Ny kvartalsstatistik for folkebibliotekerne

Skrevet af

Leif Andresen

13 august, 2020

Aktuelt billede af danskernes biblioteksbenyttelse – en introduktion: I samarbejde med folkebibliotekerne har Danmarks Statistik i juni 2020 publiceret en ny kvartalsstatistik over udlån og lånere. Det er altid interessant med nye opgørelser af og vinkler på brugen af landets folkebiblioteker, og derfor skal dette initiativ hilses velkommen.

Danmarks Statistik præsenterer den nye statistik således: “Denne offentliggørelse fra Danmarks Statistik er den første, som knytter bibliotekernes udlån sammen med karakteristika for lånerne. Hidtil har statistikken kun indeholdt samlet antal udlån hos bibliotekerne, men gennem adgang til data fra folkebibliotekernes administrationssystem er det nu muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper.”

I Danmarks Statistiks præsentation af den nye statistik er der indledningsvis fokuseret på en beskrivelse af COVID-19’s konsekvenser for folkebibliotekernes aktiviteter. Men da nærværende anmeldelse bygger på de tilgængelige statistikker samlet for første kvartal 2020, er der i denne sammenhæng ikke kommenteret nærmere på COVID-19. Danmarks Statistik har i sagens natur adgang til flere detaljer og kan f.eks. dokumentere, at der i perioden 13. til 29. marts ikke blev udlånt noget. Men fra 30. marts startede udlånet i gang meget beskedent.

Der er her fire nye tabeller. For alle fire gælder at udlån, lånere og samlet befolkning kan opdeles på områder, nemlig kommuner / landsdele. Følgende tre kan desuden opdeles på folkebibliotekernes fysiske udlån og digitale lån fra folkebibliotekernes fælles service eReolen.dk: Køn, alder og højest fuldførte uddannelse. Den fjerde tabel dækker i sagens natur alene fysiske udlån og ser på afstand fra bopæl til folkebiblioteket.

Danmarks Statistik har her valgt ikke at sætte den nye statistik i relation til den eksisterende årsstatistik, se aktuel artikel vedr. 2019 side 29. Denne rummer i forvejen udlånstal fordelt på alder og er mere udbygget end den nye statistik. Årsstatistikken kan opdeles på materialetyper og fordeles på materialer indkøbt til henholdsvis børnesamlingen og voksensamlingen. Endvidere anvender årsstatistikken 5-års intervaller, hvor den nye kvartalsstatistik anvender 10-årsintervaller.

Udlån efter aldersgruppe
Statistikken for første kvartal 2020 fordelt på aldersgrupper viser flest udlån til aldersgruppen 40 til 49 år med i alt 1,2 mio. udlån i folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere. Samme aldersgruppe er med 320.400 udlån også den aldersgruppe, der har flest udlån hos eReolen. (Fig. 1)

Ved at se på årsstatistikken viser det sig, at denne statistik ikke kan vise en meget vigtig nuance, nemlig at forældre låner bøger mv. til deres børn.  I årsstatistikken kan ses, at de 30 til 49 årige låner langt flere børnematerialer end voksenmaterialer. Så en belysning af udlån fordelt på aldersgrupper ses bedre i den eksisterende årsstatistik end i den nye kvartalsstatistik.

Højere uddannede bruger biblioteket mere
Som andre undersøgelser har vist, så viser også den ny kvartalsstatistik, at personer med højere uddannelser oftere er lånere i folkebibliotekerne. Dette gælder både for både fysiske udlån og for brugen af eReolen. (Fig. 2)

 

Lånere
En interessant detalje er, at kvartalsstatistikken har et langt lavere tal for antallet af såkaldt aktive lånere. For hele landet er det tal ifølge den 0,6 mio. personer, mens det for årsstatistik 2019 er 1,9 mio. personer. Dette behøver ikke at være i modstrid med hinanden, men viser, at de aktive lånere ikke er jævnt aktive hen over hele året.

Fordelingen af lånere efter afstand til folkebiblioteket kan bruges til forskellige iagttagelser. F.eks. er Ishøj Bibliotek det bibliotek i Københavns omegn, som er bedst (i forhold til samlet antal aktive lånere) til at tiltrække lånere med lang afstand, dvs. med mere end 10 km til biblioteket. Men at Langeland tilsvarende scorer helt i top for Fyn med øer, er nok snarere et udtryk for geografien på Langeland.

Fordelingen af udlånt materiale i forhold til kvinder og mænd er her klart i kvindernes favør. På landsplan står kvinder således for 69,6% af udlånet og mænd for 30,4%. Det spænder fra 76,6% udlån til kvinder i Hedensted til 61,2% på Samsø. En god del af forklaringen for denne fordeling må ligge i det faktum, at rigtig meget børnemateriale bliver lånt af voksne – sandsynligvis mødrene.

■ Som sagt skal dette nye statistik-initiativ hilses velkommen. Men det kan, som den fremgår ovenfor, på ingen måde endnu erstatte årsstatistikken. Samtidig kan det undre, at der ikke er sikret bedre sammenlignelighed de to statistikker imellem. Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge, hvordan den nye statistik over det/de kommende år kan belyse udviklingen i folkebibliotekerne på nye måder.

Detaljerede tabeller for kvartalsstatistikken kan ses på www. dst.dk/stattabel/2756 sammen med årsstatistik for folkebibliotekerne. 

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.
 

LEIF ANDRESEN er chefkonsulent ved Nationalbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

 

 

 

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...