Nye rammer for bibliotekernes CB-overbygning

Skrevet af

Hellen Niegaard

10 februar, 2016

Slots- og Kulturstyrelsen (SK) offentliggjorde kort før jul nye rammeaftaler for overbygningsopgaverne for 2016-2019 med de seks centralbiblioteker. Med en ny målsætning skal man kunne ’agere hurtigere i takt med samtidens krav’ inden for perioden.

Med et tocifret millionbeløb finansierer staten en del af landets fællesopgaver gennem en mangeårig overbygningsstruktur jf. bibliotekslovgivningen. Modsat tidligere har processen op til december-udmeldingen været præget af meget lidt åbenhed. Ud over et temaindslag på styrelsens årlige møde har der været varierende debat i regionerne. De centrale organisationer som f.eks. DB har modsat før ikke været indbudt til at kommentere på aftaleindholdet.

Ud over Statsbiblioteket som overcentral bl.a. med materiale til betjening af flygtninge og indvandrere, og Nota med service til borgere med syns- og læsevanskeligheder, varetages opgaverne af landets centralbiblioteker (CB). De var tidligere amtsbaserede. I dag er de regionsbaserede og placeret i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte kommuner med to CB’er for Region Syddanmark. En overbygning i regi af centralbiblioteker er ikke ny, allerede i 1920 fandtes 7. De ydede biblioteksassistance til sognebibliotekerne bl.a. med hensyn til bogvalg og kassation.

Opgaverne i denne fireårige periode ligner meget tidligere aftaler. Der skal ifølge SK skabes en relevant, effektiv og tidsvarende materialeoverbygning, leveres aktuelle kompetenceudviklingstilbud af høj kvalitet, der, som det hedder, ’er med til at bære fælles træk for folkebiblioteksudviklingen frem i hele landet og sætte kræfter ind på at understøtte initiativer i folkebibliotekerne og skabe sammenhæng bibliotekerne imellem gennem koordinering, facilitering og faglig sparring’. Det hele skal sikre en rigtig god og effektiv overbygning til landets folkebiblioteker.

Bibliotekschefforeningen oplyser i sin beretning for 2015, at man vil opfordre til, at der i forbindelse med en kommende (national) strategi for folkebibliotekerne også ses på overbygningens indhold. Noget man også i Danmarks Biblioteksforening kan støtte og vil se frem til, siger Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og leder af det biblioteksfaglige område for Aalborg Bibliotekerne.

Aftalerne – http://slks.dk/biblioteker/nationale-ordninger/centralbiblioteker/

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...