Nye sprogvideoer gør op med myter om tosprogethed

Foto fra video: Københavns Kommunes Biblioteker

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

To nye videoer er klar i serien ’Styrk dit barns sprog’. Temaet er børn med to sprog. Her udfordres myter og fordomme og gives gode tips til tosprogede børns sprogudvikling.

2021 lancerede Københavns Biblioteker med stor succes en videoserie ’Styrk dit barns sprog’. Den formidler i et kort format praktisk viden om børns sprogudvikling, samt hvad og hvordan man kan læse med sine børn. Nu er der kommet to nye sprogvideoer med fokus på tosprogede børn. “De første fire videoer i serien fokuserede særligt på de yngste børn på 0-12 mdr., mens de nye videoer tager fat i tosprogede børn. Gennem samtaler med medarbejdere og ledere blev det klart, at denne målgruppe er en lavthængende frugt, da mange forældre til tosprogede børn er opmærksomme på, at børnene har en særlig udfordring. Derfor efterspørger de, hvordan de kan støtte sprogudviklingen”, fortæller udviklingskonsulent Amanda Sandegaard, som står for sprogvideoerne. 

Fordomme om tosprogethed

De nye videoer fokuserer på hver deres type af tosprogethed. Henholdsvis børn, der lærer to sprog fra fødslen – f.eks. hvis forældrene stammer fra hvert deres land – og børn, der har lært ét sprog fra fødslen og senere i livet får brug for at lære et nyt sprog. F.eks. hvis man som familie flytter til et nyt land.

“Derudover er tosprogethed et emne, hvor der hersker utroligt mange fordomme og usandheder. Derfor er formatet i de nye videoer også en smule anderledes. Denne gang buster vi myter og giver et godt tip til de tosprogede børns sprogudvikling”, uddyber Amanda Sandegaard.

Om videoserien: ”Styrk dit barns sprog”

De første sprogvideoer udkom i 2021 og udfyldte et hul ift. formidling af børns sprog- og læseudvikling, der er tale om korte videoer velegnet til sociale medier. Formålet med videoserien er at gøre voksne klogere på børns sprogudvikling, og hvordan den hænger sammen med læsning.

Et mål, der taler direkte ind i forskning i early literacy og betydningen af en tidlig indsats. Videoerne henvender sig også til fagfolk, der kan bruge dem til en hurtig genopfriskning af børns sprogudvikling eller få inspiration til, hvad og hvordan man kan læse med børnene.

På Facebook er videoerne blevet vist mere end 20.000 gange og har nået knap 18.000 profiler Samtidig har flere fagsider i Danmark delt videoerne.

Brug videoerne til opfriskning eller faglig formidling

Præcis hvilke myter og tips der er tale om, kan ses i videoerne. For som Amanda udtrykker det: “Videoerne kan både bruges af kollegaer som et kort opfriskningskursus og som et produkt, vi formidler til brugere og fagfolk.”

Se de nye sprogvideoer: Tosproget fra fødslen og Når børn lærer nye sprog. Videoserien “Styrk dit barns sprog” findes på: bibliotek.kk.dk/styrksprog


ASGER ANDERSEN, Biblioteksudvikling, Københavns Kommune.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget