Nye rammer for bibliotekernes CB-overbygning

Skrevet af

10. februar, 2016

Slots- og Kulturstyrelsen (SK) offentliggjorde kort før jul nye rammeaftaler for overbygningsopgaverne for 2016-2019 med de seks centralbiblioteker. Med en ny målsætning skal man kunne ’agere hurtigere i takt med samtidens krav’ inden for perioden.

Med et tocifret millionbeløb finansierer staten en del af landets fællesopgaver gennem en mangeårig overbygningsstruktur jf. bibliotekslovgivningen. Modsat tidligere har processen op til december-udmeldingen været præget af meget lidt åbenhed. Ud over et temaindslag på styrelsens årlige møde har der været varierende debat i regionerne. De centrale organisationer som f.eks. DB har modsat før ikke været indbudt til at kommentere på aftaleindholdet.

Ud over Statsbiblioteket som overcentral bl.a. med materiale til betjening af flygtninge og indvandrere, og Nota med service til borgere med syns- og læsevanskeligheder, varetages opgaverne af landets centralbiblioteker (CB). De var tidligere amtsbaserede. I dag er de regionsbaserede og placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner med to CB’er for Region Syddanmark. En overbygning i regi af centralbiblioteker er ikke ny, allerede i 1920 fandtes 7. De ydede biblioteksassistance til sognebibliotekerne bl.a. med hensyn til bogvalg og kassation.

Opgaverne i denne fireårige periode ligner meget tidligere aftaler. Der skal ifølge SK skabes en relevant, effektiv og tidsvarende materialeoverbygning, leveres aktuelle kompetenceudviklingstilbud af høj kvalitet, der, som det hedder, ’er med til at bære fælles træk for folkebiblioteksudviklingen frem i hele landet og sætte kræfter ind på at understøtte initiativer i folkebibliotekerne og skabe sammenhæng bibliotekerne imellem gennem koordinering, facilitering og faglig sparring’. Det hele skal sikre en rigtig god og effektiv overbygning til landets folkebiblioteker.

Bibliotekschefforeningen oplyser i sin beretning for 2015, at man vil opfordre til, at der i forbindelse med en kommende (national) strategi for folkebibliotekerne også ses på overbygningens indhold. Noget man også i Danmarks Biblioteksforening kan støtte og vil se frem til, siger Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og leder af det biblioteksfaglige område for Aalborg Bibliotekerne.

Aftalerne – http://slks.dk/biblioteker/nationale-ordninger/centralbiblioteker/

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.