idéen godkendt og lokalt debatteret i 2015. Økonomien blev opgraderet i marts 2016, og projektet blev udvidet og gennemført i efteråret 2016. Med åbning januar 2017.
Afsæt, proces og økonomi
Ved budgetlægningen 2015 blev det politisk besluttet, at nu skulle det være med et budget på to mio. kroner alt inklusive. Til en start blev Realdania ansøgt om og bidrog med 400.000 til bl.a. til konceptudvikling, mens Tårnby Kommune gav 100.000 kroner til en proces, hvor idéen skulle udvikles, herunder et ønsket samspil med byrummet og en visionsplan for større sammenhæng mellem de mange forskellige offentlige tilbud i området. En udviklingsrunde involverede alle parter inklusive borgerne, og i samarbejde med Lendager Arkitekter førte det til forslag med Forstudie og analyse, Skitseforslag, Visionsplan for området, Visualiseringer samt budgetoverslag. Tårnby Kommune ønskede dog ikke at realisere dette omfattende projekt. I stedet fordoblede Økonomiudvalget i marts 2016 midlerne til 4 mio. kroner til Café, terrasse, forplads med overdækket scene, scenetrappe og sejl samt opdatering af Kamillehaven. Det gennemførtes i efteråret 2016. Afslutningsvis bidrog også Lokale- og Anlægsfonden med viden og 180.000 til kvalificering af udearealerne og et flerfunktionelt legeredskab i Kamillehaven. Caféen åb-nede den 23. januar 2017.
Beliggenhed og arkitektur
Caféen er placeret lige inden for bibliotekets hovedindgang til højre og manifesterer sig tydeligt i kraft af en ny stor glasfacade mod terrasse og forplads. En fin kobling. Overgangen er umærkelig samtidig med, at caféen har sit eget udtryk og duft af kaffe og friskbagt brød!
Rent arkitektonisk er caféen udstandset i den eksisterende mur-stenstensfacade i Gerd Bornebuschs biblioteksbygning fra 1983. Det er gjort ved at indsætte en enkel, men markant betonramme, der i kraft af en vinklet ‘kasketskygge’ dels giver mulighed for en funktionelt vigtig skiltning af bibliotek og café, dels understreger sammenhængen med Forpladsen. Indgrebet i bygningen er så enkelt og minimalistisk, at det kunne se ud som om, det altid har været sådan.
Samtidig skaber caféen med mur-gennembruddet en helt ny og ønsket visuel sammenhæng mellem et moderne, ekspressivt og relationssøgende bibliotek og det omgivende samfund. Et overlegent og diskret indgreb, som den kommunale arkitekt Karsten Kølliker med udgangspunkt i en skitse fra Lendager Arkitekter har stået for.
Byrum, Transzone og Forplads
Et helt nyt byrum med kvalitet og nerve er således etableret med udgangspunkt i Café Lix & Kerner og Tårnby Hovedbibliotek og i kraft af terrassen og Forpladsen, men også Kamillehaven, det lille grønne anlæg mellem Kastrup Gymnastikhal og biblioteket. For få år siden fandtes ingenting i området udover p-pladser, cykelstativer, træer og græs. Stedet er nærmest forvandlet, og det har været dejligt at se, hvordan de forskellige installationer og tiltag øjeblikkeligt har resulteret i mennesker mellem husene. Borgerne i Tårnby har taget det nye byrum til sig og får det til at leve.
En væsentlig del af caféens værdi beror på koblingen til byrummet og den nye og meget mere åbne korrespondance med byrummet, som caféen skaber for biblioteket. Terrassen lige ud for caféen er møbleret med et enkelt fast bord, nogle få stole og et par bænke; alt i granit. I sommerhalvåret suppleres med borde og stole, der flyttes frem og tilbage. På Forpladsen findes to bænke-borde-sæt i træ og metal, en rundbuet sofabænk i beton samt scenetrappen af træ der, som navnet antyder, er flerfunktionel; her kan man sidde, lege, og så er der mulighed for optræden af forskellig karakter. Scenen overdækkes af et skulpturelt sejl. I de 6 master, der bærer sejlet, findes strømudtræk til lyd og lys. I forbindelse med større arrangementer suppleres med stole fra biblioteket.
I en næste fase er tanken at eksperimentere med den store p-plads mellem Sundhedshuset, Politistationen og biblioteket. Idéerne er mange fra plantebyttemarked, en veteranbiludstilling eller en open-air-biografforestilling til p-pladser for delebiler/el-standere og luftstandere til cykler. Som et levende byrum og som et fælles deleområde sættes caféprojektet ind i en større sammenhæng, og der skabes øget dynamik i byrummet omkring Tårnby Hovedbibliotek. En sammenhæng der potentielt kan brede sig som et levende kulturbånd fra Naturpark Amager via bl.a. Byparken og Tårnby Hovedbibliotek til Kastrup Søbad i øst.
Drift og samarbejde
Cafévirksomheden var i offentligt udbud i 2016 og drives som en privat virksomhed med et socialøkonomisk perspektiv. Café Lix & Kerner, et mindre firma, samarbejder med frivillige fra Venligboerne, EGU-elev, Netværkshuset, borgere i fleksjob, virksomhedspraktik, kommunens frivilligkoordinator, kommunens Job-center samt eksterne beskæftigelseskonsulenter. Caféens start blev fulgt nøje, og den bidrog alene de første måneder til en besøgsstigning på Tårnby Hovedbibliotek med over 20%. På gode dage har caféen helt op til 200 ekspeditioner, på mindre gode omkring 50. Sortimentet er enkelt med fokus på sunde, økologiske mad- og drikkevarer; der serveres ingen alkohol. Det organisatoriske samspil og samarbejde mellem café og bibliotek er helt afgørende for en fornuftig drift. Biblioteket skal tænke caféen ind i biblioteksdriften ved arrangementer, møder mv. Omvendt skal caféen lade sig integrere og udvikle i et biblioteksmiljø. Det sker i en løbende dialog med korte ugentlige møder.
HVORDAN GIK DET?
Øjebliksbillede en hverdag i marts af BENTE NIELSEN og CHARLOTTE PLOUG, Biblioteksleder og administrativ leder
Café Lix & Kerner åbner kl. 9, men allerede omkring 8.30 har de første kunder fået deres morgenkaffe. En halv time senere er caféen pænt fyldt op, og sådan fortsætter det normalt hver dag, lige til der lukkes ned.
Der er ikke lavet egentlige analyser af, hvem der bruger caféen, men man kan iagttage en række forskellige kategorier: Et stort segment af borgere bruger den som en del af biblioteksoplevelsen: studerende, forældre og bedsteforældre med børn, læsegrupper, mødregrupper, foreninger, der mødes på biblioteket. Der er mange stamgæster morgen, middag og aften. Folk, der kommer på Sundhedscentret lige ved siden af eller skal på udflugt derfra, bruger caféen som afsæt eller afslutning. Gæsterne har mulighed for at læse bibliotekets tidsskrifter og aviser, der er tilgængelige i caféen. Nye gæster udforsker tydeligvis også biblioteket.
Der er altid udfordringer, også her. Caféens socioøkonomiske perspektiv er en af dem. Det har ikke været nemt for caféen at etablere et tværgående samarbejde mellem jobcenter, institutioner i forhold f.eks. udfordrede unge, som både opfylder jobcentrets regler og samtidig understøtter cafeen behov.
Caféen har imidlertid skabt mange relationer til foreninger, hvor der i samarbejdet er et socioøkonomisk perspektiv. Det er en løbende organisatorisk udfordring at sikre, at caféen og biblioteket arbejder sammen med udgangspunkt i den indgåede kontrakt.
Besøgstallet på Tårnby Hovedbibliotek steg i 2017 med 25% og nåede næsten 500.000. Hertil kommer knap 100.000 gæster på Vestamager Bibliotek – meget store tal i en kommune med 43.000 indbyggere. Det lader sig gøre, fordi biblioteket ikke er et selvbetjent forsamlingshus, men et levende kultur- og videnscenter, der drives af et kompetent personale i et stadigt tættere samspil med brugerne. Og fordi kommunen valgte at tænke nyt og stort omkring caféprojektet.
I dag mener brugerne, at en veldrevet café på biblioteket bidrager til en fuldendt biblioteksoplevelse.
Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 2, 2018.
———-
HENRIK ZIMINO (A), Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og JENS LAURIDSEN, Bibliotekschef i Tårnby Kommune.
