Nye RUM i rummet

Skrevet af

1. juli, 2015

I august i år (2015) er det et år siden, Hørsholm kunne slå dørene op til sit nye kulturhus og bibliotek. Efter en tocifret millionombygning af Trommen og dens udeareal.

Arkitema Architects har stået for projektet, som har givet både bibliotek og kulturaktiviteter bedre sammenhæng og flow og skabt bygningsmæssigt større åbenhed. Indenfor står selve Trommen, den store sal, stort set uforandret, men ved nedrivning af vægge og kontorer har man åbnet byggeriet, så foyer, café og bibliotek er bedre bundet sammen, og der er på forskellig vis skabt nye rum. Mod vest har man desuden etableret en Alfabetlegeplads (Monstrum.dk) og bibliotekshave med mulighed for udeservering i relation til caféområdet. Mod øst er facaden underskåret, og huset åbnet mod byens liv.

Cirklen og supermøbler skaber nye rum
Kulturhuset rummer nu også en ny multisal, Lilletrommen, til højre for foyeren og flere mødelokaler. Inspireret af trommen og dens cirkelform har man derudover skabt et nyt bibliotekstilbud med en række nye rum i rummet. Selv om biblioteket i Trommen omfatter to publikumsetager, er publikumsrummet grundlæggende set indrettet som étrumsbibliotek med en 1. sal i form af en åben balkonetage.

De nye rum-i-rummet er skabt ved hjælp af det, man fra Arkitemas side kalder supermøbler. For eksempel Bogbjerget, der også kan bruges som scene, Eventyrhulen, Projektrummet og Vidensværkstedet – med udsigtsetage – samt Øen, hvor børne- og voksenbibliotekarer fungerer sammen. Skranken er væk. I stedet findes Servicebaren tæt ved selvbetjeningen. Baren forbinder bibliotek og café/foyer og udgør hver sin halve cirkel.

Den oprindelige biblioteksindretning var sval og præget af de hvide reoler. Nye farver er gul, orange, brun og mørkeblå og materialerne naturlige som skind og træ. Ombygningen og ændringerne er sket med afsæt i en serie input fra politikerhold, borgermøder og medarbejderprocesser.

Åbenhed og interesse
Åbenheden handler også om langt flere åbningstimer – baseret på selvbetjening/det såkaldt åbne biblioteks-princip. Huset er åbent fra kl. 8 til 22 alle årets dage, mens betjeningen følger de gamle åbningstider med 11 til 18 mandag til fredag og lørdag fra 10 til 14.

Nadja Hageskov, konservativ formand for kommunens Kulturudvalg, er begejstret for det nye bibliotek. Udvalget og byrådet drøftede flere gange nødvendigheden af at gentænke Trommen. I 2011 blev det så politisk besluttet at ombygge biblioteket og Trommen til et nyt Kulturhus Trommen.

“Vi ønskede at skabe et mere visionært og fremtidssikret hus. Et mere åbent hus med udvidet åbningstid. Det er lykkedes, og vi er rigtig glade for, at så mange flere bruger det nye tilbud”, siger Nadja Hageskou. Hun fortæller også, at det for nogle af de faste brugere har været lidt af en omstilling, bl.a. at børnene nu holder til i stueetagen. Men samtidig har netop denne ændring og placering af børnebiblioteket tæt på café og udearealer tiltrukket mange flere børnefamilier og ikke mindst fædre med børn. I øvrigt er der skabt et stille-rum og ved omflytning skabt bedre plads til besøgende skoleklasser og andre borgergrupper.

Skulpturelt pejlemærke
I 1988 indviede Hørsholm Kommune første gang Trommen. Et kulturbyggeri i tæt forbindelse med Hørsholm Midtpunkt og indkøbscenter åbnet i starten af 1970’erne som et af Danmarks første overdækkede indkøbscentre og beliggende i bymidten for enden af byens gågade. Tegnet af den prisbelønnede danske arkitekt Knud Munk, udgør Trommen en veritabel skulptur midt i Hørsholm. Med bygningselementerne, gule og røde tegl, som brydes af blåglaserede teglbånd, har den lidt tunge skulpturelle arkitektur et let og venligt udtryk. Trommen blev da også fra start Hørsholms Kommunes nye pejlemærke.

Étrumsbibliotek siden 1950’erne
Hørsholm har tidligt markeret sig med et anderledes, fremsynet biblioteksbyggeri. Kommunens tidligere hovedbibliotek fra 1956, tegnet af Jørgen Juul Møller og Holger Næsted, betegnes ofte som det første danske fleksible étrumsbibliotek. Med lave og glasprægede facader og en placering i et grønt område, lidt uden for byen, blev dette bibliotek ifølge en artikel i Danmarks Biblioteksforenings daværende magasin Bogens Verden af Sven Plovgaard fra Bibliotekstilsynet, dengang karaktereriset som en virkelig nyskabelse. Både hvad angår det bygningstekniske, det æstetiske og det biblioteksmæssige. Godt tre årtier siden, i 1987, rykkede man så biblioteket ind i bymidten og skabte også denne gang et helt usædvanligt bibliotek i det nye kulturhus Trommen. Nu er det så genskabt med fællesskab og nye platforme for øje.

– Går man i andre kommuner i ny- eller ombygningstanker? Eller trænger bibliotekets indretning til en make-over, så er Hørsholm Bibliotek bestemt et besøg værd. Kontakt i givet fald Marianne Wulff – mwu@horsholm.dk.

DBs Kulturudvalg holdt et arbejdsmøde på biblioteket i maj, og fik her en introduktion til de nye indretningselementer.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget