Ny kulturpolitik – styrk analyse, livekunst og vækstlag

Skrevet af

29. juni, 2020

Tre ønsker til en ny kulturpolitik:

Kulturens analyseinstitut
Kulturen har en værdi i sig selv. Den udvider vores forståelse af verden. Af hvem vi er. Sådan lyder skåltalen igen og igen, når kulturens værdi skal formuleres.
Men hvad betyder det egentlig? Med et Kulturens Analyseinstitut kan vi komme om bag de store, åbne ord.

Kulturlivet står overfor store og sikkert varige forandringer. Kulturens analyseinstitut kan skabe en vigtig ballast for at forandre på et oplyst grundlag. Give os indsigt i forbrugsmønstre, kulturens kommercielle grundlag, digitale perspektiv. Fordi analyseinstituttet har ansatte, hvis speciale ikke er at skabe kultur selv, men at analysere. Det vil kunne rejse nogle væsentlige, vidensbaserede og uden tvivl også ubekvemme sandheder. Men det vil især gøre os klogere.

Ny støttemuligheder til livekunst
Livekunsten bløder lige nu. Det vil den gøre i lang tid.
For hvornår vil folk igen have mod på at gnubbe skuldrene og svede i takt? Blive hostet på af sidemanden og angrebet af nysen bagfra i sit teatersæde.

Kulturstøtten er delt i kunstgenrer. Men tænk i højere grad i hvordan kunsten formidles eller udføres. Skab ordentlige underskudsgarantier eller andre former for dækning af tabte indtægter for livekunsten. Lav udligningsregler som gør, at et kulturliv kan fungere på nedsat kraft i kriser uden at gå konkurs. Den vil også kunne påvirke eller indrettes til at styrke modet til at eksperimentere med nye former og måder at formidle kulturen på.

Styrk vækstlaget i dansk teater
Vækstlaget i dansk teater har i lang tid været udsultet. De puljer, de lever af, er små og få. De har ikke et sted at skabe deres forestillinger til.
At der overhovedet er et vækstlag siger mest om den ind-ædthed og stædighed kunstnerne besidder. Men lad os nu give dem bedre forhold. Lidt flere midler. Men især et sted, der er deres.
Lad os nu få den Åbne Scene i København. Så vi kan gå den usikre, åbne fremtid i møde med nysgerrig interesse, fordi der hele tiden kommer nye kunstnere og udtryk til. Som kun bliver bedre af, at betingelserne for at udvikle deres tanker og udfolde deres idéer styrkes.

Indslaget er bragt i "Ny kulturpolitik efterlyses" – en voxpop i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Rikke Rottensten, forfatter kritiker og museumsinspektør  på Alhambra – Museet for humor og satire.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."