Nye rammer for bibliotekernes CB-overbygning

Skrevet af

10. februar, 2016

Slots- og Kulturstyrelsen (SK) offentliggjorde kort før jul nye rammeaftaler for overbygningsopgaverne for 2016-2019 med de seks centralbiblioteker. Med en ny målsætning skal man kunne ’agere hurtigere i takt med samtidens krav’ inden for perioden.

Med et tocifret millionbeløb finansierer staten en del af landets fællesopgaver gennem en mangeårig overbygningsstruktur jf. bibliotekslovgivningen. Modsat tidligere har processen op til december-udmeldingen været præget af meget lidt åbenhed. Ud over et temaindslag på styrelsens årlige møde har der været varierende debat i regionerne. De centrale organisationer som f.eks. DB har modsat før ikke været indbudt til at kommentere på aftaleindholdet.

Ud over Statsbiblioteket som overcentral bl.a. med materiale til betjening af flygtninge og indvandrere, og Nota med service til borgere med syns- og læsevanskeligheder, varetages opgaverne af landets centralbiblioteker (CB). De var tidligere amtsbaserede. I dag er de regionsbaserede og placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner med to CB’er for Region Syddanmark. En overbygning i regi af centralbiblioteker er ikke ny, allerede i 1920 fandtes 7. De ydede biblioteksassistance til sognebibliotekerne bl.a. med hensyn til bogvalg og kassation.

Opgaverne i denne fireårige periode ligner meget tidligere aftaler. Der skal ifølge SK skabes en relevant, effektiv og tidsvarende materialeoverbygning, leveres aktuelle kompetenceudviklingstilbud af høj kvalitet, der, som det hedder, ’er med til at bære fælles træk for folkebiblioteksudviklingen frem i hele landet og sætte kræfter ind på at understøtte initiativer i folkebibliotekerne og skabe sammenhæng bibliotekerne imellem gennem koordinering, facilitering og faglig sparring’. Det hele skal sikre en rigtig god og effektiv overbygning til landets folkebiblioteker.

Bibliotekschefforeningen oplyser i sin beretning for 2015, at man vil opfordre til, at der i forbindelse med en kommende (national) strategi for folkebibliotekerne også ses på overbygningens indhold. Noget man også i Danmarks Biblioteksforening kan støtte og vil se frem til, siger Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og leder af det biblioteksfaglige område for Aalborg Bibliotekerne.

Aftalerne – http://slks.dk/biblioteker/nationale-ordninger/centralbiblioteker/

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget