Skrevet af
Hellen Niegaard
Hvem tager ansvaret for, at vi læser i fremtiden? Christiansborg høringen den 11. september om en national læsestrategi afdækker bred samfundsstøtte til styrket læsekultur, men også en tøvende kulturminister. Læsekoalitionen bag høringen har lige nu fokus på veje til konkret indsats.
En bred koalitionsgruppe oprindelig initieret af Danmarks Biblioteksforening har i godt og vel det sidste halve år arbejdet med muligheder for at styrke læsning og præsenterede den 11. september "En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi", som blev overrakt til kulturminister Joy Mogensen (A). Strategien omfatter syv indsatsområder og peger på 32 konkrete tiltag. Nu sætter man farten op.
Interessen for en national læsestrategi, som den blev præsenteret på Christiansborg i september, har vist sig stor i faglige kredse og i øvrigt medie- og offentlighedsmæssigt. Hvor der blandt de politiske ordførere var umiddelbar og uforbeholden opbakning til en samlet indsats, synes målet om en national ministerielt forankret strategi tilsyneladende at have et lidt længere perspektiv.
Fra høringen
Der var stuvende fuldt i Fællessalen på Christiansborg, hvor høringen foregik. De eftertragtede pladser var besat af repræ-sentanter fra biblioteker, forlag, skoler og forfattere, som alle var interesserede i at høre, hvordan vi sikrer fremtidens læsere.
Bag talerstolen stod en lige så bred palet af oplægsholdere. På tværs af fagligheder og med forskellige perspektiver på strategien havde de alle det til fælles, at læsekulturen blandt børn og unge skal styrkes. For det var tydeligt at mærke, at der er noget på spil, som kan have vidtrækkende konsekvenser i samfundet, hvis der ikke gøres noget.
Denne opfordring blev givet videre til kulturminister Joy Mogensen. Hun var meget glad for anbefalingerne og fremhævede bl.a. betydningen af læseoplevelser og læseglæde, som hun håbede “…vi kan dyrke sammen”. Og helt konkret fremhævede hun en af dem, “Øget fokus på læsekultur”, med en historie om sin egen familie. Hun lagde i øvrigt vægt på, at det er med de lokale fagligheder, den store indsats skal ydes. Alt dog uden konkret at pege på eller love, hvordan regeringen selv vil understøtte det vigtige arbejde.
Blandt de politiske ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre, SF og Konservative var der stor begejstring for, at læselysten blandt børn og unge er kommet på den politiske dagsorden.
Det fremgik også af den afsluttende politiske debat under høringen, at der er bred enighed blandt flere af folketingets kulturordførere om, at en stærk læsekultur i fremtiden har høj prioritet. Og at de på nationalt plan agter at være med til at løfte denne opgave.
Efter høringen
Læsekoalitionen sætter nu turbo på opgaven og arbejder i første omgang med følgende spor:
- I DB med en ny politisk samtalerunde med partiernes kulturordførere om opgavens forankring.
- En styrket koalition med inddragelse af nye samarbejdspartnere, som kan forme en samlet struktur med fokus på læsning, herunder f.eks. BCF, Bibliotekschefforeningen, der aktuelt arbejder med deres “Håndslag til læsning” og er i gang med en række forskellige aktiviteter.
- Og måske allermest interessant – vejen “Fra strategi til program”, hvor der sættes forskellige initiativer i gang på tværs af deltagerne i Læsekoalitionen.
Start fokus
Allerede i dag findes et utal af læseprojekter og såmænd også varianter af strategier. Blot er de mere eller mindre lokale og uden overordnet koordination mellem alle de mange aktører, som reelt bidrager til at sikre, at danske børn kan læse. Der savnes fælles målsætning og gennemslagskraft. Dét arbejder DB på at få forankret hos den nye regering, ligesom der arbejdes på et fælles oplæg med KL om at få kommunerne til at anvende og indtænke bibliotekernes fulde potentiale.
Under høringen blev det klart, at der er flere indgange til at arbejde med de syv indsatsområder. En af dem er det sociale aspekt i at læse. Netop det vil man evt. med etablering af en netværksgruppe overveje, hvordan man kan tage fat på allerede nu evt. som en slags pilotaktivitet.
■ Som statsminister Mette Frederiksen (A) sagde i sin første åb-ningstale (selv om det ikke fremgik af den skrevne tale) til Folketinget den 1. oktober: “Og flere børn skal faktisk lære at læse, når de går i skole", og det skal alle interessenter medvirke til. Og som Jan Johansen (A), formand for Folketingets Kulturudvalg påpegede på høringen “- vi skal forfølge et to-strenget spor.” Et rettet mod dem, der ikke læser så godt, som f.eks. er ordblinde, og et rettet mod børn, der egentlig læser godt, men ikke gider bruge tid på at læse.
Læs mere og følg med på www.db.dk/nationalstrategi!
Se høringens program og fotos fra dagen.
Hvorfor læsestrategi?
Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Derfor har Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med en række centrale aktører, samlet i Læsekoalitionen, igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi og -indsats, der skal styrke børns læsning. Læsekompetencer er ikke alene afgørende for den enkeltes udvikling og tilværelse, men også for samfundets.
