Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) har i juni 2018 offentlig- gjort Det sammenhængende bibliotek – En vision for udviklingen af DDB CMS og app’en Biblioteket 2018-2021. Leif Andresen, medlem af DDBs Faggruppe for IT-infrastruktur, ser nærmere på ambitioner og indhold.
Den nye ramme skal løfte de lokale bibliotekers digitale brugergrænseflader bl.a. via mere intuitiv tilgang til alle bibliotekernes materialer og it-ressourcer og dermed sikre langt større kendskab og benyttelse af ikke mindst de digitale ressourcer.
Der er med det fireårige projekt tale om en vision og en handleplan med fire fokusområder og ti projekter. Der er budgetteret med 8,2 mio. kroner til realisering af de planlagte aktiviteter.
Ambitioner og målsætning
Som en vej til konkretisering af de fire fokusområder er 10 projekter identificerede. Det drejer sig f.eks. om Single Sign-On, forbedring af søgefunktioner og udvikling af tværgående brugerprofil. Beskrivelserne af de enkelte projekter indledes med “Skitse af projekt …”, hvilket er rimeligt nok, da der snarere er tale om projektrammer. Endvidere er der ikke kun tale om nye projekter og nye forslag, men i høj grad også om opsamling af eksisterende udviklingsopgaver.
Om vision og handleplan sagde Ralf Klitgaard, formand for DDBs styregruppe og afdelingschef i KL, ved publiceringen bl.a., at den nye ramme sætter brugeren i centrum – og vil skabe en god balance i det kommunale folkebibliotek som del af et nationalt tilbud. Han sekunderedes af Søren Mørk Petersen, formand for DDBs koordinationsgruppe og bibliotekschef i Helsingør, der bl.a. håber, at man vil bruge visionen og handleplanen som et værktøj i den lokale digitale ledelse, og at landets biblioteker vil bidrage til realiseringen lokalt som nationalt.
Det sammenhængende bibliotek er udarbejdet på baggrund af den analyse og de anbefalinger, der ligger i Visionsoplægget til Det Sammenhængende bibliotek, som blev udarbejdet af digital strategi- og markedsføringsvirksomheden Advice A/S i efteråret 2017.
Som medlem af DDBs Faggruppe for IT-infrastruktur har undertegnede haft lejlighed til at deltage i flere møder med behandling af det oprindelige visionsoplæg. Der var lavet et fint arbejde med analysen, og den formulerede vision er udmærket. Men når der gås tættere på, hvordan en realisering skal ske, så var der nogle skønhedspletter.
Handleplan med skønhedspletter
Oplægget til realisering tager udgangspunkt i, hvordan det lokale folkebibliotekssystem kan levere en sammenhængende service og ikke i, hvordan bibliotekernes brugere kan modtage en sammenhængende service.
Denne skelnen er ikke pindehuggeri – det er lige netop det afgørende dilemma i oplægget, at fokus alene var på de direkte leverancer fra de lokale folkebiblioteker og at videreformidling af andre bibliotekers materiale blev ignoreret.
Folkebibliotekernes service består af forskellige elementer:
– Det fysiske rum lokalt
– En fysisk samling lokalt
– En palet af digitale ressourcer (med licens betalt)
– Andre danske bibliotekers fysiske samlinger
– Sekundær adgang til andre danske bibliotekers digitale ressourcer.
Det er vigtigt at se alle disse elementer som en del af en sammenhængende service – ellers er der ikke tale om en sammenhængende service. Det gør det oprindelige oplæg ikke. Faktisk vendes ryggen til de to sidste elementer – og dermed ignoreres de bestræbelser, der med baggrund i sektorens grundlæggende hovedvision i Lov om biblioteksvirksomhed og Folkebibliotekerne i vidensamfundet mv. via implementering af bibliotek.dk er gjort for at understøtte det sammenhængende danske biblioteksvæsen.
Det er derfor positivt, at den i juni 2018 udgivne vision og handleplan ikke ignorerer sammenhængen i biblioteksvæsenet. Formålet er nu præciseret til at dække DDB CMS og app’en Biblioteket og indikerer dermed ikke længere indirekte, at visionen er dækkende for folkebibliotekernes ydelser som sådan. Der er sket en bevægelse, men der er stadig nogle mislyde.
Et af projekterne under fokusområde “Tværgående søgning” er “Søge i lokal eller national materialebestand?”. Projektskitsens udgangspunkt er den konstatering, at flere brugere ikke ved, at søgning i det lokale biblioteks brugergrænseflader ikke nødvendigvis er en søgning i folkebibliotekernes samlede materialebestand (forskningsbibliotekers bestand nævnes ikke).
Som opgaven er beskrevet, skal der udarbejdes et grundlag for at tage stilling til biblioteks- og brugerværdien af at give brugerne bedre mulighed for lokalt at søge ned i den nationale materialebestand.
Det er naturligvis vigtigt at sikre, at lånesamarbejdet ikke betyder, at der trækkes på materiale andre steder, som biblioteket selv har. Det er der også taget højde for med f.eks. bibliotekernes mulighed for at styre, hvilke typer bestillinger, der bliver håndteret automatisk i biblio-tek.dk. Det er oplagt, at helt nye titler, som er på vej på hylden, ikke skal bestilles hjem fra den anden ende af landet. Og det sker heller ikke.
I projektoplægget står bl.a., at enkelte biblioteker viser på hjemmesiden brugeren, at der findes en større materialebestand, f.eks. ved at henvise til bibliotek.dk nederst i søgeresultatet ved 0-hitsøgninger, altså hvor der ikke er noget søgeresultat. Ballerup Bibliotekerne arbejder med et projekt, der skal vise hits fra bibliotek.dk i søgeresultatet.
Der ses således helt bort fra, at en stor del brugere ikke starter i det lokale bibliotek, men i bibliotek.dk – hvor bestillinger på titler, der findes på brugerens eget bibliotek, herfra bliver dirigeret til dette. Ifølge brugerundersøgelse 2017 af bibliotek.dk bruger 46% af bibliotek.dk brugerne altid bibliotek.dk først til at søge og bestille.
Der er ikke nogle reelle tekniske udfordringer i hverken at lave søgning i både en nationale bestand og den lokale bestand og præsentere det f.eks. som 34 hit på dit lokale bibliotek og 57 yderligere på andre biblioteker. Og heller ikke ved at præsentere et samlet søgeresultat med titler, der er hjemme på det lokale bibliotek først.
Udfordringen er naturligvis at finde en afbalanceret model, så betjeningen af de lokale lånere sker på den mest optimale måde. Det kan både ske med den nuværende model med viderestilling til bibliotek.dk ved nul hit og samtidig ved korrekt servicedeklaration. Eller ved at gå videre med integrerede søgninger med tydelig angivelse af, hvad der er lokalt på hylden.
Men man kan ikke præsentere den lokale folkebiblioteks grænseflade som den fulde adgang til bibliotekets service, når dette faktisk ikke er tilfældet.
Der er lagt op til, at der arbejdes seriøst med denne problemstilling – men meget forsigtigt formuleret. At det sker er afgørende for, at visionen faktisk styrker og sikrer det sammenhængende bibliotek lokalt og det sammenhængende biblioteksvæsen nationalt.
LEIF ANDRESEN, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek og medlem af DDBs Faggruppe for IT-infrastruktur
Se visionen her: kortlink.dk/uhgd
Se Brugerundersøgelse af bibliotek.dk gennemført november/december i 2017 og udgivet januar 2018: kortlink.dk/danbib/uhge
Fokusområder for DDB CMS og app’en Biblioteket
- Biblioteket som inspirator: Kuratering, perspektivering og inspiration
Projekt:
A1: Øget produktion og deling af lokalt skabt indhold (O,5 mio. kr.)
- Tværgående søgning: Søgning skal fungere, inspirere og vise det store udbud
Projekter:
B1: Start brugerrejsen tidligere (0,5 mio. kr.)
B2: Hjælp brugeren i søgeøjeblikket (0,7 mio. kr.)
B3: Lokal søgning i den nationale samling? (0,5 mio. kr)
B4: Visning af søgeresultatet (0,7 mio. kr.)
- Kobling mellem bruger og indhold: Det skal være nemt at tilgå de låneformer direkte
Projekter:
C1: Single Sign-On (0,7 mio. kr.)
C2: Læs, lyt og se direkte (0,8 mio. kr.)
- Troværdig personalisering: Skal ske ud fra søgning og lån og personlige data i biblioteksuniverset.
Projekter:
D1: Tværgående brugerprofil (1,4 mio. kr.)
D2: Mere data, bedre personalisering (0,5 mio. kr.)
D3: Bedre og mere personalisering (1,9 mio. kr.)
Artiklen er udgivet i Danmarks Biblioteker nr 4, 2018
