Ny statistik for bogproduktionen

Skrevet af

22. april, 2014

I december 2013 publicerede Danmarks Statistik en ny bogproduktionsstatistik. Et vigtigt redskab, når det handler om kendskab til det danske bogmarked for alle interessenter fra biblioteker til forlag og politikere m.fl. Den erstatter den bogstatistik, som DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) har produceret i en menneskealder i form af klassiske tabeloversigter.

Væsentligt nyt
Der er en række forskelle mellem den gamle og den nye statistik. Dækningen er udvidet fra alene fysiske produkter – bøger og cd-rom mv – til også at dække tilsvarende netprodukter. Tabelsider erstattes af dynamisk brug af faciliteterne i Danmarks Statistiks Statistikbanken. Der er flere detaljer end tidligere, den faglige opdeling er mere finmasket, og der er fokus på præsentation af det kommercielle marked.

Den hidtidige bogproduktionsstatistik var baseret på registreringsår, mens den nye er baseret på udgivelsesår, hvilket har været et stort ønske i bogbranchen. Da en del udgivelser først registreres i de efterfølgende år efter udgivelse, sker den årlige publicering af den nye bogproduktionsstatistik inklusive registreringer for uge 19 det efterfølgende år. Der bliver senere registreret udgaver fra foregående år, som vil opdatere statistikken det efterfølgende år.

Ved sammenligning er det vigtigt at være opmærksom på, at de ”Elektroniske bøger”, som fremgår af en note i DBC’s tidligere statistik, alene er cd-rom’ er – ikke nutidens e-bøger.

Bemærk at den samme udgivelse som fysisk bog og som e-bog tæller som to udgivelser.

Mest for fagfolk
Emneopdelingen er mere findelt, idet skønlitteraturen opdeles på samme detaljeringsniveau, som DBC anvender ved registreringen. For faglitteratur er opdelingen svarende til hovedgrupper 00-99 i DK5. Det er dog muligt at vælge den gamle opdeling samt en helt overordnet opdeling i skøn- og faglitteratur.

Der er en særskilt tabel, som omfatter de bøger m.v., der som udgangspunkt er produceret med salg for øje. Når en publikation medregnes som udgivet kommercielt, så bygger det på forlagets oplysninger om, at deres udgivelser er til kommercielt salg. Det enkelte forlag kan derudover for en enkelt udgivelse oplyse, at den er eller ikke er til kommercielt salg

Det er lidt mere kompliceret at definere ”kommerciel” for publikationer på nettet. Her medtages publikationer, hvor det af registreringen fremgår, at publikationen er til salg.

Der en tilsvarende tabel for alle udgivelser samt tabeller med fokus på originalsprog og på børne/skolebøger. Endvidere tabel om oplag, årspublikationer og Udenlandsk Kommission, hvor der tidligere alene var noter om antal.

Bogproduktionsstatistikken kan ses i www.statistikbanken.dk/under Kultur og Kirke > Film og Medier > Litteratur og bøger.

 

 

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse