Ny statistik for bogproduktionen

Skrevet af

22. april, 2014

I december 2013 publicerede Danmarks Statistik en ny bogproduktionsstatistik. Et vigtigt redskab, når det handler om kendskab til det danske bogmarked for alle interessenter fra biblioteker til forlag og politikere m.fl. Den erstatter den bogstatistik, som DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) har produceret i en menneskealder i form af klassiske tabeloversigter.

Væsentligt nyt
Der er en række forskelle mellem den gamle og den nye statistik. Dækningen er udvidet fra alene fysiske produkter – bøger og cd-rom mv – til også at dække tilsvarende netprodukter. Tabelsider erstattes af dynamisk brug af faciliteterne i Danmarks Statistiks Statistikbanken. Der er flere detaljer end tidligere, den faglige opdeling er mere finmasket, og der er fokus på præsentation af det kommercielle marked.

Den hidtidige bogproduktionsstatistik var baseret på registreringsår, mens den nye er baseret på udgivelsesår, hvilket har været et stort ønske i bogbranchen. Da en del udgivelser først registreres i de efterfølgende år efter udgivelse, sker den årlige publicering af den nye bogproduktionsstatistik inklusive registreringer for uge 19 det efterfølgende år. Der bliver senere registreret udgaver fra foregående år, som vil opdatere statistikken det efterfølgende år.

Ved sammenligning er det vigtigt at være opmærksom på, at de ”Elektroniske bøger”, som fremgår af en note i DBC’s tidligere statistik, alene er cd-rom’ er – ikke nutidens e-bøger.

Bemærk at den samme udgivelse som fysisk bog og som e-bog tæller som to udgivelser.

Mest for fagfolk
Emneopdelingen er mere findelt, idet skønlitteraturen opdeles på samme detaljeringsniveau, som DBC anvender ved registreringen. For faglitteratur er opdelingen svarende til hovedgrupper 00-99 i DK5. Det er dog muligt at vælge den gamle opdeling samt en helt overordnet opdeling i skøn- og faglitteratur.

Der er en særskilt tabel, som omfatter de bøger m.v., der som udgangspunkt er produceret med salg for øje. Når en publikation medregnes som udgivet kommercielt, så bygger det på forlagets oplysninger om, at deres udgivelser er til kommercielt salg. Det enkelte forlag kan derudover for en enkelt udgivelse oplyse, at den er eller ikke er til kommercielt salg

Det er lidt mere kompliceret at definere ”kommerciel” for publikationer på nettet. Her medtages publikationer, hvor det af registreringen fremgår, at publikationen er til salg.

Der en tilsvarende tabel for alle udgivelser samt tabeller med fokus på originalsprog og på børne/skolebøger. Endvidere tabel om oplag, årspublikationer og Udenlandsk Kommission, hvor der tidligere alene var noter om antal.

Bogproduktionsstatistikken kan ses i www.statistikbanken.dk/under Kultur og Kirke > Film og Medier > Litteratur og bøger.

 

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.