Skrevet af
Jens Thorhauge
National bibliotekstrategi 2015-18 hedder det dokument, som den norske kulturminister lancerede i august i år. Men undertitlen er mere retvisende: Statens opgaver og ansvar for udvikling af folkebibliotekene. For 18 af de 23 indsatser, som strategien fremlæg-ger, vedrører Nasjonalbiblioteket, der efter nedlæggelsen af ABM-utvikling (statsligt organ for arkiv, bibliotek og museum 2003-2010), fik det statslige ansvar for folkebiblioteksudvikling.
Strategien er således en ‘afsender-strategi’, der ikke har særligt blik for folkebibliotekernes konkrete virkelighed, fordi dette er et kommunalt ansvar. For eksempel forholder dokumentet sig ikke til et af de helt grundlæggende problemer i det norske folkebibliotekssystem, nemlig den norske kommunalstruktur med 428 kommuner, heraf rigtigt mange med hver sit bibliotek med én – ofte ikke fuldtids – ansat. Sådanne biblioteker kan ikke alene gennemføre den nødvendige udvikling. Problemet nævnes, fordi den norske kommunalstruktur står overfor reformer, men det adresseres ikke.
Strategien rummer fire indsatsområder:
1) Nationalbibliotekets rolle som udvikler. Målet er, at bibliotekets rolle som udvikler kal styrkes betydeligt.
2) Biblioteksudvikling med projekt og udviklingsmidler. Her er det vigtigste en målrettet indsats for at realisere intentionen i den nye norske bibliotekslov om, at folkebibliotekerne skal være en debatarena og et uafhængigt mødested. Det skal ske ved at give tilskud til arrangementer og til ændring af de fysiske rum. Lokale digitale tjenester og nye formidlingsmetoder er også på agendaen.
3) Digitalt indhold, som Nasjonalbiblioteket skal sørge for at forbedre og øge tilgangen til. Det skal bl.a. ske ved at udvikle formidlingen af Nasjonalbibliotekets egne hurtigt voksende digitale samlinger og ved at udvikle en model for køb og lån af e-bøger. Det sidste skal ske i samarbejde med den norske forlæggerforening.
4) Fælles infrastruktur, hvor en populær indsats er, at Nasjonal biblioteket fremover skal give gratis adgang til katalogdata for alle biblioteker. Desuden skal Biblioteksøk udvikles som en national tjeneste med mulighed for samsøgning i alle biblioteker, således som vi kender det i bibliotek.dk. Interessant er det, at også idéen om et nationalt lånerkort er på tegnebrættet. Derimod mangler en national kørselsordning for fjernlån på listen, selvom en sådan er stærkt efterspurgt.
Siden lanceringen har der været bred diskussion både på Biblioteknorge-bloggen og i den norske bibliotekspresse om udspillet. Strategien er en opfølgning på den store norske kulturudredning fra 2014, hvor det blev fastslået, at de norske folkebiblioteker er systematisk underfinansierede. Derfor har der i biblioteksoffentligheden været forventninger om flere penge, og man har – lidt spøgende – talt om den kommende ‘biblioteksmilliard’. Det er blevet til 48,5 millioner. Og det er skuffende for mange.
Ellers er reaktionerne overvejende resignerede positive. Det er godt, det der står, men perspektivet findes for begrænset i forhold til de udfordringer bibliotekerne står overfor.
Min vurdering er, at denne strategi giver håb om, at Nasjonalbiblioteket vil påtage sig en mere offensiv rolle i forvaltningen af biblioteksudviklingsopgaven og tage fat på vigtige forbedringer. Og bibliotekets engagement træder tydeligt frem i den nye direktør Aslak Sira Myhres indledning, der rummer en klar og smuk vision for fremtidens bibliotek, hvis folkeoplysende opgave og som demokratiets mødeplads og debatarena, han anslår til at blive stadig vigtigere. “Det moderne biblioteket må være en digital kunnskapsressurs… En moderne bibliotekar vil ikke kunne erstattes av Google, men kunne gi deg som bruker hjelp Google ikke klarer”, hedder det blandt andet.
JENS THORHAUGE – jensthorhauge.dk – scandinavianalliancegroup.com
